Jeg fik i dag en telefonopringning fra en kunde i Regnskabsskolens bogholderi, som jeg almindeligvis kun lige hilser på, når hun kommer ind ad døren med bilag osv., men denne gang ville hun gerne tale med mig om sygdom blandt medarbejderne i virksomheden.
Det, hun ville vide er, hvor meget sygefravær, der kan være i en virksomhed, før det er rimeligt som chef at anse det som et problem (som der skal gøres noget ved). Situationen er, at der er tale om en lille virksomhed, som ganske vist er i vækst, men hvor man netop på grund af vækststrategien har ansat medarbejdere, også selvom det er lige på grænsen til, om der er omsætning nok til bemandingen med et dermed følgende mindre overskud. Ejeren, som vi taler om her, skal altså kæmpe nogenlunde fra dag til dag for at få økonomien til at hænge sammen, fordi hun har satset på personale og har her i februar måttet konstatere, at hun ikke kunne udbetale “løn” (= hævet på mellemregningen, personligt ejet virksomhed) til sig selv den 1. februar, som hun plejer. Men har dog betalt B-skat.
Heldigvis har virksomheden tegnet en dagpengeforsikring, og som hos så mange andre, har influenzaen her i januar/februar allerede tjent årets kontingent hjem. Alt efter hvor meget, medarbejderen får i løn, kan forsikringen betale sig ved ca. 3 dages refusion om året. Og det har de allerede nået – og det er lige det, der er problemet. Især er der en enkelt medarbejder, som har været meget syg og med flere forskellige sygdomme.
Jeg vil meget nødig udtale mig generelt om, hvornår sygefraværet er for højt. For der er vildt mange forhold at tage hensyn til: Dels arbejdets karakter, arbejdsmiljøet og medarbejderens trivsel både privat og på arbejdet. Dels sygdommens art og hyppighed (der er forskel på 12 sygedage fordelt på 12 fredage med hovedpine eller noget tilsvarende og en enkelt hospitalsindlæggelse som medfører et tilsvarende fravær). Som arbejdsgivere må vi slet ikke spørge om, hvad medarbejderne fejler, som hovedregel får man det dog at vide alligevel. Især det med trivslen er interessant – og navnlig: Samarbejdet med kollegaer og chefen, når der er tale om en så lille arbejdsplads. Skyldes denne opringning i virkeligheden, at virksomhedens ejer gerne vil af med medarbejderen (måske af andre eller helt diffuse årsager) og bruger sygefraværet som løftestang? Der er mange overvejelser at gøre sig, og det er jo op til hver enkelt at kikke både indad og udad – og nogle gange både fremad og bagud også, for at finde ud af, hvorfor vi gør, som vi gør…
Men vi kan tage noget statistik: Regnskabsskolen er medlem af DI, og de har en sygestatistik, som man kan hente i medlemsområdet. Det er min bestemte fornemmelse, at man ikke må udgive rapporten som helhed, men jeg håber, de tilgiver mig, at jeg citerer ved at bringe en enkelt af skemaerne, hvor man kan se det gennemsnitlige sygefravær fordelt på køn og arbejdsfunktion:
(Klik på billedet for at få se det i et større format)
Tallene er i procent af arbejdstiden og hvis vi skal tage nogle grove gennemsnit betyder det, at alt over 10 fraværsdage årligt er i den høje ende. 10 sygedage er også det tal, som i visse større virksomheder udløser action i form af sygesamtaler. Jeg bemærker, at kvinder er mere fraværende end mænd, og at det ikke alt sammen skyldes barselsorlov.
I den aktuelle telefonsamtale blev vi enige om, at hun lige skulle få et lidt bedre overblik over problemet. Herunder indføre registrering i et regneark, da hun faktisk ikke har overblik over sygedagene ud over hvad der kan være i hukommelsen. Og da hun nu er fast kunde i bogholderiet, sendte jeg hende pdf-en af det kapitel fra “Håndbog for nye chefer” som handler om sygdom, sygefravær, sygesamtaler, børns sygdom osv. til inspiration. Så ringer hun igen sidst på ugen, hvis der er mere, vi skal tale om, men jeg tror ikke, at der sker så meget mere, end at hun åbner lidt op for posen og får talt med sine medarbejdere – samt indført nogle fornuftige regler for sygemeldinger (en af dem havde hun fået på SMS et kvarter efter, at medarbejderen skulle være mødt, og det er så enig i, ikke er så smart).
Små virksomheder er meget sårbare over for sygdom, og hvis det skulle gå så galt, kan hun opsige en medarbejder på grund af for meget fravær. Men ikke uden at have konsulteret en personalejuridisk kyndig person først, for eksempel i en arbejdsgiverforening.
Håndbog for nye chefer er på tilbud i øjeblikket. Så du kan få den billigt. Men kun i en begrænset periode :).
Jamen det tal på 10 dage som et rundt snit svarer fint til det jeg har benyttet og som jeg ved masser af andre benytter – vi talte om det som 5% sygefravær men det er jo et tal der minder vældig om 10 dage om året. Der vor statistikken naturligvis ikke kan stå alene, er i mindre virksomheder hvor en medarbejder f.eks.brækker lårbenet og ødelægger statistiken, men har man medarbejdere nok, så er 5% eller lavere, et godt mål for hvor man skal sætte sig selv en grænse for samlet fravær/sygdom hos ens medarbejdere
vh John H
men har man medarbejdere nok, så er 5% eller lavere, et godt mål for hvor man skal sætte sig selv en grænse for samlet fravær/sygdom hos ens medarbejdere
men har man medarbejdere nok, så er 5% eller lavere, et godt mål for hvor man skal