Via Martin Thorborgs videoblog (indlægget med den charmerende overskrift: Fuck Holger), blev jeg opmærksom på, at det fra 1. april 2011 kommer til at koste et beløb at registrere et selskab: 670 kr. (via Webreg) eller 2.150 kr., hvis registreringen sker pr. papir.
Der er tale om selskaber, altså ikke personlige virksomheder som enkeltmandsfirmaer og formentlig heller ikke interessentskaber, selvom disse ikke specifikt er nævnt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens nyhedsnotat om emnet.
Da omkostningen vedrører etablering af en virksomhed går jeg ud fra, at den ikke er fradragsberettiget – ligesom advokat- og revisorbistand i forbindelse med selskabsetablinger ikke er det. Jeg har (i modsætning til Martin Thorborg) ikke så ondt af, at der er indført et – trods alt beskedent – gebyr for registreringen af selskaber. Men synes, at adgangen til fuldt fradrag for rådgivernes arbejde i forbindelse med etableringen skal genindføres.
Derimod er jeg meget tilfreds med, at de personligt ejede virksomheder er fritaget for afgift: Det er et godt princip at alle borgere kan meddele, at de ønsker at tjene deres penge gennem selvstændig virksomhed. Rigtig mange store virksomheder er startet som små enkeltmands-foretagender – det er en velfungerende virksomhedsform, som ofte bruges af iværksættere.
Der må jeg sige jeg er på Martin Thorborgs side.
Som han siger, er det ikke beløbet i sig selv – de fleste selvstændige klarer den jo nok, og der er jo næppe det beløb, der afholder dem fra at starte en virksomhed. Det regnede finansministeriet vel heller også med, da de regnede på det og indførte det.
Men det er endnu en ekstra skat. Ligesom affaldsgebyrer, barselsfondsbidrag, registreringsgebyr i næringsdatabasen og mange mange mange andre skjulte skatter politikerne lader regne ned over de selvstændigt erhvervsdrivende.
Jeg synes det er forkert at anskue selskaber som nogle der skal betale mere, end enkeltmandsvirksomheder og denne “straf” virker jo egentlig ret tilfældig når man ser hvad der egentlig findes af små selskaber. Der er faktisk mange der driver deres lille forretning i selskabsform, uden at de af den grund har bedre råd til at betale de mange nye gebyrer der kommer.
Jeg synes derfor vi bør være lige så oprørte over det, som Martin Thorborg.
PS: Hvis du havde læst på vores blog, havde du allerede den 15. marts vidst der ville komme gebyrer :)
Hej Kasper
Jeg vil da så benytte lejligheden til at linke til jer: http://revsbaek-revision.dk/.
Der er i løbet af de seneste ca. 8 år indført masser af gebyrer og forskellige typer af åben og skjult brugerbetaling. Det er ikke kun de erhvervsdrivende, det er gået ud over. (Og vi har jo skattestop, så man må jo gribe til andre metoder…) Man kan så være enig eller uenig med de enkelte tiltag men lige netop dette gebyr kan altså ikke få mig op i det røde felt.
Dbh
Anette
Pyyha – så kan jeg vist ånde lettet op. Synes det er i orden, at de trods alt lader os enkeltmandsvirksomheder være i fred.
Kunne godt se, at der var meget tvivl omkring det, så du skal have tak for opklaringen.
Tak for sådan en dejlig post, jeg vil dog gerne tilføje, at når det kommer til enkeltmandsvirksomhed og de personligt ejede virksomheder næppe spørgsmål og i den virkelige selskabs ejede virksomhed af enkeltmandsvirksomheder ligegyldigt, og den er alvorligt en meget vigtig faktor, når indhold er ophavsretligt beskyttet. Jeg vil gerne anbefale denne artikel til alle mine venner med forretninger. Tak for det gode indlæg.
Troede faktisk også at det var enkeltmandsvirksomheder, der skulle betale en sådan afgift.
Men i tilfældet af at det ikke er så synes jeg egentlig afgiften er hel fin, og som Thorborg rigtig nok er inde på så er det jo ikke på nogen måde et problem for en seriøs opstartsvirksomhed.
Dog har Thorborg en fin pointe i at det er et forkert signal at sende!