For nogle har Dataløns chipkort med tilhørende læser fungeret fint. For andre (herunder cykelbogholdere) har det været en besværlig løsning, fordi det ikke uden videre har kunnet lade sig gøre at bogføre løn fra forskellige PC-ere eller gå ind og tjekke op på medarbejderes status, uden at have chipkortet fysisk til stede.
NU SKER DER NOGET!
Ifølge Multidatas hjemmeside får vi hen over sommeren en ny og anderledes løsning, hvor der bliver sendt en SMS (eller e-mail) til brugeren, hver gang, der skal logges på. Det vil sige: En løsning uden chipkort og uden et nøglekort – som hvis de havde lagt sig om af Nem-ID, som jo ikke altid er så nemt endda.
Jeg glæder mig meget til at se, hvordan det fungerer i praksis. I disse tider, hvor lønsystemerne er inde i et udskillelsesløb, fordi budgetsystemerne klarer færre af de opgaver, man skal (f.eks. ikke overfører ATP automatisk), er Dataløn et af de lønsystemer, som faktisk er længst fremme i skolene med henblik på udvikling af forbedringer til brugerne. Pudsigt, fordi det trods alt er en stor organisation og et tungt IT-system – men glædeligt, da Dataløn så vidt jeg kan gennemskue er det lønsystem, de allerfleste bruger, så forbedringer kommer mange til gavn.