Jeg har et lille firma hvor en af medarbejderne insisterer på at få udbetalt sin løn i kontanter. Ikke noget problem med at få skat trukket osv. og lønseddel bliver der også lavet, men min medarbejder vil ikke have dem overført til en konto.
Kan jeg som arbejdsgiver nægte at udbetale kontanter, da det administrativt er besværligt?
Jeg skal sige at jeg er glad for medarbejderen og vil gerne beholde vedkommende, bare lidt træls med denne besværlige holdning til løn.
Er der en paragraf jeg kan henvise til og sige “jamen løn skal sættes ind på en bankkonto” – på forhånd mange tak for din hjælp.
mvh
Janne
Du kan ikke henvise til en lov, men du kan gøre opmærksom på, at det er uhensigtsmæssigt for virksomheden. Giv medarbejderen et varsel på f.eks. tre måneder – og angiv lønbogholderiet som grund.
Dbh.
Anette