SKAT har lavet en undersøgelse af, hvor dygtige (og villige) borgere og virksomheder er til at følge reglerne. Borgerne klarer sig godt, virksomhederne klarer sig dårligt. Rigtig dårligt endda.
Især er det slemt i Midtjylland, hvor SKAT har fundet fejl i 59% – nioghalvtreds procent – af de skattemæssige virksomhedsregnskaber. Af disse skyldes 90% af fejlene manglende viden og 10% er bevidst skattesnyd. Midtjylland er også den eneste region, hvor de tjekkede virksomheder har en gennemsnitlig rating på under 4. Du kan se et billede af SKATs ratingsystem her:
(Klik på billedet for at forstørre)
SKAT skriver i deres pressemeddelse – hvor du også kan hente hele rapporten – om en række initiativer, de nu vil iværksætte for at løse problemet. Flere af dem er langsigtede og handler om at inddrage indberetninger fra trediemand, sådan at der bliver felter i selvangivelsen, vi ikke selv kan/skal udfylde, fordi de er fortrykte, ligesom tilfældet er hos borgere uden egen virksomhed. Det kan måske, måske ikke være en god idé.
I det mindste kunne SKAT hjælpe bankerne med at forstå, at der er en fordel i, at dele en persons bankkonti op i “privat” og “erhverv”, sådan at vi slipper for, at alle konti registreres som private, når SKAT indberetter til banken.
Men herudover kommer vi ikke uden om, at rigtig mange af de, som har snydt, har gjort det, fordi de ikke har kendt eller forstået skattereglerne. Eller fordi de har truffet et skøn – mange emner skal jo skønnes, når det gælder fradrag i virksomheden, og hvor SKAT så har været uenige i dette skøn.
Så ud over SKATs udmærkede initiativer vedrørende oplysning af selvstændige (hvor der er flere rigtig gode projekter på vej omend ikke lige om hjørnet), kunne man på det politiske plan arbejde for lidt regelforenkling. Der er en hel række områder, at tage fat på, og jeg vil foreslå, at de starter med at forenkle systemerne omkring
- blandet bolig og erhverv (kontor hjemme)
- internet i hjemmet for selvstændigt erhversdrivende
Også fordi en meget stor del af de fejl, SKAT har fundet, har været hos personligt ejede virksomheder uden ansatte. Endda en betragtelig del hos virksomheder, som slet ingen indtægter har. Men hent rapporten og skim igennem – find din egen region, virksomhedstype og branche og se, hvordan tilstanden er :).
Pingback: Fejl i momsafregningen hos 40% af virksomhederne (indtil videre kun 40%) | Anette Sand
Pingback: FÃ¥r du momsen galt i halsen? – Om refusion af betalt moms i andre EU-lande | Anette Sand