Der kommer rigtig mange interessante spørgsmål til brevkassen – og også en del, som ikke bliver sendt direkte til mig (eller brevkassemailen) men som kommentarer i de forskellige indlæg. Det er dejligt – respons på indlæg er altid velkomne. Så bliv endelig ved med at skrive kommentarer.
Brevkassen handler om regnskab, økonomi, bogføring og administration for selvstændige – og spørgsmål fra iværksættere, som endnu ikke har startet virksomhed er også meget velkomne. Derimod bliver spørgsmål fra lønmodtagere om deres skattemæssige forhold ikke besvaret, fordi jeg gerne vil holde fokus på de selvstændige.
God læse- og skrivelyst.
Kære Anette
Jeg driver en lille selvstændig virksomhed (startet 11.2009) med køb og salg af vintage smykker.
Jeg har haft stor nytte af dine oplysninger til beregning af brugt moms osv.
Jeg har nu et par spørgsmål omkring fradrag.
Til virksomheden har jeg inddraget et lokale i underetagen i mit hus. Lokalet bruges så til lagerrum, kontor, pakkested etc. og indrettet til dette og bruges kun til dette og grundet varelager kan det heller ikke bruges til noget andet. det er temmelig fyldt. Det ligger umiddelbart som 1. værelse ved hovedindgangen. Når jeg nu til regnskabet skal bogføre procentdel af husleje for lokalet kan jeg så gøre følgende. min månedlige husleje er 7.517kr. incl.
varme for 83kvm. dvs årligt 90.204,-. og 1.086,79518 pr. kvm. Lokalet er 18kvm. er det så
1.086,79518 x 18 = 19.562,3132 jeg kan fratrække i regnskabet for et år? eller kan jeg løbende fratrække husleje pr. måned i stedet som udgift på min kassekladde? hvad er original bilag for det? min husleje bliver betalt over PBC og det eneste jeg modtager er en betalingsadvisering med specifikation af husleje. skal jeg printe disse 12 stk ud som originaldokumentatione eller ?
Jeg vil også høre hvordan med fradrag for brug af mit private internet, egen pc, bærbar og printer? kan jeg fratrække en del af udgifterne? eller kan jeg så fratrække 3000kr. (omvendt multimediebeskatning) istedet for dem som jeg ville blive beskattet med hvis jeg havde købt seperat ebd udstyr til virksomheden?
Jeg er også studerende på fuld tid og får SU og mit månedlige indtægt fra virksomheden er max det jeg må tjene ved siden af.
et sidste spørgsmål. Skal jeg forudangive forventet overskud pr. måned eller kan jeg vente til slutningen af året, når jeg ved hvor meget jeg rent faktisk har haft i overskud? på forhånd mange tak.’
venlig hilsen
Kathe
Din beregning af huslejen er korrekt, så i det omfang du kan trække husleje fra, kan du gøre det månedligt eller årligt. De fleste gør det årligt (samler alle kvitteringer og laver en stor beregning, hvor kvitteringerne eller kopier af dem så er dokumentationen).
Du vil blive multimediebeskattet. Det betyder, at du lige så godt kan trække alle udgifter til internet, telefon og PC fra i virksomheden.
Skat: Problemet med at vente er, at du kommer til at betale dag-til-dag-renter af den skat, du ikke har indbetalt løbende. Så det bedste er at lave en så korrekt forskudsregistrering som muligt og så betale lidt løbende B-skat.
Hvis du har mulighed for det, kan du med fordel komme til et af de gratis informationsmøder, vi holder i Regnskabsskolen: Det er netop emner som de ovenstående, der er på dagsordenen der:
http://www.regnskabsskolen.dk/ivkurser/infomode
Dbh
Anette
Kære Anette
mange tak for super hurtigt svar, så er det meste på plads og jeg vil straks melde mig til d. 22. nov.
men jeg forstår ikke, at jeg vil blive multimediebeskattet???
det er jo mig som stiller pc og udstyr til rådighed for virksomheden. jeg troede at multimediebeskatning blev udløst hvis der er formodning for, at jeg har privat rådighed over virksomhedens pc og udstyr og her er det jo omvendt.
mvh
Kathe
Ja, men det er da alletiders, at vi ses i november. Da skal jeg forklare multimedieskatten meget grundigt – og hvorfor det overhovedet ikke kan betale sig at bruge den ordning, du gør nu.
/Anette
Hej Anette
jeg læser dine indslag via RSS-feed og vil gerne sige tak fordi du laver hvad du laver. Det er imponerende at du yder denne tjeneste – ubetalt vel at mærke – til al de mennesker som går i gang eller er i gang med deres iværksætteri.
Stort ros fra min side og blive ved! (det håber jeg da i hvert fald :-))
de bedste hilsner
Gerald.
Hej Gerald
Tak for din meget søde kommentar. Jeg tror, at alle vi, som blogger ELSKER faste læsere – og jeg bliver ved :), det er helt vanedannende at blogge.
Dbh
Anette