I forbindelse med opstart af webbutik er der blevet behov for at indrette et “foto-studie” i privatboligen som virksomheden også drives fra. Der har således været udgifter til gulvbelægning og maling af et kælderrum til dette formål.
Kan denne udgift trækkes fra fuldt ud i virksomhedsordningen og er der fuldt momsfrdrag.
hilsen
Kirsten
Fradragsretten omfatter løbende driftsudgifter vedrørende brug af lokaler på bopælen, ikke istandsættelse og indretning. Hvis der er tale om en decideret ombygning eller forbedring, er svaret klart nej, hvorimod man kan diskutere, om ikke en bøtte maling kan være ok, som “løbende vedligeholdelse”.
Så kan man i stedet afskrive, men det kræver, at det er i en afskrivningsberettiget bygning, og det er privatboligen normalt ikke, så heller ikke den vej kan jeg se en mulighed ud fra de oplysninger, du har givet mig i spørgsmålet.
Inventar derimod kan jo trækkes fra, så selve indretningen er en anden sag.
Dbh.
Anette