Popularitet er svær at forudsige

For et par uger siden lancerede Regnskabsskolen en helt ny produktlinje: Individuel fjernundervisning. Produktet er egentlig ikke nyt, men nu er det blevet beskrevet og kan derfor tilbydes til en større kreds end de, som allerede er kunder og derfor kender mulighederne.

Og tænk engang: Det viser sig, at vores kursus i C5 light er det foreløbig mest populære ud af den (synes jeg selv) ret lange liste med mulige kurser. Måske er det fordi vi ikke har nogle C5-kurser i Regnskabsskolen? Måske er det beskrivelsen/timetallet?  Måske er det bare et tilfælde? I hvert fald er det dejligt, vi har nogle rigtig gode medarbejdere også til dette program.

I øvrigt får vi flere kurser på listen. I den kommende uge vil SALDI komme på med et par forskellige kursustilbud, og vi arbejder også på et budgetkursus. Så hvis du er interesseret i nogle af dem, inden de bliver slået op, så skriv til mig på post@regnskabsskolen.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.