e-conomic og android

Jeg har lige fået en ny mobil, og da jeg så via Revsbæk blog så, at man kan tilgå sin e-conomic aftale ad den vej (dog ikke for administratorer), måtte jeg straks afprøve det.

Der skal hentes en lille dims på Android markedet, og så er man kørende. Til en start skal regnskabet synkroniseres, og der har e-conomic advaret om, at det kan tage lidt tid. Jeg havde oprettet et helt nyt, tomt regnskab til formålet, men det tog alligevel op mod ½ time.

Senere oprettede jeg en faktura i e-conomic (normalt, online – ikke via mobilen), og synkroniseringen af denne tog ca. 7 minutter.

Nu kan jeg så ikke se fakturaen, og der er en del af knapperne som enten er meget sløve i forhold til, hvordan min htc i øvrigt virker. Ellers også virker de ikke. F.eks. “done” og “cancel”, når man ændrer indstillinger. Heldigvis har telefonen en helt velfungerende tilbage-knap, og den virker :).

Det var meningen, at jeg ville demonstrere vidunderet på vores næste e-conomic kursus, men jeg tror nok, jeg venter, til der er lidt flere, som har afprøvet og der evt. er kommet en opdatering.

Imidlertid er ideen rigtig god: Man kan lave en faktura på vej hjem i toget uden at skulle have den bærbare frem, så når det bliver tunet til hurtig, praktisk brug og med læsbar skrift hele vejen igennem, skal det nok blive en stor succes.

Du kan besøge e-conomic her.

7 Replies to “e-conomic og android”

  1. Hej,
    Når nu e-conomics ikke helt fungerede for dig, har du så fundet nogle andre smarte hjælpeværktøjer til Android dimserne, som kunne være hjælpsomme med bogføringen el. kontering af udgifterne/indtægterne?
    Jeg har en meget lille enkelmansvirksomhed men kunne alligevel godt bruge lidt hjælp til at bogføre div. bilag og. lign.
    ;-)

  2. Hej Rob

    Ifølge e-conomic har de fået lavet en helt ny applikation, som fungerer meget bedre, men jeg har ikke haft tid til at afprøve den. Dog tror jeg ikke, du finder så meget hjælp til bogføringen – det er mere en adgang til e-conomic.

    Dbh.
    Anette

  3. Hej Anette.
    Er e-conomic umiddelbart det regnskabsprogram som du vil anbefale at bruge, hvis man skal have et af de lidt dyrere programmer med nogle smarte funktioner?
    Kan e-conomic f.eks. automatisk gøre opmærksom på, at der skal oprettes en faktura ved årlig fast genfakturering (abonnementsløsninger)?

  4. Hej Anders

    Ja, e-conomic har et abonnementsmodul, du kan tilkøbe, hvis du bruger programmet. SummaSummarum kan også klare opgaven med massefakturering osv., men ikke med at give besked til dig, når det er aktuelt. Dog kan du dele abonnenterne op i grupper, så du kun skal tjekke en gruppe hver måned.

    Hvis det er e-conomic, du overvejer, kan du læse mere her: http://www.e-conomic.dk/regnskabsprogram/moduler/abonnement.

    Dbh.
    Anette

  5. Hej Anette
    Mange tak for dit svar. Jeg vil prøve at læse om det på dit link, og også prøve at undersøge SummaSummarum. :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.