Vigtigt vedrørende momsindbetaling til den nye skattekonto

Bankerne kan ikke ligefrem prale af høje indlånsrenter. Mon ikke vi er mange, som har den lette “0%”?

Flere indbetaler blandt andet af den grund momsen lige så snart, de har beregnet den. Det kan jo være lige meget, når der hverken er renter sparet eller tjent ved at lade pengene stå på egen konto. Men nu, hvor alle virksomheder har fået en ny “skattekonto”, skal man lige passe på.

SKAT har nemlig ikke lov til at opbevare penge, som rettelig tilhører borgerne/virksomhederne, i mere end højst fem dage. Så her har vi et problem: Indbetaler du din moms mere end fem dage tidligere end betalingsfristen, kan du som hovedregel regne med at få pengene retur igen.

Der er heldigvis en løsning: Inde på SKATs tast-selv kan du angive, at du ikke ønsker pengene retur, og så må de gerne beholde dem. Her er en vejledning:

1. I menuen til venstre (når du er logget ind), kan du finde punktet “Skattekonto”. Det klikker du på.

Menu fra tast-selv

2. Så folder menupunktet sig ud, samtidig med at du kommer ind på forsiden til Skattekontoen. Du skal bruge menupunktet Udbetalingsgrænse:

Menu fra tast-selv

3. Her kan du fortælle SKAT, hvor mange penge, der må stå på kontoen, før de skal betale dem tilbage. Beløbet er som udgangspunkt sat til 100 kr., hvilket betyder, at SKAT ikke returnerer beløb, som ligger under 100 kr. Du skal ændre det til et beløb, som er lige så stort eller lidt større end den moms, du har tænkt dig at indbetale. Tryk derefter på “Godkend”-knappen til højre.

Menu fra tast-selv

4. Nu kan du indberette og indbetale som normalt. Husk dog, at du skal bruge Skattekontoens betalingslinje ““ og det er så den samme betalingslinje, uanset om du skal betale moms, selskabsskat, A-skat, lønsumsafgift eller andre ting. (Der er en undtagelse vedr. fortoldning, men den får du særskilt besked om, hvis din virksomhed er omfattet.)

Betalingslinjen finder du under “Stamoplysninger” i venstremenuen.

Og så skal du lige huske, at SKAT nu har en ny standard-udbetalingsgrænse, nemlig den, du lige har tastet ind. Så måske skal du ind og ændre den inden næste momsafregning?

2 Replies to “Vigtigt vedrørende momsindbetaling til den nye skattekonto”

  1. Hej Anette
    Som sædvanlig har du en god måde at forklare tingene på:-)
    Må jeg linke til denne side, på min hjemmeside, og derved give mine kunder jeg bogfører for, mulighed for at se denne information?

    Venlig hilsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.