Rettelser i eIndkomst: Sidste frist 26. februar 2013

Hvis du har ansatte, er det nu, du skal tjekke 2012-lønningerne igennem. Der er (mindst) to tjek, du skal lave:

  1. Har du fået det hele med (inkl. kørselsgodtgørelse, fri telefon og skattepligtige personalegoder)? Hvis ikke, skal det indberettes nu.
  2. Stemmer saldiene i eIndkomst med din bogføring? Du skal i hvert fald kunne vise, at du har de samme beløb vedr. AM-indkomst og skyldig skat/AM-bidrag.

Regnskabsskolens næste kursus i årsafslutning i bogholderiet ligger her den 22. februar, og det er et rigtig godt kursus, hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre for at lukke dit regnskab med et korrekt skattemæssigt resultat. Læs mere her: http://regnskabsskolen.dk/kurser/korte/arsafslutning-i-bogholderiet-2/. Der kommer vi også ind på lønafstemning, men kun som et lille ud af mange punkter. Vi taler også om periodisering, afskrivninger, regulering af varelager og meget andet. Herudover gennemgår vi de punkter på den udvidede selvangivelse, som er relevante for personer med selvstændig virksomhed.

 

2 Replies to “Rettelser i eIndkomst: Sidste frist 26. februar 2013”

  1. Hej Annette

    Jeg har et 1 familiehus med 2 lejligheder (oprindelig 2 fam. ejendom fra 1932), som så senere er ændret status til 1-fam hus.

    Til huset er der bygget et gammel bageri sammen med de oprindelige hus, som jeg påtænker mig at udleje til lager (35 m2). De 35 m2 som indgår under beboelsen på BBR.

    Begge lejligheder påtænkes udlejet, samt bageriet til lager, er der forhold som jeg bør være opmærksom på i ovenstående situation? specielt mht. lejekontrakt mv.

    På forhånd tak

    Mvh. Søren Maltesen

  2. Hej Søren

    Tak for din kommentar. Jeg kan desværre ikke hjælpe dig, fordi jeg ikke har særlig forstand på lejekontrakter. Jeg vil foreslå dig at at kontakte en advokat omkring dette.

    Dbh.
    Anette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.