Gulpladebiler skal nu have firmanavn/logo og CVR

Hvis du har en gulpladebil, skal du være opmærksom på at den pr. 1. januar 2013 skal bære synligt firmanavn og CVR-nr. Reglen er vedtaget som led i den øgede indsats mod sort arbejde. Den gælder for alle gulpladebiler under 4 tons, og på både højre og venstre side af bilen, skal din virksomheds navn og CVR-nr. fremgå klart og tydeligt. Det må ikke være på skilte der kan tages af, men skal være klæbet fast med f.eks. plastfolie.

Du må gerne bruge dit logo hvis det “entydigt identificerer din virksomhed”, som SKAT skriver, dvs. hvis firmanavnet f.eks. indgår i logoet.

Både firmanavn og CVR-nr. skal skrives med mindst 3 cm høje bogstaver. Bemærk dog at hvis din bil vejer over 3,5 tons, så skal firmanavnet være 10 cm højt.

Du kan læse de præcise regler på SKATs hjemmeside her: Firmanavn eller logo på gulpladebiler

Obs! I skrivende stund fik jeg et nyhedsbrev fra LaserTryk der tilbyder gratis klistermærker til din bil. Du betaler kun 25 kr. i porto. Det er et flot tilbud som jeg iler med at bringe videre. Læs LaserTryks tilbud her.

One Reply to “Gulpladebiler skal nu have firmanavn/logo og CVR”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.