Jeg har lige et spm til dig: Vi har en leverandør af ydelser -€“ vist nok et us-selskab, men bosiddende og fakturaudskrivende
fra UK. De har sendt os fakturaer med 20 % moms. De kan ikke, som andre, lave faktura til EU uden moms (reverse charging), og vi har forsøgt at få dem til at så i det mindste at lave en faktura med 25 % moms -€“ men det kan de heller ikke. Ja man må undres!
Hvad er nu rigtigst når jeg skal bogføre fakturaen:
– At bogføre den uden moms (dvs. vi trækker ikke noget fra og betaler heller ikke noget)
– At bogføre den som om vi har betalt 25 % moms (dansk moms)
– At bogføre den med 25 % ydelsesmoms, vel vidende at der ikke er styr på det i den anden ende af fakturaen.
Hilsen
Dorte
Hej Dorte
Det er ikke så godt! Faktisk er det noget værre rod, de bør (skal) kunne levere en momsfri faktura, hvis de fakturerer fra et EU-land.
I må ikke bogføre den uden moms, I må heller ikke bogføre den, som om I har betalt dansk moms, og I må slet ikke bogføre den med ydelsesmoms, når der er engelsk moms på fakturaen. Jeres eneste mulighed er at søge momsen tilbage, dvs. gennem SKATs tast-selv-erhverv anmode den engelske stat om at betale momsen tilbage til jer. SKAT har lavet et modul til det, som I kan tilmelde jer. Det er desværre lidt besværligt, men ikke desto mindre er det den eneste korrekte måde at gøre det på.
Jeg har set andre virksomheder i samme situation, som bare bogfører den type bilag ind uden moms (og undlader indberetningen). Dermed bliver varen 20% dyrere, fordi virksomheden betaler momsen uden at kunne løfte den af. Og det er ikke det korrekte måde at gøre det på. Faktisk er det sådan, at hvis man vælger ikke at søge momsen retur, så må man ikke undertrykke momskoden og “bare” betale momsen: Den skal så bogføres som en ikke-fradragsberettiget udgift.
Dbh.
Anette
Hej Anette
Tak for dit svar – når jeg går ind på skats hjemmeside, står at man ikke kan få refunderet den udenlandske moms via deres system, hvis momsen er blevet opkrævet ved en fejl. Derimod skal man henvende sig til leverandøren og få dem til at betale momsen tilbage.
følgende har jeg fundet på skats side:
“Hvis leverandøren har opkrævet moms ved en fejl, kan du ikke få momsen tilbage. Det kan fx være, at du har købt reklameydelser i udlandet og ikke skal betale udenlandsk moms, men i stedet skal betale dansk moms. For at få momsen tilbage skal du kontakte leverandøren og bede ham betale momsen tilbage til dig.” så er der kun tilbage at bære tabet selv – dvs. angive det uden fradragsret, da leverandøren klart har givet udtryk for at de ikke kan refundere momsen.
Hej Dorte
Tak for din opdatering. Jeg troede ikke, at begræsningen gik på “fejl fra leverandørens side”. Det gør den (ret besværlige) ordning endnu mere vanskelig at arbejde med.
Dbh.
Anette