Hovedreglen er, at leveringsstedet for ydelser er momsbeskatningsstedet. Det vil sige, at en ydelse skal momses i det land, den leveres i.Ved hjælp af den såkaldte omvendte betalingspligt – reverse charge. Hvis vi får leveret en ydelse her i Danmark skal den altså momses. Der er dog 21 undtagelser:
1: Sundhed
2: Social forsorg og bistand
3: Undervisning (dog ikke al undervisning)
4: Visse foreninger
5: Amatøridræt
6: Kulturelle aktiviteter
7: Kunstnerisk virksomhed (udøvende kunstnere, husk kunstnermomsen)
8: Udlejning af fast ejendom
9: Salg af fast ejendom (dog nye regler om byggegrunde)
10: Forsikring
11: Finansielle aktiviteter
12: Lotterier, pengespil
13: Post Danmarks “pligtvirksomhed”
14: Nye frimærker
15: Personbefordring (buskørsel: Dog kun rutekørsel)
16: Ydelser fra bedemænd vedr. bisættelser (også en slags personbefordring)
17: Velgørende arrangementer (når der er søgt om tilladelse først)
18: Genbrugsbutikker (særlige betingelser, ikke alm. vintagemodebutikker)
19: Selvstændige grupper (ikke relevant for selvtændigt erhvervsdrivende, der er tale om “uddannelsessekretariater” og tilsvarende for organisationer, hvor den selvstændige gruppe ikke kan/må tjene penge på aktiviteten.)
20: Investeringsguld
21: Almennyttige foreninger
Nogle af aktiviteterne (f.eks. social forsorg og bankvæsen) er omfattet af lønsumsafgiften i stedet for momsen.
Så er der jo også nogle få aktiviteter, som har en såkaldt 0-moms. Det er de bedste: For den type virksomheder skal ikke opkræve salgsmoms men de må trække den fulde købsmoms fra. Det er på den måde, avisstøtten i Danmark fungerer.
Men langt de fleste ydelser er momsede. Helt almindeligt.