Fra kapitalpension til alderspension

Som det vil være de fleste bekendt, er retten til fradrag for indskud på kapitalpension afskaffet. Og dermed fordelen ved at indbetale på denne ordning. I stedet er der indført en såkaldt “alderspension”, som har den (u)interessante feature, at der indbetales med beskattede midler – og så er udbetalingen naturligvis skattefri, når man hæver pengene.

Jeg har ikke set eller hørt nogen klappe af begejstring. For at lokke folk til at skifte om fra kapitalpension til alderspension har der her i 2013 været indført en særlig favorabel beskatning, sådan at der kun skal betales 37,3% i skat, hvis man konverterer sin kapitalpension til alderspension. Men det går altså lidt trægt: Folk er ikke tilbøjelige til at skifte, det virker ikke attraktivt – især ikke for de, som har lavet kapitalpensionsordninger med en rentegaranti eller andre gode vilkår.

Imidlertid er “man” (måske kan “man” oversættes til regeringens likviditetsbudget) ret interesseret i, at folk konverterer. Af den indlysende årsag, at der er et skatteprovenue, som falder nu, og da der ligger mange penge gemt i kapitalpensionerne, er 37,3% også en slat penge. Så nu er ordningen forlænget – sådan at man kan konvertere i hele 2014 – også til 37,3%. Fra 1.1.15 er satsen 40%.

 

, ,

Ingen kommentarer endnu.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.