Hej Anette..
Jeg har lige fundet din side og har et spørgsmål til din brevkasse.
Sagen er den at jeg er bosat i Spanien og til dagligt arbejder jeg med affiliate marketing.. Jeg har svært ved at finde ud af hvor jeg egentlig skal betale moms og skat, da jeg får udbetaling fra et Dansk affiliate netværk.
Hvis jeg får udbetalingen sendt direkte til min Spanske bank konto så mister jeg 25% af udbetalingen på moms.
Hvad kan bedst svarer sig i mit tilfælde, er det at oprette en dansk virksomhed, en spansk virksomhed eller noget helt andet?
Håber du kan hjælpe,
Nicolaj.
Hvis du ikke har nogen virksomhed nu, vil du skulle beskattes af indtægten i Spanien, fordi man beskattes af arbejdet i det land, hvor det er udført. Uden at kende noget til de spanske regler kan jeg sige, at du bør undersøge, hvordan fradragsmulighederne er i Spanien: I Danmark er der større adgang til fradrag for driftsudgifter, når man er registreret med en erhvervsdrivende virksomhed.
Moms er et helt andet spørgsmål: Du mister ikke momsen på de 25% ved ikke at være momsregistreret: Beløbet ville skulle indbetales til skattevæsenet. Uanset om du får en danske eller spansk virksomhed, vil du skulle afregne moms på den ene eller anden måde. Hovedreglen er, at leveringsstedet for ydelser er momsbeskatningsstedet. Det vil sige, at en ydelse (som f.eks. affiliatereklamering) skal momses i det land, den leveres i. Det med leveringsstedet kan være meget, meget svært at afgøre: Det er jo muligt, at du leverer til en dansk kunde, men det kan jo være, at det er vedrørende internationale produkter. Hvis du har en dansk virksomhed (med fast forretningsadresse i Danmark), er der ingen tvivl: Fuld moms. Hvis du har en spansk virksomhed, vil du formentlig skulle afregne inddirekte: Du sender en momsfri faktura, og din danske kunde afregner på dine vegne (og får samtidig fradrag) ved hjælp af den såkaldte omvendte betalingspligt ““ reverse charge.
Hej, jeg har et spørgsmål ift ovenstående;
Vi er en dansk registreret virksomhed der har leveret ydelser til spansk registreret virksom (på lanzarote)
Vi har fået oplyst at de indbetaler 24,75 af faktura beløbet til det spanske skattevæsen. (det har intet med moms at gøre )
Er det korrekt??????
Hej Merete
Jeg kender ikke de spanske skatte- og momsregler, så jeg kan ikke fortælle dig, præcist hvad det er, der sker. Du på spørge den virksomhed, du leverer til, hvis du har brug for en forklaring på de 24,75 kr.
Dbh
Anette