Køb af varer med omvendt betalingspligt i Danmark – bogføring

Der er jo som bekendt kommet nye regler pr. 1.7.14 som medfører, at salg af visse elektronik-relaterede varer skal ske momsfrit – eller rettere: Med omvendt betalingspligt. Sådan at køberen skal afregne momsen på sælgerens vegne. Hvis du som køber får en faktura med 0-moms på vedr. køb af f.eks. en bærbar computer, skal du derfor afregne momsen på vegne af sælgeren. Og du kan trække momsen fra, hvis købet i øvrigt vedrører momspligtige aktiviteter. Det vil sige: Hvis du har en momsfri virksomhed, skal der ske noget helt andet (så skal du nemlig have fakturaen med moms eller alternativt få et momsnummer bare for at betale momsen af computeren til SKAT).

Der er forskellige måder at håndtere bogføringen på. Flere økonomisystemer har enten gjort ingenting eller lavet en vejledning, som medfører, at den salgsmoms, vi skal indberette (og indbetale) på sælgers vegne, bliver slået sammen med vores egen salgsmoms. Det forslag lægger sig meget tæt op af, hvad jeg også synes, SKAT forslår.

Imidlertid mener jeg, at vi af hensyn til vores egen momsafstemning i virksomhederne er nødt til at oprette en helt ny momskonto i kontoplanen: Salgsmoms – omvendt betalingspligt. Læg den lige neden under salgsmomsen, så de to er lette at se og regne sammen, når momsafregningen skal foregå.

Jeg har netop fået BDOs nyhedsbrev, og de mener det samme – så det linker jeg lige til her :).

BDO om bogføring af dansk moms med omvendt betalingspligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.