Hvis du har gæld til f.eks. Politiet, Statens Administration, Danmarks Radio, DSB, kommunerne, regionerne og visse forsyningsselskaber, kan den blive inddraget via SKAT. Det er der kommet mere gennemskuelige og faste regler for pr. 1. august, og siden d. 2. september har SKAT brugt et nyt inddrivelsessystem.
Det nye it-system skal give et bedre overblik over borgernes og virksomheders gæld til det offentlige. En af de nye regler er harmoniserede inddrivelsesrenter, som under visse betingelser er gjort fradragsberettiget. Desuden er der indført nye inddrivelsesgebyrer, og de beløb, der indbetales til dækning af gæld, vil SKAT afskrive i en særlig rækkefølge.
Hvis det er relevant for dig, kan du fordybe dig i reglerne hos SKAT her: Information til borgere og virksomheder om nye regler, hvis du har gæld.