Brevkasse: Giver udbetaling af bonus problemer med feriepenge og pension?

Spørgsmål  Hej Anette

Skriver godt nok som medarbejder, men kan være jeg selv bliver selvstændig og får samme problemstilling.

Er ansat i et dansk firma hvor vi udfører arbejdet i Norge; kort fortalt, så vil firmaet ikke udbetale timer over 37 timer (har 60 timer i ugen) som bonus, da de mener det giver problemer med feriepenge, pension og måske lovgivningen. Har de ret ? Eller er det muligt at gøre noget smart?

Super blog

Tom

 

Svar  Hej Tom

Firmaet har egentlig ret: Hvis de udbetaler beløbet som bonus, kan man sige, at du som medarbejder bliver snydt for værdien i forhold til ferieafviklingen. Om der er mere smarte måder at gøre det på ved jeg ikke, blandt andet fordi du ikke fortæller, hvordan I får de overskydende timer udbetalt – eller om I måske afspadserer dem?

Med hensyn til pensionen burde der ikke være noget problem – alt efter, om I er omfattet af en overenskomst og hvilken aftale, der er indgået ved ansættelsen, men med hensyn til lovgivningen generelt er det et meget stort spørgsmål, fordi der både kan være tale om norsk og dansk lovgivning.

Dbh
Anette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.