Kørselstaksterne for 2015

Kørselstaksterne for 2015 er offentliggjort. Fra 2013 til 2014 var de overraskende faldet, fordi det er blevet billigere at have bil, og det er de altså igen for 2015.

Befordringsfradrag
Befordring mellem hjem og arbejde (over 24 km og op til 120 km frem og tilbage): 2,05 kr. pr. km (2,10 i 2014)
Befordring mellem hjem og arbejde (over 120 km): 1,03 kr. pr. km (1,05 i 2014)

Beløbet er et fradrag i den personlige indkomst og opgøres på selvangivelsen.

Kørselsgodtgørelse
Skattefri kørselsgodtgørelse (erhvervsmæssig brug af privat bil): 3,70 kr. pr. km for de første 20.000 km (3,73 i 2014)
Skattefri kørselsgodtgørelse ud over 20.000 km: 2,05 kr. pr. km (2,10 i 2014)

Du skal huske at føre kørebog. Hvis ikke du har en, er her en pdf du kan udskrive: Kørselsregnskab, kopiark

Cykel eller knallert
Erhvervsmæssig brug af cykel, knallert og scooter: 52 øre (sjovt nok her en lille stigning fra de 51 øre i 2014).

5 Replies to “Kørselstaksterne for 2015”

  1. Jeg har en selvstændig service virksomhed hvor jeg tager penge for kørsel rundt omkring på Sjælland plus min normale timepris.
    Jeg kan ikke se om den er faldet eller steget nogen steder.

    Jeg kører ca. 30,000 km om året.

    mvh

    Michael Møller

  2. Hej Michael

    De takster, jeg nævner, er max. for, hvad man må hæve som skattefri godtgørelse for brug af egen bil i virksomhedens tjeneste. Hvad du fakturerer dine kunder kan være det samme beløb men det kan også være både større og mindre. Taksterne er faldet for den skattefrie kilometergodtgørelse, så i 2015 bliver det 3,70 kr./km. for de første 20.000 km., og herefter 2,05 kr./km.

    Kontakt mig, hvis du ikke har styr på det med fradraget – for så snyder du måske dig selv for ret mange penge.

    Dbh.
    Anette

  3. Jeg er fysioterapeut og kører daglig fra min bopæl til klinikken – 76 km daglig.
    Hvordan beregner jeg mit kørselsfradrag

  4. Hej Helge

    Dit kørselsfradrag beregner du på selvangivelsen ligesom anden kørsel mellem hjem og arbejde og efter de samme regler som lønmodtagere. De særlige regler for erhvervsmæssig kørsel gælder kørsel ud over befordring mellem hjem og arbejdsplads, som foretages af hensyn til virksomhedens interesser.

    Dbh.
    Anette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.