Jeg har netop læst en pressemeddelelse hos SKAT, som har lavet uvarslet kontrolbesøg efter et anonymt tip (hm…) hos et par bagerier på Østerbro i København og fandt illegal arbejdskraft – personer med manglende arbejdstilladelse. Bødens størrelse kan blive op til 40.000 kr. for arbejdsgiveren, mens pressemeddelelsen ikke melder noget om, hvad der sker med personerne uden arbejdstilladelse. Bøden er i sig selv ikke afskrækkende (den formentlig lave løn til de illegale medarbejdere taget i betragtning) – men derimod kan de sager, der følger efter om sort arbejde, kontrol af omsætningen osv. godt komme til at koste dyrt.
Straffen i england er vist £10,000 per illegal medarbejder, altså over 87.000 kr og derved markant højere end i Danmark. Er det max. 40.000 kr per medarbejder eller i alt?
Jeg kender ikke de danske bødestørrelser ud over, hvad der står i ovennævnte pressemeddelelse. Som jeg læser det er det 40.000 kr. pr. arbejdsgiver – ikke pr. medarbejder. Men jeg kan tage fejl.
Dbh
Anette
Lyder useriøst og er vel kun en mindre omkostning for dem som udnytter illegal arbejdskraft.