I nogle virksomheder købes der ind efterhånden som ordrerne indgår fra kunderne. Da vil stort set alt varekøb skulle bogføres som vareforbrug, fordi der ikke er noget varelager. Derfor vil mange håndværksvirksomheder have et stort vareforbrug, men kun et lille varelager, bestående af lidt løsdele/rester. Andre virksomheder har et betydeligt varelager.
Varelageret skal gøres op så ofte, som det er nødvendigt for at styre økonomien. Mindst en gang om året når man afslutter sit regnskab. Værdien af varelageret opgøres som indkøbsprisen + hjemtagelsesomkostninger. Hjemtagelsesomkostningerne omfatter transport af varer i forbindelse med indkøbet, spedition og eventuelle toldafgifter.
Vareforbruget som kan trækkes fra i det skattemæssige regnskab er:
Vareindkøb + hjemtagelsesomkostninger
+ varelageret ved regnskabsårets start
– varelageret ved regnskabsårets slutning
= vareforbrug (den del af varekøbet, der er fradrag for i det aktuelle regnskab)
Eksempel:
1. januar var dit varelager kr. 5.000.
I årets løb har du købt varer for kr. 100.000.
31. december er dit varelager kr. 8.000.
Så er vareforbruget som trækkes fra:
Varekøb i året kr. 100.000
+ lager primo kr. 5.000
– lager ultimo kr. ““ 8.000
= Vareforbrug kr. 97.000
Hvis din virksomhed køber varer ind i udlandet og betaler med andre valuta end danske kroner, skal du være opmærksom på, hvilken kurs varerne er købt til. Normalt har kursernes udsving lille eller ingen indflydelse på varelagerets værdi, men hvis der er tale om store udsving, som vi f.eks. så i 2008, hvor f.eks. både islandske kroner, US$ og £ faldt voldsomt i forhold til den danske krone, kan man overveje, om værdien af lageret især for varer, der har ligget der længe, er optaget til en realistisk pris.
Hvis varelageret er ukurant – f.eks. på grund af fejlkøb, er der særlige regler. Men decideret usælgelige varer (typisk mad, der er blevet for gammelt eller glas, der er gået i stykker) skal trækkes fra, så det varelager, der opgøres i aktiverne er det faktiske varelager, hverken mere eller mindre.
Læs mere om varelageret i Regnskabsskolens bog Varelageret – set fra bogholderiet
Hej Anette
Jeg har med stor fornøjelse læst mange af dine forklaringer, jeg har fundet dit site utrolig hjælpsom.
Jeg har for ca. et år siden startet et lille handelsfirma, som heldigvis vokser som planlagt.
Det er en enkeltmandsvirksomhed – og jeg har et spørgsmål omkring varelager. ( jeg bruger summasumarum, men spørgsmålet er nok generelt)
Hvis jeg har forstået det helt rigtigt, så vil mit varelager først indgå som en omkostning når jeg rent faktisk sælger varen. Det vil sådan lidt omskrevet inde i mit hoved svarer til at varelageret regnes for en værdi jeg har, på samme måde som rede penge på kontoen. Da det er en enkeltmandsvirksomhed, betyder det at varelageret vil indgå som en personlig indkomst – og så kan jeg gå hen og få et ordentligt skattesmæk, da jeg bruger hele omsætningen på at forøge varelageret – har jeg ret?
Mvh.
Christian
Hej Anette
Jeg har ledt på dit imponerende site, men jeg kan ikke finde et emne omkring et spørgsmål jeg har – så nu skriver jeg det her, håber det er ok.
Jeg startede mit firma sidste år og gik som ventet ud af året med underskud, som jeg har opgivet på selvangivelsen.
Men… jeg kan ikke lade være med at tænke over en detalje – jeg har sidste år indskudt et beløb i firmaet, hovedsageligt til vareindkøb.
De fleste varer var stadig på lager da året sluttede og jeg har derfor et meget “mindre” minus i resultatopgørelsen sammenlignet med det beløb jeg har indskudt – men det beløb jeg har indskudt i firmaet er jo bare blevet overført til dette år, hvor det skal manuelt “nulstilles”.
Her mangler der en brik i puslespillet for mig, for så har jeg jo skudt penge i firmaet som jeg har betalt skat af een gang og hvis jeg sælger varerne og trækker pengene ud til mig selv, så skal jeg betale skat af pengene en gang til – eller hvad?
Jeg ringede og spurgte 2 forskellige medarbejderer hos skat og fik samme svar, at det jeg havde skudt i firmaet skulle ikke fremgå nogen steder på selvangivelsen – men så er det jo vanvittigt dyrt at starte virsomhed – har jeg posteret indskuddet i firmaet forkert, eller kan jeg eventuelt posterer det som et lån, eller på anden måde så jeg kan trække pengene ud igen ude at skulle betale skat af de samme penge, eller måske posterer det på en måde så jeg kan få fradrag for indskuddet? Dem hos skat kunne (eller ville) ikke give noget svar…
Mvh.
Christian
Hej Christian
Tak for din kommentar.
Vareforbruget skal trækkes fra i regnskabet det år, hvor varen forbruges, ikke det år, hvor varelageret indkøbes.
Du har trukket for meget fra i det år, hvor du købte varelageret ind. Da du kom ud med et underskud sidste år, fik du et skattefradrag i din øvrige personlige indkomst i stedet for at betale skat. Så du har betalt for lidt i skat sidste år. Egentlig skulle du bede skat om at få genåbnet selvangivelsen og lave regnestykket igen. Så ville du komme til at betale mere i skat (nemlig af værdien af varelageret), men til gengæld ville du få et større fradrag i år (nemlig værdien af det vareforbrug, du har – altså de varer, du trækker fra lageret).
Samlet set kommer du ikke til at betale for meget eller for lidt i skat, det er mere fordelingen mellem de to år, der er forkert.
Dbh
Anette
Hej (:
Hvordan finder man ud af hvor meget man har på lager ultimo?
Hej Nanna
Du tæller det op! Dvs. du skal ud og tælle, hvor mange varer du har og hvad hver vare har kostet i indkøbspris + hjemtagelsesomkostninger. Det skal du gøre under alle omstændigheder, også selvom du evt. kan aflæse værdien i dit økonomisystem. Hvis du kan det, skal de to tal holdes op mod hinanden, så du kan finde ud af, hvad en evt. difference består af.
Dbh
Anette
Hej
Vi er ved at starte en take away op og jeg skal umiddelbart stå for den daglige bogførsel, så jeg er jo begyndt at tænke lidt oppe i mit hoved, hvordan nogle ting skal bogføres – herunder netop varekøb.
Indkøb af råvarer, skal det blot med det samme debiteres vareforbrug og krediteres banken/kassen? Eller skal det over varelageret – synes det vil virke lidt omstændigt.
Emballage som løbende vil blive brugt til take away salget, skal det bogføres på varelager/varekøb eller på vareforbrug?
Iøvrigt vil jeg bruge summasummarum som regnskabsprogram, selvom det ikke har nogen relevans for spørgsmålene.
Mvh
Lars Peter Nielsen
Hej Lars
Når din butik handler med friske varer (som ikke sådan kan gå på lager) vil det være logisk at bogføre direkte i driften, som du selv siger. Så kan man en gang om året – i forbindelse med årsafslutningen – tage stilling til, hvor meget der ligger, det kunne f.eks. være en uges forbrug eller sådan noget, som føres ned på varelageret.
For at gøre det simpelt, ville jeg foreslå, at du bruger samme metode ved emballagen: Driftfør i løbet af året og tæl op ved årsafslutningen, hvor meget I har liggende. Den del kan så føres ned på varelageret.
Dbh
Anette
Hej
Min datter er ved at opstarte en lille frisørsalon. I den forbindelse har jeg et li´lle spørgsmål jeg håber du kan hjælpe med.
Ydelser i en frisørsalon så som klip, frave o.lign disse er vel helt normalt indeholde salgsmoms?
Produkter købt til videresalg, så som shampoo, voks o.lign, bogføres direkte som vareforbrug i driften, og salget af disse på en konto under omsætningen. Produkter til brug i salonen, vil typisk gå som varelager i balancen som så gøres op jævnligt?
Håber du kan hælpe mig med disse spørgsmål
Susanne
Hej Anette
Tak for en god brevkasse.
Jeg står og skal lave min første årsafslutning. Nu er jeg stødt ind i et par problemer. Størstedelen af mine omkostninger og varekøb er trukket over privat indskud konto 3401.
Kontooverblik: Konto 1xxx salg, 11xx vareforbrug, 12xx salgsomkostninger. Aktiver: 2101 varelager, 24xx likvide beholdninger, Andre passiver 3401 privat indskud
1. Kontering af varelager 31/12-11: Jeg har optalt varelager. Er det korrekt at kontere dette i kredit (varelager konto 2101), og lave modpostering debit under privat indskud (konto 3401)?
2. Defekte varer (noget som er gået i stykker i løbet af året). Jeg opretter en konto under vareforbrug som hedder defekte varer (konto 1104 ingen moms)i debit, og kreditere i varelagerkonto 2101
3. Forbrug af egne varer: Kreditere i varelager 2101 og debitere i privat indskud 3401
4. Jeg sælger også blomster. Her havde jeg tænkt mig at oprette konti som hedder: Varekøb blomster ( 1105), Spild blomster (konto 1106), salg blomster 8konto 1004) for at styre omkostningerne ved at forhandle blomster. Kontering spild blomster? Hvordan gør jeg dette?
Med venlig hilsen
Christa
Hej Christa
1. Nej, det er ikke korrekt. Varelageret skal bogføres som et aktiv.
2. Ja (selvom jeg ikke kan lide, at kontoen til vareforbrug hedder varelager hos dig)
3. Ja.
4. Du debiterer 1106 og kreditterer 1105.
Du kan overveje, om du ikke kunne have glæde af at købe en times individuel undervisning i Regnskabsskolen til en lidt grundigere gennemgang af spørgsmålene: http://regnskabsskolen.dk/kurser/individuel-undervisning/-
Dbh
Anette
Hej Anette
Tak for dit svar.
Ja det kan du have ret i, det må jeg have kigget på:-)
Ang. spørgsmål 1, vil du så uddybe lidt med et eksempel?
Tak
Mvh.
Christa
Hvis du efter årets sidste lageroptælling har varer for 30.000 kr. på lager men i alt har købt varer for 64.000 kr., betyder det, at de 34.000 kr., du har brugt til salget skal bogføres som vareforbrug (i driften) mens de 30.000 kr. skal bogføres som en værdi i aktiverne: Varelager eller varebeholdning.
Hvis alle de 64.000 kr. er udlagt af dig privat, vil din mellemregningskonto altså vise, at det er penge “du har til gode” i virksomheden.
Hejsa,
Noget uforvarende har jeg fået bogført varelageret til udsalgspris og ikke indkøbspris + hjemtagelsesomkostninger.
Hvordan kan jeg rette op på dette, så mit varelager er opgjort til indkøbspris og ikke udsalgspris?
Jeg handler en del i Euro. Må jeg sætte værdien af en Euro til 7,56 kr. og derudfra beregne indkøbsprisen – også selvom kursen vil svinge lidt?
Hej Lindholm
Du får rettet bogføringen i to trin:
1. Find den oprindelige linje (eller linjer), hvor du bogførte varelageret ind til den forkerte pris. Lav herefter en linje i kassekladden, nøjagtig magen til – men med beløbet i den modsatte side. Dvs. hvis du skrev varelageret i debet og “en anden konto” i kredit, gør du det omvendt nu. Hermed er bogføringen nulstillet.
2. Så bogfører du på samme bilagsnummer, samme dato og samme kontonumre det korrekte beløb ind. Værdien af varelageret skal være realistisk, og du må gerne bruge en fast kurs, dog synes jeg 7,56 er lidt høj. Tjek valutakurserne (jeg ville bruge 743,60 efter lige at have tjekket et par steder).
Hej Annette!
Hvordan regner man lagerværdien ud?
Som hovedregel regner man ikke lagerværdien ud men tæller varelageret op, sådan at man er sikker på, at det er korrekt. Lagerværdien er så: Varer på lager målt i indkøbspriser + hjemtagelsesomkostninger. Dvs. værdien er “landed price” – altså, hvad det har kostet at få varerne købt ind og transporteret hjem.
Dbh.
Anette
Okay! Tak for det hurtige svar.
Arbejder med døde varer lige nu.
Dvs. Hvis jeg har 20 stk af varenr Y. gange de 20 med indkøbsprisen = lagerværdien.
Det skriver jeg sådan fordi transportomkostninger kender vi lige pt ikke til.
Noget andet jeg syntes kunne være interressant i denne sammenhæng er, hvordan regner man Afskrivningen ud?
Hej Anette Jeg driver en virksomhed hvor vi tømmer indbo og vi har rigtig mange ting på vores lager. Nu mit spørgsmål skal jeg skrive mit lager ind i mit firma (Vi sælger på loppemarked ol. Så der går rigtig mange ting igennem vores hænger??
Og god blogger her :-)
Hej Michael
Interessant spørgsmål. Man kan jo komme ud for, at varelageret er af en sådan karakter, at det ikke giver mening at tælle det op og skrive lister. I så fald skal du lave en vurdering af den værdi, dit varelager repræsenterer, og dokumentere den f.eks. ved at tage fotos. Om muligt i kategorier: F.eks. “bestik”, “skåle og køkkentøj”, “beklædning”, “bøger” osv. Det er den samlede værdi af varelageret, der skal bruges i forbindelse med regnskabsafslutningen.
Dbh.
Anette
Hej Anette
Sidder og bøvler lidt med regnskabet og har lige et spørgsmål omkring vareforbrug !
Det er ikke det store problem at udregne hvad der er brugt og trække det fra varebeholdningen. Spørgsmålet går på om det beløb der er brugt, skal føres som en udgift i årsresultatet, sammen med alle de andre driftsudgifter ??? og dermed give et lidt andet resultat ?
Mvh
Thomas
Hej Thomas
Ja, det er korrekt. Når varelageret afstemmes, skal differencen føres op i driften, dvs. op på en konto for vareforbrug. Det vil ændre resultatet positivt eller negativt, alt efter om varelageret er større eller mindre end sidste år.
Dbh.
Anette
Hej Anette
er ved at starte enkeltmands firma op, jeg har et vareparti som jeg har købet privat før opstart af firma.
hvordan lægger jeg det ind i firma så jeg kan sælge dette. behøver ikke at kunne få noget ud privat af dette.
men det har en vis værdi så mere hvordan jeg bogfører dette over for skat.
Mvh
Lars
Hej Lars
Du skal bogføre det som varekøb (uden momskode) i debet, og så på “Mellemregning” i kredit. På den måde bliver det registreret, at virksomheden har et varekøb, og at det er dig, der har lagt ud for det.
Dbh.
Anette
der bliver snakket meget om vareforbrug, men hvordan regner man varekøbet ud?
Varekøbet er alle de varer, du har indkøbt i den periode, du vil måle på. Du kan finde beløbene ved at se på dine købsfakturaer. Varekøbet kan deles op i to: De varer, du har brugt til salget er dit vareforbrug. De varer, du ikke har fået solgt, er din varebeholdning (eller dit varelager).
Dbh.
Anette
Hej Anette
Jeg skal bogføre varekøb og salg i en lille blomsterbutik.
Spørgsmålet er om jeg skal bogføre det på varelager når der købes blomster, eller om jeg skal køre det direkte i driften under vareforbrug?
Det er jo ret svært at sige, hvilke varer der er brugt når der bliver solgt en buket, og meget svært at holde styr på et varelager. Blomsterne bliver jo også bare smidt ud, hvis de er blevet for gamle.
Hvordan er det bedst at håndtere i bogføringen?
Mvh Rikke
Hej Rikke
Lige netop når der er tale om blomster er jeg ikke i tvivl: Købet skal føres direkte i driften. For de er jo ikke langtidsholdbare, så de bliver smidt ud, når de ikke længere er friske. Derfor vil der aldrig være noget betydeligt varelager.
Dbh.
Anette
Hej Anette¨
Tusind tak for dit hurtige svar.
Så det vil sige jeg bogføre et varekøb af blomster under vareforbrug ikke sandt?
De mærkater med butikkens navn, som sættes på buketter, indkøbet af dem, vil det være varelager, eller blot en omkostning under reklame f.eks.?
Mvh Rikke
Jo – blomster på varekøb.
Mærkater, gavebånd mv. ville jeg bare sætte på som en anden omkostning (emballage) lige under varekøb – altså: Lav en ny konto til det. Det er jo også en del af vareforbruget, at blomsterne leveres pænt indpakkede og skal derfor med, når man regner ud, hvad en buket koster i vareforbrug.
Dbh.
Anette
Hej Annette
Har et spørgsmål vedr. bogføring af varelagret ultimo , altså når man har talt varelagret op.
Man tæller sig varelager op ( ekskl. moms), man retter sit varelagerkonto så den afspejler den reelle værdi af varelagret.
Den værdi man fjerner fra varelagret konto, skal debiteres på vareforbrug.
Man:
K: varelagret
D: vareforbrug
Er det korrekt ???
Mvh
Grethe
Hej Grethe
Det kommer an på, om varelageret er blevet større eller mindre end sidst.
Hvis varelageret er blevet større:
D: Varelager
K: Vareforbrug
Hvis varelageret er blevet mindre:
D: Vareforbrug
K: Varelageret
Dbh.
Anette
Hej Anette
I forlængelse af et spørgsmål længere oppe i tråden omkring værdiansættelse af varebeholdning ifm. varer hentet gratis, ved dødsboer og lign. så må du godt uddybe.hvis du kan.
Jeg tænker her, skal jeg kun bogføre transportudgifterne hvis jeg har hentet et kæmpe lot gratis eller hvordan gør jeg det? har tidligere handlet med nye sager hvor vi havde en kostpris og en salgspris og det er jo let nok men her kan der f.eks. godt være 5.000 enheder i et lot som vi ikke har givet noget for men som måske repræsentere en salgspris på kr. 100.000 plus.
Mvh
Klaus
Hej Anette
Mange af mine varer købes i England og jeg faktureres derfor i pund. Valutakursen svinger jo fra dag til dag, så det er forskelligt hvor meget jeg betaler for varerne i DKK. Derfor kommer jeg nu i tvivl. Når jeg laver status og skal opgøre mit varelager, er nogle produkter købt med én valutakurs, én med en anden og nogle med en tredje, osv. Har jeg fyldt op i løbet af året, er 1 vare måske købt til valutakurs 860, mens 4 andre er købt til 1006. Det har jeg jo ingen jordisk chance for at vide.
De andre år har jeg ikke tænkt over det og blot kørt med valutakursen pr. 31/12. Skal jeg blot gøre det, eller er der regler jeg overser? :)
Mvh
Henriette
hej annette
Jeg har en børnetøjs forretning.
Jeg vil lige høre dig hvordan man afskriver tøj fra lager i regnskab som man ikke har fået solgt i løbet af året. Er det hele værdien af lageret eller hvordan gør man lige det i årsregnskabet.
mvh peder
Hej Peder
Det gør man ikke! Tøjet har stadig en værdi, og kan måske sælges næste år – om ikke andet, så på udsalg. Hvis det viser sig, at tøjet er usælgeligt er det teknisk/økonomisk ukurrant, og så kan man ifgl. retspraksis afskrive det over tre år med halvdelen i år 2 efter tøjindkøbet, 25% i år 3 og de sidste 25% i år 4.
Dbh.
Anette
Hej Henriette
Jeg kan godt se problemet. Men jeg er enig med dig i, at det også skal være praktisk anvendelige systemer, så 31.12-kursen må være OK – også fordi det er jo den faktiske kursus nu, i tilfælde af, at varelageret skal genanskaffes.
Dbh.
Anette
Hej Klaus
Jeg er enig med dig i, at når du henter gratis lots, så er din eneste udgift transporten + dine eventuelle rejseudgifter i forbindelse med “købet”.
Dbh.
Anette
Hej Anette
Jeg har en virksomhed der har et varelager bestående af bl.a. mange smådele, typisk med en værdi på under 10-20 øre stykket – Kan det passe jeg skal tælle alle disse smådele op enkeltvis, eller kan jeg nøjes med at estimere værdien af dele af mit varelager? Der er tale om bl.a. elektronikkomponenter.
Den virksomhed jeg arbejdede i tidligere havde mange af de samme typer varer på et separat lager (i forhold til hovedlageret) som ikke blev talt op hvert år – Det samme gjorde sig gældende for metervarer i form af bl.a. kabler som heller ikke blev gjort op. Har jeg samme muligheder for at “estimere” værdien af dele af mit varelager, eller skal jeg virkelig tælle tusindvis af næsten værdiløse dimser op? Resten af lageret tælles selvfølgelig op.
Hvordan forholder det sig med optælling af “varianter” af en vare, f.eks. varer i forskellige farver som købes til samme indkøbspris? Skal de tælles op separat eller kan jeg nøjes med at lave en enkelt linje i min optælling der dækker over de forskellige varianter?
Jeg håber du kan guide mig i den rigtige retning her, for jeg synes det virke ekstremt omstændigt og unødvendigt at tælle så store mængder småstumper op hvert år.
Hej Christian
Når varelageret er sammensat sådan, som du beskriver det, er det almindeligt, at man tæller op, hvad kan tælles op: Hele, uåbnede æsker af ting osv., og så laver et skøn over de resterende dele. I mange virksomheder viser det sig, at det skøn ikke ændrer sig væsentligt fra år til år.
Dbh.
Anette
Hej Anette
Jeg er ved at starte et algebehandlings firma, men jeg kan ikke finde ud af hvordan jeg gør med forbrugs vare..
jeg skal bruge noget alge rens som købes hjem i 20L dunke, men jeg bruger måske 1-3L pr kunde alt efter hvor stort huset er, skal det skrives ud som forbrug? eller kan jeg bare lave en faktura hvor der står algebehandling og så en samlet pris + moms??
Mvh Michael
Hej Michael
Ja, det kan du. Du behøver ikke at specificere materialerne, de er bare med i den samlede pris til kunden.
Dbh.
Anette
Hej Anette. Jeg har et spørgsmål omkring en selvstændig maler. Hun køber maling m.m. Ind til den enkelte opgave, hvor varerne bliver brugt. Intet varelager.
Jeg forstår dit indlæg sådan, at regningen for de indkøbte materialer i så fald bare skal bogføres som vareforbrug (debet vareforbrug i resultatet, kredit bank) Er det korrekt?
Eller skal man stadig bogføre både vareindkøb og vareforbrug?
Tak for din meget informative blog. Den er gud værd :-)
Hej Mattias
Når der købes ind direkte til forbrug, skal der ikke bogføres på varelageret – men kun på en vareforbrugskonto oppe i driften.
Dbh.
Anette