Danløn overfører (heller) ikke feriepenge længere

For et par år siden droppede Danløn aftalen med ATP, sådan at brugerne selv skal overføre – evt. ved hjælp af PBS. I modsætning til Dataløn – eller Multidata, som helt klart gør sig umage for at løse flere og flere opgaver for deres kunder, går Danløn den modsatte vej og laver et mere skrabet lønsystem, hvor stadig flere overførsler IKKE sker automatisk.

Her fra 1. kvartal 2012 er det feriepengene, det går ud over. Hvis du bruger Danløn, skal du være opmærksom på, at feriepengene for 1. kvartal 2012 og fremover ikke bliver overført automatisk. Du skal selv indbetale for 1. kvartal, og herefter kan du vælge at tilmelde betalingen til PBS, når du modtager det første indbetalingskort (og har betalt det) fra Feriekonto.

Jeg aner ikke hvorfor. Måske er det for at kunne bevare den lave pris. På den anden side ville det være smart, hvis man kunne vælge det gamle system med “alle overførsler ordnes af Danløn”, evt. mod en merbetaling – løsningen fungerer, som den er nu, men der er virkelig tale om et discountprodukt efterhånden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.