Jeg er blevet spurgt om jeg vil afholde nogle førstehjælpskurser og overvejer lidt hvordan jeg skal gribe det an. Her kommer lidt spørgsmål.
For at komme igang skal koster det 2200 kr i indmeldelsegebyr og kontingent. Derudover vil der være udgifter på 600 kr til beviser og ca 6000 kr til dukker. Dem der spørger er firmaer som ønsker en faktura så de kan trække det fra.
Hvordan gør jeg det nemmest nu. Skal jeg oprette en enkeltmands virksomhed eller en hobby virksomhed?
Her tænker jeg på de udgifter i forhold til at kunne trække dem fra.
Jeg kommer til at tjene under 50000 kr om året. Nok med et underskud de første par år.
Er der derudover udgifter til at have et firma når det vil være fra bopælen. Her tænker jeg til det offentlige, hvis ikke har nogle aktivitetter?
Jimmy
Forskellen på at starte en hobbyvirksomhed eller en erhvervsdrivende virksomhed handler især om hensigten med virksomheden: Er det faktisk meningen, du vil lave en forretning ud af det, eller er det “bare” fordi det er hyggeligt at undervise engang imellem? Du kan læse mere om hobbyvirksomheder på http://hobbyvirksomhed.dk.
Økonomisk set er der også forskel mellem de to virksomhedstyper, og som du beskriver dine forventede aktiviteter, vil du have et underskud det første år – og måske længere. Først og fremmest synes jeg, at du skal undersøge, om du har mulighed for at udvide aktiviteterne, så du undgår det underskud – derefter kan jeg fortælle dig, at du ikke kan trække et underskud fra i din øvrige personlige indkomst, hvis der er tale om en hobbyvirksomhed. I hobbyvirksomhederne vil dukker og indmeldelsesgebyr heller ikke være fradragsberettiget.
Jeg holder møder for iværksættere ca. 1 gang månedligt – og du er meget velkommen – du kan finde information og tilmeldingsformular her. En sjælden gang imellem holder jeg også møder netop for personer, som overvejer, om de skal have en erhvervsdrivende virksomhed eller en hobbyvirksomhed. Hold evt. øje med kalenderen her.
Dbh.
Anette