Kreditnotaer

Kreditnotaer er en omvendt faktura, der angiver, at der står penge til afregning. En kreditnota kan du få brug for i flere forskellige sammenhænge.

De fleste af os har modtaget en kreditnota på et eller andet tidspunkt: Hvis vi har købt noget, som er blevet returneret, har vi fået en kreditnota, som angiver, at der er penge på vej retur, eller at den regning, vi skal betale, nu er mindre end før, fordi vi har leveret en vare tilbage.

Det er da også den mest almindelige anvendelse af kreditnotaer: Hvis en kunde leverer en vare tilbage eller I aftaler et afslag i prisen på grund af problemer med leveringen, er det kreditnotaen, som sammen med den faktura, der er udstedt, viser, hvor meget kunden i alt skal betale.

Kreditnotaens indhold
Kravene til en kreditnota er de samme som til en faktura: Der skal være de samme oplysninger på kreditnotaen som på fakturaen, inklusive et nummer. Kreditnotaerne kan have sin egen nummerserie, men det mest almindelige er, at fakturaer og kreditnotaer deler nummerserie, så når en kreditnota udstedes, bruges det næste nummer i fakturarækkefølgen.

Afregning med kreditnota
Kreditnotaer kan også bruges som afregningsbilag, selvom der ikke er en faktura involveret: Hvis opgørelse af et mellemværende mellem dig og en leverandør af en ydelse påhviler dig, kan du udstede en kreditnota for at angive, hvor meget du skylder leverandøren. Der kan f.eks. være tale om en sælger, som skal have en procentdel
af omsætningen: Når du har opgjort omsætningen og beregnet, hvad du skylder sælgeren, udsteder du en kreditnota som dokumentation til dit eget og sælgerens bogholderi, inden du overfører pengene.

Interne kreditnotaer
Laver du en fejl i en faktura i dit regnskabsprogram, ophæves fejlen ved at lave en kreditnota, som udligner den forkerte faktura. Der er tale om en intern kreditnota, som ikke sendes til kunden men alene sikrer, at dit regnskab bliver korrekt, og at der ikke kan være tvivl om, hvilken indtægt, du har haft.

Derimod er det ikke OK at bruge en kreditnota til at udligne en faktura, som af den ene eller anden årsag aldrig er blevet betalt af kunden. Der er nemlig særlige regler for, hvornår og hvordan ubetalte fakturaer skal afskrives, og det sker ikke ved hjælp af interne kreditnotaer.

, , , , ,

18 kommentarer til Kreditnotaer

  1. Lars fra Lav egen hjemmeside 10. august 2010 at 12:30 #

    Tak for den artikel.. Når man som nystartet virksomhed selv sidder og kæmper lidt med hvordan hele bogføringsområdet skal spille sammen, så er det godt med lidt hjælp.

  2. Klaus 15. august 2010 at 15:13 #

    Nu skriver du har at det ikke er ok at lave en kreditnota på en faktura der af den ene eller den anden årsag aldrig er blevet betalt fakturaen.

    Gælder det også hvis det er i samme regnskabsår ?

  3. Anette 15. august 2010 at 15:28 #

    Det er jo en let måde, at udligne en faktura på, så der er nok mange, som gør det. Hvis ud er enig med kunden i, at fakturaen ikke skal betales, er det en kreditnota. Men hvis kunden ikke betaler f.eks. pga. konkurs eller andre forhold, så er det ikke en kreditnota men et “tab på debitorer”, du skal bogføre. Og det er uanset om det er i samme eller efterfølgende regnskabsår.

    Dbh
    Anette

  4. Lars 17. august 2010 at 10:56 #

    Anette skrev:

    “Hvis ud er enig med kunden i, at fakturaen ikke skal betales, er det en kreditnota. Men hvis kunden ikke betaler f.eks. pga. konkurs eller andre forhold, så er det ikke en kreditnota men et “tab på debitorer”, du skal bogføre.”

    Spørgsmål: Hvordan definerer man “andre forhold” i den forbindelse!? og er der forskel i momsafregning afhængig af om man skriver kreditnota eller bogfører på tab på debistorer!?

    Mvh.
    Lars

  5. Anette 17. august 2010 at 18:45 #

    Hej Lars

    Der er ingen momsmæssig forskel på, om vi skriver en kreditnota eller bogfører på tab på debitorer. Men det betyder noget for nøgletallene i regnskabet, f.eks. vil en kreditnota skjule omsætningen, hvor bogføring på tab på debitorer viser både omsætningen og det tab, der har været. Bruttoprincip.

    Andre forhold: Det kunne f.eks. være, at der indgås akkord, så hver kreditor kun får en procentdel af sit oprindelige krav.

    Dbh
    Anette

  6. Lene Iversen 19. august 2011 at 11:49 #

    Hej Anette
    Mange gode informationer og hjælp du har her på dit website, herligt for en relativ nybegynder :-)
    Har et spørgsmål til eksperten: Hvordan er det lovmæssige omkring, når man får en faktura – og derefter en kreditnota på det fulde beløb. Skal begge registreres/bogføres eller må de blot smides ud (skal jo nødigt gøre mere end nødvendigt… har andet fornuftigt at bruge tiden til)??
    På forhånd tak!
    /Liv

  7. Anette Sand 19. august 2011 at 12:06 #

    Hej Liv

    I praksis er der rigtig mange, som bare smider faktura og kreditnota ud. Men det korrekte er at registrere dem. Også i tilfælde af, at der senere bliver diskussion med leverandøren om betaling af en anden faktura eller uenighed om afstemning af kontoudtoget: Hvis man ikke har kreditnotaen registreret, kan det ikke lade sig gøre at skabe et helt ensartet kontoudtog at matche op mod leverandørens.

    Dbh
    Anette

  8. Michael 20. januar 2012 at 10:41 #

    Hej Anette

    Tak for en god artikel.

    “Afregning med kreditnota
    Kreditnotaer kan også bruges som afregningsbilag, selvom der ikke er en faktura involveret: Hvis opgørelse af et mellemværende mellem dig og en leverandør af en ydelse påhviler dig, kan du udstede en kreditnota for at angive, hvor meget du skylder leverandøren. Der kan f.eks. være tale om en sælger, som skal have en procentdel
    af omsætningen: Når du har opgjort omsætningen og beregnet, hvad du skylder sælgeren, udsteder du en kreditnota som dokumentation til dit eget og sælgerens bogholderi, inden du overfører pengene.”

    Hvordan foregår bogføringen i ovenstående i fx E-conomic? Skal kreditnotaen først bogføres som om den var en faktura for derefter at blive udlignet af indbetalingen?

    Mvh.
    Michael

  9. Anette Sand 20. januar 2012 at 16:55 #

    Kreditnotaen i e-conomic er bare en “minus-faktura”, som du udsteder til sælgeren (eller hvem det nu er, du skylder penge). Når så du udbetaler beløbet, udlignes kreditnotaen mod banken.

    Dbh
    Anette

  10. M. Jensen 27. maj 2014 at 11:06 #

    Hej Anette.
    Jeg skal sende en kreditnota til en kommune. Jeg laver en kreditnota på virk.dk – men bliver pengene automatisk trukket fra min konto og overført til kommunen eller skal jeg selv lave en bankoverførsel?
    Beklager mit dumme spørgsmål, men jeg er helt ny i denne verden :-)
    HIlsen fru Jensen

  11. Anette Sand 30. maj 2014 at 13:59 #

    Hej fru Jensen

    Nej. Virk sørger ikke automatisk for overførslen, den skal du selv foreslå i din netbank.

    Dbh.
    Anette

  12. Mette Marie 23. september 2014 at 13:29 #

    Hej Anette

    Jeg har netop sendt en faktura til en kunde, men har fået besked på at lave noget af teksten/beskrivelsen i fakturaen om (hvilket er helt ok for mig).

    Men hvordan bogfører jeg det så korrekt? Kunden har jo fået fakturaen, men ikke betalt. Skal de så have en kreditnota? Eller bare en ny faktura? Og skal jeg i så fald oprette en intern kreditnota til mig selv?

    På forhånd tak!

    Mvh Mette Marie

  13. Anette Sand 23. september 2014 at 13:50 #

    Hej Mette Marie

    Bogføringsmæssigt skal der laves en kreditnota og en ny faktura, så dokumentationen er i orden. Om du sender kreditnotaen til kunden eller beholder den som en “intern kreditnota!” afhænger af, hvad I har aftalt – men det ville være god stil at sende den samtidig med, at du giver dem den nye faktura.

    Dbh.
    Anette

  14. Mette Marie 23. september 2014 at 13:58 #

    Tusind tak for hurtigt svar! Så sender jeg både det ene og det andet til dem.
    Mvh Mette Marie

  15. Egon Rasmussen 15. oktober 2016 at 13:12 #

    Hej Anette!
    Tak for dine gode og letforståelige bøger + blog. Stor hjælp!
    I forbindelse med dit indlæg “Afregning med kreditnota”, så modtager vi en gang i måneden en kreditnota fra Publizon (en distributør af ebøger, som vi leverer indhold til). Vi sender aldrig en tilsvarende faktura til dem, så hvordan mon jeg bogfører det korrekt i Dinero? Som et Finansbilag, er mit forslag, men jeg er ikke sikker?
    Mvh. Egon Rasmussen

  16. Anette Sand 24. oktober 2016 at 22:19 #

    Hej Egon

    Jeg er enig: Bogfør det direkte i finansen. Men hvis de så i slutningen af året sender en kreditnota, hvor pengene først bliver udbetalt i januar, skal du sørge for at få registreret omsætningen i det rigtige år.

    Dbh.
    Anette

  17. Line Clemmensen 9. november 2017 at 09:49 #

    Hej Anette,

    Hvis jeg har modtaget en faktura og en kreditnota, der er lige store, og min kunde ikke vil godkende nogen af delene, fordi vi aldrig skulle have haft en faktura, kan jeg så undgå at bogføre dem? Jeg modtager dem i et fakturasystem, så de altid vil være til at finde, selv om de ikke bogføres. Jeg plejer at skrive henvisninger på begge bilag (fak. xx udligner KN xx). Jeg har brug for at finde et sted, hvor det står på skrift, at denne fremgangsmåde er OK. Findes det?

    VH Line Clemmensen

  18. Anette Sand 30. december 2017 at 15:05 #

    Hej Line

    Det kan du godt – altså lade være med at bogføre dem, især hvis der aldrig er sket pengeoverførsler i forbindelse med dem. Men best practice vil være at bogføre dem, så du altid har dem med på kundens kontokort – og i de fleste økonomisystemer bliver fakturaer og kreditnotaer også bogført samtidig med, at de bliver udstedt. Jeg kender ikke til noget sted, hvor det er beskrevet, at det er OK at springe over.

    Dbh.
    Anette

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.