Kilometergodtgørelsen i 2011

Så er de nyt takster kommet. Jeg havde egentlig ikke forventet en stigning, men lidt er det da blevet til på alle områder:

Befordringsgodtgørelse 2011:
Befordring mellem hjem og arbejde (over 24 km. og op til 100 km. frem og tilbage): 2,00 kr. pr. km. (1,90 i 2010)
Befordring mellem hjem og arbejde (over 100 km.): 1,00 kr. pr. km. (0,95 i 2010)
Dette beløb er et fradrag i den personlige indkomst og opgøres på selvangivelsen.

Kørselsgodtgørelse:
Skattefri kørselsgodtgørelse (erhvervsmæssig brug af privat bil): 3,67 kr. pr. km. for de første 20.000 km. (3,56 i 2010)
Skattefri kørselsgodtgørelse ud over 20.000 km: 2,00 kr. pr. km. (1,90 i 2010)

Du skal føre kørebog. Hvis ikke du har en, så print ud fra Iværksætter 2010, hvor der bagerst i bogen er nogle kopiark.

2 Replies to “Kilometergodtgørelsen i 2011”

  1. Hej Anette
    Et hurtig spørgsmål, som egentlig er en forlængelse af den tilsvarende forum tråd for 2009 satserne.
    Jeg har en enkeltmands virksomhed, hvor jeg i privat bil, tager ud til potentielle kunder, eller for den sags skyld ud til produkt demonstrationer osv. Uden der nødvendigvis ligger dokumentation eller anden bilag herfor. Hvor meget dokumentation, er tilstrækkeligt, for at jeg kan fradrage mine kilometer?
    Jeg synes det virker lidt for påtrængene at afkræve nye og stadig potentielle kunder en signatur for besøget.

  2. Hej Michael

    Du skal føre et kørselsregnskab. Hent f.eks. en pdf-udgave af Iværksætter 2010 her: http://ivbogen.dk, og kopier arket bagerst i bogen.

    Det er tilstrækkelig dokumentation for din erhvervsmæssige kørsel, evt. kombineret med din kalender, hvor du har skrevet ned, hvem du besøgte eller hvad du lavede.

    Dbh
    Anette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.