Rykkere fra SKAT: Pas på pga. CSC-strejken

SKAT har i en pressemeddelelse gjort opmærksom på, at både borgere og virksomheder kan risikere at få fejlagtige rykkere i disse dage, fordi SKATs systemer ikke er opdaterede. Det skyldes konflikten i CSC, som også har den konsekvens, at eventuelle indbetalinger til SKAT måske ikke bliver korrekt registreret. SKAT lover dog, at ingen data bliver mistet – så det er da en trøst (eller rettere: Det burde da også lige mangle). Hvis du får en rykker, du mener ikke er korrekt, så vil jeg foreslå dig ikke at ringe til SKAT lige nu, for de kan formentlig ikke hjælpe. Vent et par uger – eller – hvis der er grimme deadlines på: Meddel SKAT, at du venter med at betale, til rykkeren er bekræftet, så har du i det mindste reageret.

5 Replies to “Rykkere fra SKAT: Pas på pga. CSC-strejken”

  1. Okay, det var rart lige at vide :) – Jeg går nærmest i panik når jeg får brev fra skat :P, men nu vil jeg så lige tænke mig en ekstra omgang det næste stykke tid, hvis det er en rykker.

  2. Jeg synes det er for ringe af SKAT. Vi betaler alle sammen så utrolig mange penge til dem, og så har de ikke selv styr på tingene. Det er sku ikke godt nok !!!
    Men tak fordi du gjorde os opmærksomme på det, Anette :)

  3. De har vist store problemer. De kan heller ikke udbetale penge i øjeblikket. Jeg skulle have haft min overskydende tilbage for mere end 3 uger siden og pengene er stadig ikke på min konto.

    Jeg kontaktede skat og de bekræftede at pengene var på vej, men at de havde problemer med udbetalinger pga CSC strejken.

  4. Det er så et nyt problem, jeg ikke har hørt om før. Men stort: Hvis vi ikke kan få vores overskydende skat tilbage (inden sommerferien skal betales :)). Vi må håbe, at det snart går i orden, og at “nogen i SKAT” finder ud af, hvordan de vil sikre, at det ikke sker igen.

    /Anette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.