Tak for god og informativ brevkasse.
Spørgsmålet vedrører LØNSUMSAFGIFT. Er beregningsgrundlaget: “Personlig indkomst fra virksomhed” eller “resultat af
selvstændig virksomhed” eller “personlig indkomst”. Forskellen mellem de to første er at der er fratrukket kapitalafkoas i virksomhedsordning og AM bidrag i “personlig indkomst fra virksomhed. Spørgsmålet er altså om der betales først lønsumsafgift og derefter AM bridrag af det samme beløb?
Mange sommerhilsner Karin
Beregningsgrundlaget er udbetalt løn + virksomhedens overskud/resultat af selvstændig virksomhed. Det vil sige, at du betaler både lønsumsafgift og AM-bidrag af de samme beløb.
Kære Anette! Her er et andet sprørgsmål om lønsumsafgift.
I min enkeltmandsvirksomhed laver jeg både momspligtigt og lønsumsregistreret arbejde. Jeg er klar over, at købsmoms kun kan trækkes fra i forhold til hvor stor en del af min indkomst, der er momset.
Mit spørgsmål er, om der findes en forklaring på, hvorfor jeg samtidigt med at jeg ikke kan trække alle 25% fra i min købsmoms oveni skal betale lønsumsafgift?
Ex: Jeg har fået 250.000 kr ind på et år. Heraf er 50.000 kr fra momspligtig ydelse og 200.000 fra undervisning, altså momsfritaget men lønsumspligtigt. Mine indkøb af varer, ydelser m.v. i forhold til driften er 50.000, heraf købsmoms 10.000 kr. Da min momspligtige indtægt kun udgør 1/5 af min samlede indtægt, kan jeg kun trække 1/5 af momsen fra, dvs 2.000 kr. Jeg går altså glip af et momsfradrag på 8.000 kr. Men ikke nok med det. Næh, jeg skal sørme også betale lønsumsafgift af 200.000 minus 80.000 kr = 120.000 kr. Det er 3,08 % (ret mig hvis jeg tager fejl)af 120.000 kr = 3696 kr.
Helt iskoldt betragtet ligner det jo en dobbelt økonomisk straf, at man hverken kan trække fuld moms fra sine udgifter og derudover skal betale for ikke at måtte trække den fra.
På forhånd 1000 tak for dit svar. Jeg har lige opdaget din blog og synes det er meget relevante ting, som vi andre ikke-talmennesker kan blive klogere af! mange hilsner fra Signe
Har du en gennemtænkt forklaring på dette, eller er det bare nogle paragraffer, der modarbejder hinanden?
Hej Signe
Jeg kan godt forstå, at du synes, det er underligt. Men hvis du regnede moms af hele dit salg, ville du skulle betale endnu mere. Herudover kan du jo trække fuld moms af de udgifter, du har, som ikke har noget med undervisningen at gøre – og det har du heller ikke med i dit regnskab.
Dbh
Anette
Hej Anette
Et spørgsmål til en gammel tråd: Der er vel ikke et bundfradrag i lønsumsafgiften, som Signe forudsætter i sin beregning?
Hej Carsten
Nej, der er ikke et bundfradrag – men en mininumsgrænse: Hvis du omsætter for under 80.000 kr. om året, skal der ikke afregnes lønsumsafgift.
Dbh.
Anette