Som jeg før har skrevet her på bloggen, kan du som selvstændig med enkeltmandsvirksomhed eller I/S tegne en forsikring hos Arbejdsdirektoratet, der giver dig ret til dagpenge under sygdom. Den årlige præmie er faldet med næsten 50 %, og i stedet for at skulle vente i 3 uger, kan du nu få sygedagpenge fra dag 1 eller 3, afhængigt af hvilken ordning du vælger. Det er altså blevet superbilligt at sikre dig mod økonomisk tab, hvis du skulle blive syg, så selv om selvstændige generelt er meget lidt syge, er det værd at overveje, om ikke det nu knapt kan betale sig at lade være.
Læs mere om ordningen på Arbejdsdirektoratets hjemmeside her.
Hej
Er det korrekt forstået, at det først er fra 2014, at man kan fradrag præmien for sygedagpengeforsikringen i sit regnskab. (i forbindelse med den nye vækstpakkelov)
mvh. Birthe
Hej Birthe
I øjeblikket er der i hvert fald ikke fradrag (for personligt ejede virksomheder – fradrag som alm. driftsudgift for selskaber). Hvis det ændrer sig, skal jeg sørge for at få skrevet om det med det samme.
Dbh.
Anette
Hej Anette
Jeg mener bare at jeg har læst at det er med i den nye lov.
mvh/Birthe
Hvordan udmønter de 50 % sig?
Hej Anette Sand
Den øvre grænse (private arbejdsgivere) for at sikre sig ved medarbejderes sygdom – ved du hvad den er, og er det omsætningen der tages som udgangspunkt i ?
Hej Camilla
Ikke på anden måde, end at prisen er faldet – så regningen bliver mindre.
Dbh.
Anette
Hej Joan
Den øvre grænse tager udgangspunkt i virksomhedens lønsum, og beløbet ligger på knap 7 mio. kr. Læs mere her: http://www.statens-adm.dk/Forsikring/Forsikring-af-dine-ansatte.
Dbh.
Anette