Denne her er rigtig sjov: http://www.firmaskat.dk/
Det er et kort over selskaber i Danmark, og det viser med en farvet prik om selskabet på adressen har betalt skat i 2011 eller ej. Ved at klikke på prikken kan man se, hvor meget de har betalt, og man kan klikke sig videre til SKATs hjemmeside, hvor man kan se hvem selskabet evt. er sambeskattet med. Oplysninger om selskaber kan man finde mange steder, så det her er bare en anderledes måde at vise det på.
På kortet er der kun oplysninger om 2011, så det er naturligvis bare et øjebliksbillede, som ikke nødvendigvis siger så meget, men det er altid sjovt at se hvad naboen betaler.
Når du bruger kortet, skal du være opmærksom på, at der vil være visse virksomheder, som ikke betaler selskabsskat, selvom de har et overskud. Det kan f.eks. skyldes, at de i et tidligere regnskabsår har haft et underskud, som giver “skatterabat“. At man ikke betaler selskabsskat, er altså ikke ensbetydende med, at selskabet har et underskud.
Hvem har du lyst til at tjekke ud?
Vil du vide mere om skat? Køb “Bogen om skat” her