Får du momsen galt i halsen? – Om refusion af betalt moms i andre EU-lande

Jeg har tidligere skrevet om den undersøgelse, som viste, at 40% af de virksomheder, SKAT har kontrolleret for moms, har fejl i momsafregningen. Foreløbig kun 40%. Undersøgelsen bygger på regnskabsmateriale fra 2008, og jeg er rimelig sikker på, at når (hvis) SKAT gentager undersøgelsen for 2010 og 2012, vil tallene se endnu værre ud.

Navnlig det uanstædigt tåbelige vanskelige momsrefusionssystem kommer til at skabe mange fejl. Det går ud på, at hvis vi som danske virksomheder betaler moms i et andet EU-land, skal der søges om refusion, det er ikke tilladt bare at “undertrykke” momsen og trække udgiften fra i det skattemæssige regnskab. SKAT har fået udviklet et modul i tast-selv til formålet. Problemet er ikke SKATs system men

1. dårlige og svært tilgængelige, overfladiske vejledninger og
2. manglende ensartethed mellem de forskellige EU-lande

Jeg vil nøjes med overordnet at beskrive den indledende fase for de, som skal i gang med at søge om momsrefusion. Men måske skulle man sætte sig ind i det, der er basis for et helt nyt forretningsområde her. Måske baseret på en procentdel af det beløb, man får kradset ind?

Prodedure for indledende øvelser vedrørende momsrefusion fra EU-lande:

Hver enkelt selvstændig skal sætte sig ind i de forskellige EU-landes varierende momsregler, fordi momsen refunderes ikke efter de danske regler men efter hver enkelt lands egne regler. Hvilket vil sige, at udenlandske virksomheder altså skal vide, at der kun kan søges om halv momsrefusion vedrørende hotelovernatninger i Danmark. Gad vide, hvordan reglerne er i Estland, Belgien eller Grækenland?

Herefter skal bilagene sammentælles: Vi skal finde ud af, om de falder ind under bagatelgrænsen. Som det fremgår af dette instruktive og oplysende regneark, kolonne K, er der bagatelgrænser. Bagatelgrænsen for, hvornår man må søge refusion, er på enten 50 EURO eller 400 EURO pr. periode (kvartal), men det har desværre været umuligt at på præcise oplysninger om, hvornår der er tale om 50 EURO og hvornår det er de mere rimelige 400 EURO, der gælder.

Hvis momsværdien af vores køb falder ind under bagatelgrænsen, kan vi undlade at søge om momsrefusion uden at bogføre momsen særskilt på en konto for ikke fradragsberettigede udgifter. Hvis momsen er større end de enten 50 eller 400 EURO, skal vi vælge, om vi ønsker at søge momsrefusion eller hellere vil vælge at bogføre momsværdien på en konto for ikke-fradragsberettigede udgifter.

Vælger vi at søge momsrefusion, forestår der nu et gedigent stykke administrativt arbejde, hvorunder man i det ovennævnte regneark – som altså er et meget vigtigt redskab, der (som det fremgår i bunden af regnearket) jævnligt opdateres af SKAT – skal finde ud af, om det pågældende land, der skal refundere momsen, kræver scannede kopier af bilagene sammen med anmodningen om momsrefusion, det er kolonne N og O.

Så kommer koderne! Vi skal ikke bare forholde os til koder, men til subkoder og sub-subkoder. Nogle lande boycutter dog sub- og sub-sub og nøjes med koder. Læs herom i kolonne C i det allerede nævnte regneark. Inden du åbner det næste, som er en oversigt over, hvilke lander der bruger hvilke af de 209 mulige koder, subkoder og sub-subkoder. Det kan du finde her.

Med den rigtige kode, evt. scannede kopier af bilagene og den rette tilmelding hos SKATs tast-selv, er vi nu klar til at søge. Jeg har ikke selv haft anledning til at udfylde ansøgningen men har ladet mig fortælle, at der er tale om et betragteligt arbejde. Heldigvis har SKAT en vejledning om, hvordan man gør, hvori de blandt andet henviser til, at virksomheden kontakter de enkelte lande vedrørende refusion af udgifter, afholdt på “forenklet faktura”. En liste over de forskellige EU-landes skattemyndigheder er vedhæftet vejledningen.

Så følg trygt vejledningen fra SKAT her.  Du er garanteret, at du får dine momspenge retur inden seks måneder. I mellemtiden skal dit beregnede momstildgodehavende bogføres som et aktiv, og kontoen afstemmes (nulstilles ved hjælp af valutakursdifferencekontoen), når beløbet indgår.

Spørgsmålet er: Kender alle selvstændige disse regler? Og: Følger de dem? Er de små selvstændige faktisk interesserede i at betale deres bogholder/revisor penge for at søge moms retur – eller ender det med at blive dyrere, end det ville være blevet bare at betales momsen selv?

Eller går det sådan, at vi i SKATs næste complianceundersøgelse konstaterer, at vi på momsområdet falder igennem, så SKAT finder fejl i mere end halvdelen af de virksomheder, de tjekker?

(Link til SKATs pressemeddelelse og undersøgelsen findes i dette indlæg.)