Brevkasse: Kan jeg trække m2, el og varme fra?

SpørgsmålHej Anette

Jeg har en kombineret webshop og forretning. Samtidig har jeg fuldtidsjob. Min forretning har åbent fredag eftermiddag og lørdag formiddag, hvor jeg sælger brugskunst og friske buketter. Jeg har forretning, lager og webshop på hjemmeadressen. Lige nu har jeg det på 20 m2, men overvejer at inddrage endnu et rum, så der er lager i det ene lokale og forretning i det andet lokale. Der er direkte adgang til lokalerne uden at man skal gennem hele privaten.

Jeg vil gerne igang med at få søgt om at kunne fradrage for brug af m2, el og varme.
Giver det umiddelbart problemer da det jo “œkun” er en hobbyvirksomhed, selv om jeg bruger rigtig mange timer:-)?
Hvis det ikke er et problem, hvordan griber jeg det så an?
Tak for en god blog og brevkasse
Mvh.
Christa

SvarHej Christa

For det første kan vi diskutere, om det er en hobbyvirksomhed eller om det er en egentlig erhvervsdrivende virksomhed, for man kan nemlig godt have en erhvervsdrivende virksomhed, selvom virksomheden drives ved siden af et andet, lønnet arbejde. (Læs evt. på hobbyvirksomhed.dk om forskellen på de to.)

Herudover mener jeg, at du kan få fradrag for både husleje, el og varme i de lokaler, du bruger til virksomheden, hvis de er indrettet sådan, at de kun bruges til virksomheden – spørgsmålet er, om åbningstiderne er nok til at retfærdiggøre det. Du kan læse om de generelle regler for fradrag for kontor mv. hjemme her: https://anettesand.dk/2010/fradrag-for-kontor-i-hjemmet/.

Måske skal du bede SKAT hjælpe dig vurdere, om det er rimeligt eller ej – for der er ingen tvivl om, at det ville være fradragsberettiget, hvis butikken havde åbent hver dag. Jeg kan ikke komme det nærmere uden at kende mere til både butikken og dine regnskabstal.

Dbh.
Anette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.