Brevkasse: Diæter – fradrag for morgenmad

Hej Anette
Jeg er i tvivl om beregningen af 15% diæt reduktionen for morgenmad.  Beregnes den kun på hele døgn eller også
på timer?

F.eks. en rejse på 2 døgn og 17 timer. Samlet diæt er 1232,32, men er reduktionen 2 gange 68,25 eller 2,708 (2 + 17/24) gange 68,25?

Er der en regel omkring dette eller bestemmer man selv?

Mvh
Jan

Hej Jan

Reduktionen er antal måltider: Hvert måltid beregnes til et beløb (for morgenmads vedkommende er det 15% af døgnsatsen for diæter, altså 68,25 kr.). Så tæller du op: Hvor mange gange har du rent faktisk fået morgenmad betalt på turen? Det er det antal, der skal fradrages i den udbetalte diætsats. Brug evt. mit rejseafsregningsskema.

Dbh
Anette

, , , ,

2 kommentarer til Brevkasse: Diæter – fradrag for morgenmad

  1. Randi Estrup 29. marts 2012 at 16:49 #

    Hej Anette,

    Når jeg skal trække rejsegodtgørelsen fra i min resultatopgørelse, skal jeg da trække moms fra først, eller er det én samlet omkostning, som jeg trækker fra mine indtægter for måneden? (Jeg har bare et lille enkeltmandsfirma, og det drejer sig om tre dages rejse) så jeg tænker, at det blot er kr. 1.950,- som jeg trækker fra!

    På forhånd tak!

    /Randi

  2. Anette Sand 29. marts 2012 at 20:16 #

    Hej Randi

    Der skal ikke beregnes moms af rejseomkostninger, herunder diæter. Så der er tale om en samlet omkostning, som bogføres som en udgift (eller som du siger: Trækkes fra indtægterne, når man skal se månedens resultat).

    Dbh
    Anette

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.