Hej
Tak for en god brevkasse
Jeg har et spørgsmål.
Jeg er momsregistreret og ønsker at købe nogen varer i Sverige og videresælge dem i min webbutik. De skal købes i en almindelig dagligvarebutik og der er derfor Svensk købsmoms på. Hvad gør jeg med købsmomsen, kan jeg trække den fra? Jeg er nødt til, at købe varerne på den måde, da jeg ikke i første omgang kan købe så store mængder som leverandøren ønsker, og jeg tjener stadigvæk lidt på produktet.
Med venlig hilsen
Camilla
Det er lidt et problem med den svenske moms, for den kan ikke fratrækkes i dit danske momsregnskab. Du må heller ikke (længere) bare ignorere den og bogføre bilaget, som om der ikke var moms på.
Du har derfor to muligheder:
1. at betale den svenske moms selv (privat) med beskattede midler – og det er jo ikke særlig attraktivt eller
2. søge momsen retur via SKATs tast-selv. Du skal tilmelde dig særskilt for at få adgang til den del, herefter er der nogle skemaer, som skal udfyldes, og så vil du inden for et halvt år få den svenske moms retur via det danske skattevæsen.
Dbh.
Anette