Som nystartet og også meget passioneret iværksætter, så bruger jeg rigtig mange timer af min dag på kontoret. Nogle gange så bliver det meget sent inden jeg synes at have nået dagens arbejde, og så kan det være fristende at smide sig på en sofa frem for at tage hjem.
Jeg ved godt at sådan en livsstil ikke er sund, men min egen vurdering er at jeg godt kan tåle et år af mit liv hvor iværksætterdrømmen går forud for alt :)
En ven fortalte mig, at SKAT bliver meget sure hvis de opdager at man af og til sover på kontoret. Er det korrekt?
Jeg har egen lejlighed, jeg overnatter kun nogle nætter på kontoret – er det forbudt?
Det skal siges at kontoret har en bruser på toilettet (installeret af tidligere lejer) og et lille the køkken. Jeg har en deltidsmedarbejder som kun er her i dagtimerne.
Michael
SKAT er ligeglade med, om du nupper dig en lur på kontoret. Så længe du har egen lejlighed og bor der, så har SKAT ingen problemer med, at du undtagelsesvis overnatter på dit kontor, så længe du ikke trækker natmaden fra i regnskabet :). Det, der kan være spørgsmålet, er, om det er tilladt i forhold til udlejeren af lejemålet.
Dbh.
Anette
Mon ikke at der også er nogen der fra tid til anden napper sig en lille lur på SKAT’s kontorer – det skulle man da ellers tro, når man tager i betragtning hvor lang tid det kan tage at komme igennem på telefonen til dem…
:-)
Spøg til side, så er spørgsmålet vel her om der for SKAT ser ud som om, at man trækker et lejemål der reelt er en privatbolig fra som et virksomhedslejemål.
Mvh. Christian