Brevkasse: Hobbyvirksomhed, kvitteringer og SU

Spørgsmål
Hej Anette

Jeg har siddet og læst rundt om på nettet og overvejer stærkt at lave en hobbyvirksomhed ud af mine kreative evner, da  tingene bare står og står.

Mit ene spørgsmål er vedr. kvitteringer. Jeg vil gerne sælge kort, og selvfølgelig give en kvittering, men den kvittering, skal der da stå pris på de enkelte ting? Eks. hjørner til en pris af 5,95, kort a 15 kr. osv., eller kan man godt dele det op i kategorier og herved skrive kort kategori c, og så tjekke hvad de enkelte dele koster, og afskrive dem i regnskabet, men uden at køber ser dette? Skal jeg oplyse hvad et enkelt hjørnesticker koster, når nu et ark med 10 koster 5,95 kr.? Altså dele prisen op.

Samtidig, hvordan skal jeg forholde mig i forhold til min SU? Kan jeg risikere at det koster i SU’en? Jeg har ingen intentioner om at tjene over 50.000 kr., og derfor mener jeg ikke det burde påvirke SU’en, når jeg ikke har anden indkomst end SU+SU-lån.

Mvh
Katrine

Svar  Hej Katrine

Du må tjene op til ca. 86.000 kr. om året, før det påvirker din SU, så på den front er der vist ingen problemer.

Og ja, når du skriver regninger, kan du godt dele op i fornuftige kategorier og samle, så længe det fremgår af regningen hvad der er købt, hvor meget der er købt for, at der er moms på varen (hvis du bliver momsregistreret) og dine kontaktoplysninger. Hvis der er tale om et større køb, skal købers navn og adresse også fremgå af regningen.

Dbh
Anette

2 Replies to “Brevkasse: Hobbyvirksomhed, kvitteringer og SU”

  1. Hej Anette

    Jeg har en lille rådgivende virksomhed, Sidder hjemme og arbejder, men det er begyndt at blive en belastning når familien er hjemme at finde arbejdsro. Jeg overvejer derfor at leje/købe et sted hvor jeg kan arbejde og har nogle spørgsmål som jeg håber du kan og vil besvare.

    1) Hvis jeg lejer et erhvervslejemål kan jeg så trække hele lejeudgiften fra? (Hører det under driftudgifter?)

    2) Hvis jeg køber et kolonihavehus (vil skyde værdien af det ind i firma og oprette aps, hvis man overhovedet kan købe kolonihavehus til erhvervsformål, tvivler) kan jeg så fratrække løbende udgifter?

    3) Ditto andelslejlighed til erhverv?

    Venlige hilsner
    Anette

  2. Hej Anette

    1. Ja – lejeudgifter (+ rengøring, el, varme mv.) er fradragsberettigede driftsudgifter.

    2. Du kan ikke købe et kolonihavehus til erhvervsformål, så spørgsmålet er ikke aktuelt. Herudover vil du i rigtig mange tilfælde kun kunne bruge kolonihavehuset om sommeren, så med mindre din virksomhed er meget sæsonbetinget, vil en kolonihave sjældent opfylde formålet.

    3. Ja. Hvis det er en erhvervsandel er der ingen problemer.

    Du skal være opmærksom på, at du kan omdanne en personligt ejet virksomhed til ApS skattefrit, såfremt det foregår pr. 1.1.20xx (og praktisk gennemføres i foråret, dvs. inden din selvangivelse), og du får brug for en revisor til vurdering af det skattefrie indskud. Herudover skal du overveje, om du ønsker et ApS – og i givet fald, om det KUN er fordi du evt. vil købe en erhvervsandel, for det koster jo alt andet lige lidt mere at administrere et selskab end en personligt ejet virksomhed.

    Dbh.
    Anette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.