SummaSummarum solgt til VISMA

Ingen meddelelse fra SummaSummarum/Stones Software. Ingen meddelelse fra VISMA. Ikke desto mindre: SummaSummarum ejes nu af VISMA AVENDO A/S (tjek deres binavne på http://cvr.dk).

Jeg, som har undervist over 1000 iværksættere i brugen af SummaSummarum ville have sat pris på at få besked ad den ene eller anden vej – og ikke via netværkets omveje.  Angiveligt har heller ikke de certificerede forhandlere fået besked.

Det er uden tvivl – må man da håbe – en favorabel ordning for Steen Hjelmstrand, hvis ikke han har lavet en usædvanlig dårlig handel, bør pensionsordningen være i hus. Selvom systemet er forældet (ikke mulighed for opgradering til flerbrugersystem og stadig flere fejl, navnlig i version 3), er det et rigtig godt og intuitivt rigtigt opbygget regnskabsprogram – og med så mange loyale brugere, må det da sandelig være nogle penge værd.

Der kan nemt opstå nogle loyalitetsudfordringer, hvis ikke det nydannede Stones Software A/S – altså VISMA – tager de certificerede forhandlere og vi undervisere alvorligt. Så jeg er spændt på at høre mere.

Og følg med her på bloggen, jeg søger efter viden og skriver om det her på bloggen.

9 Replies to “SummaSummarum solgt til VISMA”

  1. Hej Anette!
    Jeg kan ikke forstå at du skriver, at SummaSummarum fra Stone er solgt til anden udbyder.
    Jeg har lige set Stones hjemmeside – de udbyder da stadig SummaSummarum til både support og salg.
    Jeg har været testpilot på programmet og får da stadig opdateringer…
    Men, jeg skal da ikke påstå du har uret.

  2. Jeg er meget mere bekymret for programmet WebWriter, som jeg holder meget af, og frygter at det og alle de andre projekter Stones oprindeligt havde ved siden af bliver droppet.

    Der er ikke mange penge i freeware :-(

  3. Nu har jeg fået svar, men jeg ved ikke rigtigt hvor meget jeg må citere fra en privat e-mail. Men jeg kan da sige så meget at det nok ikke er så galt, som jeg forventede ;-)
    Mvh.
    Anders

  4. Jeg bøjer mig i støvet – det vidste jeg ikke!
    Men Stone har heller ikke været de flittigste til at sende besked til deres “kunder”. Svar er ikke deet de bruger tid på – men, som Anders skriver, kunne man godt blive lidt bekymret.

  5. Hej Anette.
    Har lige opgraderet til 3.6 Enterprise – det er altså et godt system. Jeg er nok en af de mest avancerede brugere, idet jeg bruger alle faciliter fra tilbud over bestillinger til fakturering både i Danmark og udlandet samt EFB-modul til generering af fakturaer til offentlige myndigheder. Bruger også sagsstyring ligesom systemet kører på en server med flerbrugeradgang. Dog må kun en arbejde i “hvert modul”(kassekladde, kundekartotek, debitorer, kreditorer) på samme tid, men der kan snilt være flere på ad gangen.
    Du får ikke noget tilsvarende i Danmark. Vi må håbe Visma bgehandler systemet og kunderne med respekt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.