Udbetalinger fra barsel.dk er steget

Stort set alle virksomheder med ansatte betaler til barsel.dk. Til gengæld får virksomheden refusion af den løn, der udbetales til medarbejderen, mens hun (eller han) er på barsel. Pr. 1.7. er udbetalingerne steget fra 142 kr. til 144,33 kr. pr. time

En anden ændring er at fællesorloven er forlænget med 14 dage.

Du kan altså nu få refusion ved fødsel for:

  • 4 uger før forventet fødsel til mor
  • 2 uger efter fødsel til mor
  • 2 ugers fædreorlov efter fødsel (inden for de første 14 uger)
  • 23 ugers fællesorlov, der kan deles mellem far og mor. Tidligere var det 21 uger.

Det koster 187,50 kr. i kvartalet pr. fuldtidsansat. Da ordningen blev indført, var det en stor fordel for mindre og nystartede virksomheder – og for de kvinder, som de indtil da havde undladt at ansætte, i hvert fald mens de var i den fødedygtige alder. Langt hen ad vejen betyder barselsordningen, at vi kan udbetale funktionærer en bedre løn under barsel end loven angiver som minimumskrav – uden at det koster virksomheden noget.

Du kan læse mere om ansatte, lønninger, bidrag – og en hel masse andet – herunder hvorfor du IKKE må spørge, om en ansøger overvejer at få børn –  i “Håndbog for nye chefer”.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.