Hej Anette
Håber du kan hjælpe mig, da jeg kun kan finde dig herinde der har forstand på mit problem…
Jeg har, for 2 år siden, fået lavet badeværelset af prof. håndværker. Dette blev imidlertidigt udført da jeg var gift og betalt på vores daværende fælles konto. Denne konto er nu overgået til min ex-mand og jeg har ingen
kvittering fra vvs-firmaet. Jeg har købt huset og står med nogle reklamationer vedr. div. håndværk/produkter.
Håndværkeren vil ikke hjælpe med faktura på udførte arbejde til mig. Han siger indbetalingen er kvitteringen, samtidig med han henviser klage til producenten (som jo vil se en kvittering…) Jeg har ikke kontakt med min ex-mand.
Har jeg krav på at få tilsendt faktura fra vvs’er? – i så fald, hvad skal jeg “true” ham med for at få tilsendt denne?
Med håbefulde hilsner og på forhånd tak.
Rikke
Hej Rikke
Det er en vanskelig situation, du er i. Jeg læser det sådan, at du ikke kan få fat i bankvitteringen, fordi din exmand nu ejer den konto, pengene blev betalt fra, og at du aldrig har fået en rigtig faktura. Hvis det er tilfældet, har håndværkeren lavet en fejl, fordi han er forpligtet til at lave en faktura til dig (med mindre I har fået arbejdet udført “sort” og i så fald er der intet at gøre overhovedet…). Du har derfor ret til at få udleveret en faktura, og hvis den aldrig er modtaget bør de sende den til jer. Hvilke pressionsmidler du har, afhænger lidt af, hvad det er for et firma, der er tale om. (Skriv evt. dette til mig direkte på as@regnskabsskolen.dk). Hvis materialerne eller produkterne, der skal klages over, er købt gennem håndværkeren, er det også ham, du skal klage til – ikke producenten direkte. Det er muligt, at banken kan hjælpe dig: Hvis kontoen var jeres fælles konto, mens I var gift, kan du måske få banken til at sende dig kvitteringer og kontoudtog – formodentlig mod et gebyr.
Dbh
Anette
Hej Anette,
Har egentlig ikke en kommentar til ovenstående problem. Vil bare rose dig for at have en blog med så mange gratis guldkorn, der virkelig betyder noget for os iværksættere :-)
Du kan jo lige checke med denne:
http://www.bolius.dk/alt-om/haandvaerkere/artikel/klager-over-haandvaerkeren/
hvor du kan læse om de forskellige ankenævn som findes,(gebyr ofte 300 kr) og hvor du også kan se,at der findes et væld af garantifonde, også en VVS garantifond, og det er naturligvis en fordel hvis din VVS mand er medlem der, så vil de hjælpe med at få løst faktura problemet
Du må nok kopiere link linjen ind, jeg tror ikke/ ved ikke om den virker af sig selv her
vh
Hej John
Tak for din kommentar – og linket virker fint :)
Dbh
Anette
Det må kunne lade sig gøre, at få udleveret en faktura fra håndværkeren uden, at skulle true med forskellige ting. Personligt ville jeg nok troppe op hos håndværkeren med en flaske rødvin og spørge pænt om jeg ikke kunne lokke dem til at bruge 5-10 min på at finde den gamle faktura, da den simpelthen er blevet væk. Det er ofte nemmere, at få hjælp når man lige viser, at man er taknemmelig for, at de bruger lidt af deres tid – derfor rødvinen.