I dag udkommer Bogen om bogføring for begyndere, som dermed bliver regnskabsskolens tredje udgivelse denne måned – og den fjerde i år. Og det bliver ikke årets sidste, for vi har mere i støbeskeen. Midt i maj forventer jeg, at vi kan udgive Bogen om ansættelsesforholdet – udfordringer, regler og afvikling. Det er den anden af de tre bøger om ansættelse, jeg skriver sammen med personalejurist Rikke Lovmand Vistisen.
Bogen om bogføring for begyndere ligner Bogen om bogføring med e-conomic, som vi udgav for 14 dage siden – men den er uafhængig af, hvilket økonomisystem du bruger.
Du kan se bogens indholdsfortegnelse og indledning her (åbner som pdf) og bestille den i Regnskabsskolens webshop her.
P.S. Vi har haft et par tilfælde, hvor nogen bestilte begge bøger, og det er ikke nødvendigt. Bogfører du med e-conomic, kan du nøjes med Bogen om bogføring med e-conomic. Den del, der handler om bogføringsprincipperne, er nemlig stort set den samme.
Vedr.:
3. udgivelse denne måned: Bogen om bogføring for begyndere
Jeg kan ikke se indholdsfortegnelse, er der mulighed for at du kan sende pdf til mig, så jeg kan se om det har relevans for mine studentermedhjælper.
BH/Pia
Hej Pia
Linket i indlægget skulle meget gerne virke. Du får det også lige her: http://regnskabsskolen.dk/wp-content/uploads/2014/03/bob_for_begyndere_eks.pdf
Dbh.
Anette