Søren Revsbæk er revisor og medlem af vores bestyrelse i Regnskabsskolen, og så har han skrevet “Bogen om skat for selvstændige“. Jeg havde kameraet med, sidst jeg var forbi hans kontor, og fik ham til at fortælle om ting, der kunne være relevante for bloggens læsere. Det første indlæg kommer her og handler om de 3 slags biler, der skatte- og momsmæssigt kan være i en virksomhed:
En opsummering:
- Biler på gule plader bruges kun i virksomheden. Her må virksomheden trække alle udgifter fra i skat, og man kan få momsen tilbage både på købet og driftsudgifterne.
- Biler på det, man kalder papegøjeplader, kan bruges både i virksomheden og privat. Her må virksomheden skattemæssigt trække den andel fra, der svarer til, hvor meget bilen bliver brugt i virksomheden. Man kan også vælge at tage statens takster i stedet for. I begge tilfælde gælder at man skal føre kørebog. Momsen kan man få tilbage for driftsudgifterne, men ikke for købet.
- Biler på hvide plader kan også bruges både privat og i virksomheden. Skattemæssigt gælder det samme som for papegøjepladerne, men momsmæssigt får man ikke noget retur.
Kan arbejdsgiveren trække udbetalt kørselsgodtgørelse fra i skat? Hvis de f.eks. har udbetalt 243km*3,82=928,26kr kan virskomheden så fretrække dette beløb i skat?
Hej Rasmus
Ja, arbejdsgiveren kan trække kørselsgodtgørelsen fra i sin skattepligtige indkomst, mens lønmodtageren ikke skal betale skat af beløbet. Derfor er kørselsgodtgørelsen meget populær :).
Dbh.
Anette