Overvejer du, om du skal have en bestyrelse? Eller er det i virkeligheden et advisory board, du ønsker dig?
Det er helt almindeligt, at iværksættere, som har været i gang noget tid, oplever et behov for at knytte nogle innovative og fagligt stærke personer til ledelsen for at styrke virksomhedens udvikling. Det kan enten være i forbindelse med, at iværksætteren har nogle ønsker eller mål, som han har brug for at få udviklet hen mod en operationel plan, eller det kan være fordi iværksætteren netop ikke har de nødvendige langsigtede mål eller er usikker på dem. Som selvstændig erhvervsdrivende har man jo heller ikke nogen chef, som kommer og giver en et klap på skulderen (eller spark i røven), så ønsket om at få sig en bestyrelse eller et advisory board kan også udspringe af et behov for at have nogen at rapportere til – at stå til ansvar overfor.
Bestyrelse
En bestyrelse er den øverste ledelse i en virksomhed. I ApS-er er der intet krav om bestyrelse, men i A/S-virksomheder skal der være en bestyrelse (eller et tilsynsråd) ifølge selskabslovens kapitel 7. Bestyrelsen er – også ifølge selskabsloven – økonomisk ansvarlige, og det er hvert enkelt bestyrelsesmedlems ansvar at sikre sig, at han eller hun får de nødvendige oplysninger fra direktionen, så bestyrelsesmedlemmet kan holde øje med selskabets økonomiske forpligtelser, herunder at virksomheden kan betale alle sine kreditorer.
Bestyrelsen kan ansætte og fyre direktionen, og det giver derfor ingen mening at have en bestyrelse, hvis man ejer 100% af sit anpartsselskab og i øvrigt ikke kunne drømme om at give magt fra sig. Hvis man har et A/S, hvor der ifølge loven skal være en bestyrelse på mindst tre personer, kan man vælge at lave en tantebestyrelse. Men det er selvfølgelig en rigtig dårlig idé: Både af hensyn til “tanterne”, virksomhedens udvikling, direktørens udvikling og samarbejdspartnere, som nok ville opfatte det en smule useriøst, hvis Regnskabsskolens bestyrelse alene bestod af mig, min søster og en af mine sønner.
Det er almindeligt, at man betaler bestyrelsesmedlemmer et honorar, men i mange små virksomheder, vælger bestyrelsesmedlemmerne at deltage, uden at få honorar, alene fordi de synes, at virksomheden virker interessant og kan se muligheder i at støtte dens vækst. Nogle gange betaler man formanden et honorar, fordi han eller hun måske skal lægge en større arbejdsindsats end de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Honorarerne ligger fra næsten ingenting (eller slet ingenting) til mange hundredetusinde kroner årligt. Herudover kan virksomheden overveje at tegne en bestyrelsesansvarsforsikring. Det er navnlig relevant, hvis vi taler om en virksomhed, hvor der er en betydelig økonomisk risiko og/eller en situation med en ustabil direktion eller tidligere “lig i lasten” overfor kreditorer mv.
Hvor ofte bestyrelsen mødes og hvordan de arbejder med virksomheden er meget forskelligt. I Regnskabsskolen A/S har vi en professionel bestyrelse med fem medlemmer, og ingen fra direktionen er med i bestyrelsen – selvom vi selvfølgelig er med til møderne. Der er fire møder årligt, og inden mødet sender vi materiale ud til bestyrelsen. Det er dagsorden, økonomipapirer (budgetopfølgning især), samt skriftlig materiale om de emner, der er på dagsordenen. Ca. hvert 2. år har vi en meget gennemgribende strategidiskussion, som udmunder i en 2-årig handlingsplan, og det er den opgave, vi har for os her i efteråret, så jeg er allerede så småt i gang med at tænke over, hvilke emner, der ville relevante at have med dér. I år bliver den store strategidiskussion sat i gang på septembermødet og så regner vi med at holde et 24-timers møde i november, hvor der bliver rykket for alvor.
Tidligere (i 2008 og 2009, hvor vi havde “ikke ubetydelige økonomiske udfordringer” fyldte økonomien og styringen af økonomien meget på møderne, for eksempel fik bestyrelsen debitor- og kreditorlister med i materialet før mødet. Sådan er det ikke længere – vi bruger rigtig megen tid på strategi, og sådan må man regne med, at bestyrelsens rolle og fokusområder ændrer sig, efterhånden som virksomheden udvikler sig.
Advisory board
I modsætning til bestyrelsen, er et advisory board ikke noget lovbestemt. Man kan altså lave et advisory board, hvis det virker som en god idé – uanset virksomhedsform. Boardet kan have forskellige opgaver, det kan for eksempel fungerer “bestyrelsesagtigt” og løse de samme opgaver, som en bestyrelse ville gøre men uden det formelle ansvar. Man kan også forestille sig, at en virksomhedsejer etablerer et advisory board, som fungerer i en bestemt periode med henblik på at hjælpe virksomheden med en specifik problemstilling.
Min virksomhed startede som en personligt ejet virksomhed. I 2007 etablerede jeg et advisory board med 12 deltagere, som fungerede hen over efteråret 2007 og afholdt 3-4 møder. Formålet med boardet var at få fastlagt strategien for det, som nu er blevet til Regnskabsskolen A/S (dvs. først via Anette Sand ApS). Cirka halvdelen af deltagerne fortsatte som bestyrelsesmedlemmer og udgjorde dermed min første bestyrelse.
Et advisory board kan – hvis arbejdet med det foregår professionelt – være en super god måde for en selvstændig erhvervsdrivende at knytte kompetencer og viden til virksomheden, uden formelt at forpligte som en bestyrelse ville gøre. Udgifter i forbindelse med advisory boardet, herunder rejseudgifter, bespisning mv., er fradragsberettigede uanset om medlemmerne får løn eller ej for deres deltagelse under forudsætning af, at hele håndteringen er forretningsmæssig, herunder at der er mødeindkaldelser, dagordener, referater mv. Det er altså ikke et “fradrag-smuthul” for venindearrangementer, men en almindelig driftsomkostning (betragt board-medlemmerne som ulønnet arbejdskraft).
Under alle omstændigheder gælder det om at vælge nogle medlemmer – til både bestyrelse og advisory board – som ikke snakker dig efter munden men både kan og vil byde ind med konstruktiv kritik, med- og modspil og det netværk, som hver eneste person har med sig som en stærk ressource.
Meget fin beskrivelse og en god inspiration.