Jeg prøver at finde ud af om en lille internetbutik kræver, at jeg skal oprette mig med et CVR.NR., og hvornår en virksomhed betragtes som værende en hobbyvirksomhed.
Jeg har læst punkterne her: http://hobbyvirksomhed.dk/start-en-hobbyvirksomhed/nar-skat-d%C3%B8mmer-hobbyvirksomhed
men forestillede mig, at der måske var en årlig beløbsstørrelse, jeg kunne forholde mig til i stedet?
Skal jeg oprette et CVR. NR., når ikke jeg sælger for beløb større end et par tusinde kroner/årligt maksimalt af mine hjemmegjorte kreationer?
På forhånd tak
De bedste hilsner
Annika
Du behøver ikke et CVR-nr. På hobbyvirksomhed.dk kan du med fordel også læse siden om Økonomien i hobbyvirksomheder:
“Normalt skal der ikke opkræves moms, heller ikke selvom omsætningen er over 50.000 kr. Så længe der ikke er tale om økonomisk virksomhed men en hobbyvirksomhed, som primært er drevet af lysten frem for at tjene penge, er der ingen moms involveret. Heller ingen momsfradrag! Alle virksomheder ““ uanset formålet med at etablere virksomheden ““ kan dog undlade at blive momsregistreret så længe omsætningen er under 50.000 kr. årligt (altså inden for 12 på hinanden følgende måneder).”
Dbh.
Anette
Hej Anette
Tusind tak – det var præcis, hvad jeg havde brug for at vide :)
Dbh
Annika
Hej Anette.
Jeg har et spørgsmål vedr. Brugtmoms.
Jeg har besluttet at begynde at sælge mere målrettet, hvor jeg tidligere har været samler, som solgte lidt ud ind imellem.
Forstår fint, at brugtmoms baseret på samlermetoden, kræver særlige bilag og beslutning om at købe med videresalg for øje.
Men hvordan får jeg så de dele af samlingen som jeg gerne vil sælge, ind i min forretning?
Kan jeg i princippet sælge samlingen til mig selv? Med videresalg for øje?
De bedste hilsner
Mogens
Hej Mogens
Du “køber af dig selv” – det vil sige, at du sælger tingene til virksomheden, nøjagtigt som hvis du købte dem af en anden, og det er vigtigt, at du dokumenterer (f.eks. ved at tage billeder af de ting du sælger), så der ikke senere kan stilles spørgsmålstegn ved, om den pris, du har taget tingene ind til, er en realistisk brugtværdi.
Dbh.
Anette
Tusind tak for svaret :-)
Hej Anette,
Hvad vil du anbefale man gør, når man skal lave regnskab? Og hvor skal man indskrive det – er det i B-indkomsten? Det kan godt være et stort spørgsmål, men hvis du har et super link til formålet, så send det meget gerne! :-)
Mange tak for en super blog!
Mvh
Hej Anette, tak for en fantastisk blog, den er til stor hjælp. Jeg troede dog at der var momsregistreringpligt for hobbyvirksomheder såfremt at de køber adwords reklamer eller andre ydelser med omvendt betalingspligt. Tager jeg fejl? hvis ja, hvordan skal hobbyvirksomheden så forholde sig mht. køb af adwords reklamer ?
Med venlig hilsen
Christian
Hej Christian
Det er en god pointe, du har. Men siden der også er en bagatelgrænse (på 80.000 kr. årligt) i forhold til den omvendte betalingspligt, tror jeg, at du kan undgå det. Men jeg er lidt i tvivl og vil undersøge sagen og vende tilbage. Men indtil videre mener jeg bare, at du skal gøre ingenting: Dvs. betale regningerne med udenlandsk moms.
Dbh.
Anette
Hej Kristian
Det kan du læse alt om på http://hobbyvirksomhed.dk/
Dbh.
Anette
hej anette
har et spørgsmål vedrørende moms og hobby virksomhed ved voksen underholdning.
jeg er klar over at jeg skal betale skat af min indtægt, men den er meget ustabil og kan gå fra 2000-20000 pr måned. skal jeg oprette en hobby virksomhed eller et enkeltmands firma? og kan jeg undgå momsen når jeg egentlig kun dyrker min forretning når jeg har lyst.
eller kan jeg helt undgå at lave en virksomhed og bare registrer min indtægt i b inkomst.
Hej Mette
Som jeg læser det, er det en helt almindelig erhvervsdrivende virksomhed, du har. Du skal derfor momsregistreres, hvis du kommer over 50.000 kr. i omsætning pr. år. Du kan ikke vælge at registrere det som honorar med mindre hver eneste kunde selv indberetter det til SKAT.
Dbh.
Anette
Hej Annette.
Jeg vil gerne høre hvordan jeg står som hundetræner.
Jeg har nogle små hold hvor den betaling i størsteparten går til materialer, kaffe/=vand og andre småting. Så jeg har mellem 50 og 100 kr pr hund for 8 ugers træning.
Jeg overvejede dog at købe nogle hundegodbidder, hundefodre og liner som jeg kan sælge til mine kursister.
Det kommer på ingen måde op i nærheden af de 50000 kr., men jeg vil bare helst ikke have problemer + det sted hvor jeg kan købe godbidderne gerne ser jeg har et CVR nr.
Hvordan skal jeg gøre det og hvor skal jeg søge/oprette mig?
Hilsen Nina
Hej Nina
Du kan godt begynde at sælge diverse tilbehør, og du kan oprette en PMV-virksomhed, som netop er for personer, som opretter en hobbyvirksomhed med en omsætning på under 50.000 kr. Så får du dit CVR-nummer, som du har brug for. Det gøres på virk.dk.
Du skal lave et regnskab, så du kan opgøre, hvor stort dit overskud er – for det er skattepligtig indkomst.
Dbh.
Anette
Hej Anette..
Hvordan er det lige med kontanthjælp og hobbyvirksomhed. ( syer tøj) og det er min hobby og nu vil jeg gerne se om jeg kan sælge lidt, men er lidt i tvivl om det har nogen betydning for min kontanthjælp.
Hej Anette
Jeg skal starte en hobbyvirksomhed op med ansigtsmaling. Jeg har maling fra tidligere arbejde med det. Må jeg skrive det på som materiale omkostning i mit regnskab eller skal jeg starte helt forfra og dermed kun få overskud på mine første faktura?
Og når jeg ikke er momsregistreret, hvad skal en faktura så indeholde?
Mvh
Anja Nielsen
Hej Anja
Du må gerne bruge malingen, og du må gerne tage det med som en omkostning (du skal beregne en realistisk brugtpris for sættet og du må ikke afløfte moms).
Fakturaen skal identificere dig, så du er let at finde igen. Og så skal der stå, hvad du har solgt og til hvilken pris. Ingen moms.
Dbh.
Anette
Hej Mommy
Alle kan starte en virksomhed og tjene op til 50.000 kr. (omsætning) uden at skulle momsregistreret. Men når du er på kontanthjælp, skal du tale med kommunen om det, inden du starter, og de vil formentlig trække dig i kontanthjælp i forhold til, hvad du tjener.
Dbh.
Anette