Jeg holder en del foredrag forskellige steder bl.a. for fagforeninger (f.eks. FOA). Jeg lægger altid moms på mine foredrag. En af mine kunder skrev følgende til mig: Ved du at du ikke skal svare moms af kurser/foredrag afholdt i foreninger, hvor kun medlemmer af foreningen kan deltage?
Er det rigtigt??
Håber du kan hjælpe ““ det er jo altid hos dig, jeg søger, når jeg skal finde svar på spørgsmål indenfor regnskab :-)
De bedste hilsner
Helle
Tak for det – jeg er glad for at høre, at du finder svar hos mig, når du har brug for det.
Foredraget er ganske rigtigt momsfritaget. Dog ikke fordi der er tale om en forening, hvor kun medlemmer har adgang til arrangementet, men fordi foredrag er kunstnerisk virksomhed. Læs evt. SKATs vejledning her: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=1947096&chk=208670
Dbh.
Anette
Hej Anette
Jeg kan se her at at der ikke skal laves moms på foredrag.
Udover at lave foredrag har jeg et undervisningsforløb indenfor gambling/betting. De opnåede kompetencer vil man også kunne bruge til investering i aktier, valuta på Forex etc.
Undervisningsmaterialet bygger på teori indefra CBS og matematik og der er udarbejdet regneark med brugermanualer.
Materialet er både selvstændige lektioner (også som video) og i bogform, der vil blive udgivet fra forlag.
Undervisning/kursus henvender sig til private og kan foregå privat eller over internettet og telefon.
Spørgsmål: Vil denne undervisning var momsfritaget?
Mvh
René
Hej René
Nej, den undervisning, du beskriver vil ikke være momsfritaget. Der skal skelnes mellem foredrag (med kunstneriske friheder) og undervisning (med aftalt program), så i dette tilfælde må du lægge moms på regningen.
Dbh.
Anette
Hej Anette
Tak for hurtigt svar
Gælder din vurdering både foredrag og undervisning?
Der er tale om to selvstændige ting.
I mit foredrag fortæller jeg om mig selv, hvordan jeg gør og området i store træk.
Min undervisning er fastlagt i program for hver deltager.
Lektionerne afvikles slag i slag og der vil også være en aftalt tidsplan for hver deltager.
Mvh
René
Hej Anette.
Jeg vil gene vide om: Hvis jeg køber varer i Sverige.
Og betaler Svensk moms. ( Det kan jeg søge om at få tilbage ved SKAT. )
Men skal jeg også betale dansk moms af varen!???
på forhånd tak.
Anders Karmark
Hej Anders
Nej, der skal ikke betales dansk moms af varen. Med mindre din virksomhed driver ikke-momspligtige aktiviteter, for så er reglerne anderledes.
Dbh.
Anette
Hej Anette
Jeg arbejder for en foredragsholder, der er momspligtig (hun har en personlig ejet enkeltmandsvirksomhed). Hendes foredrag er ikke undervisning, men underholdning iblandet ‘alvor’ omkring livsstilstendenser i Danmark. I den forbindelse sender jeg fakturaer til hendes kunder (bruger regnskabsprogrammet Dinero) – nogle af disse kunder er fritaget for moms (ex AOF, FOF). Mit spørgsmål er: Når selve foredraget er fritaget for moms, skal jeg så fakturere ex. kørsel (hvidpladebil efter Statens Takster), hotelovernatning, broafgift, togbillet eller færgebillet med eller uden moms? Og hvis der skal pålægges moms på en eller flere af ovenstående – skal momsen så tillægges før feltet ‘Subtotal’ – men under konto: ‘Ydelser uden moms’, sådan at feltet ‘Subtotal momspligtigt’ stadig står i 0,00? eller skal alle disse ydelser først have tillagt momsen til sidst – altså så momsen fremgår under feltet ”Subtotal momspligtigt’ (se ex. herunder):
Foredrag (momsfritaget) kr. xxx
Kørsel i egen bil efter Statens Takster t/r 456,0 Km kr 3,63 = kr 1.655,28
Broafgift t/r 1,00 Stk. 384,00 = kr 384,00
Hotelovernatning DKK xxx
———————————————————-
Subtotal momspligtigt DKK xxxx
Subtotal momsfrit DKK xxxxxx
Moms (25,00%) DKK xxxxx
Total DKK xxxx
Jeg håber, du forstår mit noget indviklede spørgsmål? Og tusind tak for din supergode brevkasse!!
Mvh Ghita
Foredrag af denne type er som hovedregel momsfrie (kunstnerisk virksomhed). Men med hensyn til dit spørgsmål: Momsen på biydelserne skal følge hovedydelsen. Så hvis foredraget er momsfrit skal kørsel mv. også være det.
Dbh.
Anette