Brevkasse: Fradrag for julegave til “fremmed arbejdskraft”?

SpørgsmålHej Anette

Jeg har fået stillet et spørgsmål af en lille enkeltmandsvirksomhed, som jeg af og til bistår, men denne gang er jeg kommet til kort. Jeg har derfor været ude og søge på nettet for at finde nogen der kunne hjælpe mig med dette spørgsmål, og her faldt jeg over din hjemmeside. Jeg håber du kan hjælpe mig.

Personen har som nævnt en lille enkeltmandsvirksomhed, hvor har af og til har fremmed arbejdskraft til at hjælpe ham med at udføre opgaverne. Her til jul har han valgt at give dem alle en julegave til kr. 500,00 hver. Kan han trække det fra nogen steder? og i givet fald hvordan.

På forhånd tak for hjælpen.

Venlig hilsen

Henrik

SvarHej Henrik

Gaver til freelancere og tilsvarende må kunne sidestilles med repræsentation. Det vil sige, at der er ikke momsfradrag, men skattemæssigt med 25% af værdien. Beløbet trækkes fra ved bogføring på kontoen for “repræsentation, gaver”, uden momskode og i forbindelse med årsafslutningen tjekker du, at der er reguleret sådan, at de 75% som ikke er skattemæssigt fradragsberettiget er fjernet (bogført i kredit og modposteret på en konto i status, hvis der er tale om en bogføring, som skal give et korrekt skattemæssigt resultat).

Fradrag forudsætter selvfølgelig, at gavens størrelse er passende i forhold til det samarbejdsforhold, der eksisterer, og 500 kr. til en julegave virker rimeligt til faste leverandører af arbejdskraft.

Dbh.
Anette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.