Vi udlåner div. ting mod depositum.
Vi er lidt i tvivl om en god måde at håndtere dette på. Vi har tidligere kørt det over driften, men det giver ikke et godt billede over åbentstående.
Hvis vi kører det over kreditorerne, er vi så nød til at oprette hver enkelt låner som kreditor???
Findes der en anden smart måde at styre det på i SummaSummarum??
Mvh
Heidi
Hej Heidi
Jeg er enig i, at det ikke skal være i driften, fordi det giver et skævt billede af virksomhedens resultat, når deposita medregnes. Det skal stå i passiverne. Lav en konto til “Deposita ved udlån” og læg den i nærheden af 65100 – Kreditorer (hvis du bruger standardkontoplanen).
Du kan bogføre præcist som du plejer men bruge den nye statuskonto “Deposita ved udlån” i stedet for den driftskonto, du bruger nu. Du kan også vælge at bruge kreditormodulet. Det kræver ikke så meget ekstraarbejde, du behøver ikke at skrive et kreditorbilag hver gang men kan nøjes med at oprette kreditoren med navn og så bogføre det direkte i kassekladden. Om det er en gangbar løsning hos dig ved jeg ikke, det kommer an på, hvor mange oplysninger, du har brug for i forbindelse med bogføringen.
Hej Anette
Jeg har et ApS i Danmark men befinder mig i øjeblikket i et andet land, hvor jeg også har en bankkonto. Renten i dette andet land er langt højere end i Danmark, og jeg har en del likviditet i ApS’et i Danmark, så jeg kunne godt tænke mig at lave et form for et gældsbrev, hvor firmaet låner penge til mig imod en rente, som evt er højere end den i DK men lavere end den, jeg modtager i det andet land. På den måde kan både firma og jeg som privat person få mere ud af det (forudsat at valutakursen ikke ændrer sig negativt). Men der er vist nogle regler om, at man ikke må låne til sig selv fra et ApS, ik? Er der nogen måder, man kan omgå dette på? Altså f.eks. ved at ApS’et lave en låneaftale med en af mine bekendte, som så igen laver en aftale med mig, eller?
Mange tak for gode svar
Peter
Hej Peter
Nej, mig bekendt er der ingen måde at omgå reglerne på. Men du kan jo vælge, at dit ApS selv opretter en bankkonto i et andet land, selvom det er et dansk selskab er du ikke forpligtet til at opbevare selskabets likvider i Danmark.
Dbh
Anette
Hej igen
Tak for svaret. Jeg henvendte mig til en bank, men de sagde, at firmaet skal være registreret indenlandsk. Så mit næste spørgsmål er, hvordan jeg får oprettet et udenlandsk datterselskab? Jeg kan ikke finde noget om det nogen steder på nettet. Kan du hjælpe her?
Mange tak,
Peter
Jeg kender ingen advokater med speciale i udenlandske datterselskaber. Men inden du går så langt, så prøv at tale med din revisor: Jeg er jo ikke skatteekspert, så der kunne være en måde at gøre det på i din eksisterende virksomhed, så du ikke skal til at have flere firmaer uden at der er en god grund til det.
Dbh
Anette
Hej Anette
Jeg har en nystartet virksomhed (1-1-2012) og mine kunder skal betale en sikkerhedsstillelse (depositum) som de får retur når vi stopper samarbejdet.
Mit problem er hvordan jeg bogfører det, jeg har læst at man kan oprette en konto “65150 Sikkerhedsstillelse” og der efter bogføre direkte i kassekladen, MEN…
65150 / 5800 giver godt nok de rigtige tal i bank og gæld, men hvordan får jeg det til at fremgå af Debitor-kortet også ???
Deres depositum’s størrelse (varierer fra firma til firma) bestemmer nemlig hvor meget udestående jeg vil have med firmaet (og hvor lang betalingsfrist de har), da jeg her de første par år eller 5 ikke har råd til at miste for meget på en kunde.
Hej Søren.
Jeg ville bogføre det ad 2 omgange:
1: Når fakturaen udstedes bogføres i kredit på konto “Sikkerhedsstillelse” og i debet direkte på kundens kontokort ved at du laver fakturaen. Hvis du laver fakturaen i et andet system end økonomisystemet, kan du bogføre direkte på kundens kontokort via kassekladden (jeg kan ud fra kontonumrene gætte, at det er SummaSummarum, vi taler om).
2. Når betalingen kommer, udlignes fakturaen og pengene indgår i banken, vil debitorens kontokort gå i 0. Men du vil stadig kunne slå op og finde beløbet – og pengene vil stå på “Sikkerhedsstillelse” med kundens navn på.
Dbh
Anette