Obs! Find takstene for 2014 her
Diæterne for 2010 er nu udmeldt. Der sker (ligesom med kørselsgodtgørelsen) ingen ændringer fra 2009 til 2010.
Satserne i 2010 er:
Kørselsgodtgørelse (de første 20.000 km): 3,56 kr./km
Kørselsgodtgørelse (ud over 20.000 km): 1,90 kr./km
Befordring hjem-arbejde (24-100 km): 1,90 kr./km
Befordring hjem-arbejde (over 100 km): 0,95 kr./km
Bagatelgrænsen for visse personalegoder: 5.500 kr./år
Rejsegodtgørelse (diæter): 455 kr./døgn
Logigodtgørelse: 195 kr./døgn
Fradrag med 15%/30%/30% for måltider er uændret. Det vil sige: Hvis du får betalt morgenmaden f.eks. i forbindelse med en hotelovernatning, bliver diæterne reduceret med 15%. Bliver din frokost eller aftensmad betalt af andre end dig selv, skal diætbeløbet fratrækkes 30% pr. måltid.
Ny regel: Max. 50.000 kr. i rejsegodtgørelse (hvis mere skal udgifter dækkes efter regning)
Topskattegrænsen 2010: 389.000 kr. (husk, at det er EFTER de 8% i arbejdsmarkedsbidrag er trukket fra)
Få en let læst e-bog om alle din virksomheds fradrag.
Vil du også vide noget mere om moms? Så klik her.
Hej Annette.
Nu har jeg siddet i et stykke tid nu for at indberette mine diæter. Jeg har fundet ud af hvor jeg skal indtaste kørselsgodtgørelse – men det er ligesom der mangler en rubrik i 2009 for rejseudgifter (diæter) ?
Det kommer måske først efter nytår?
mvh
Nghia.
Pingback: 2009-taksterne: Kørsel, diæter og bagatelgrænsen | Anette Sand
Hej Annette Sand.
Jeg har to spørgsmål.
Jeg vil gerne stille spørgsmålet,hvordan vil du afregne en frivillig offerrådgiver med kontakt og tilskud fra Rigspolitiet.Jeg kører i egen bil og skal altid have den til rådighed ved mine vagter.
Jeg har desuden kontor arbejde,stiller pc og printer til rådighed.
Jeg har en leder der ikke kan finde ud af reglerne.
Venlig hilsen
Offerrådgiver Kirsten Svendsen
Hej Kirsten
Du skal have udbetalt kilometergodtgørelse for den kørsel, du foretager for Rigspolitiet, og de kan udbetale dig op til 3,56 kr. pr. km. for de første 20.000 km. (men offentlige institutioner opererer nogle gange med en lavere takst, og det må de gerne, selvom det er lidt ufint f.eks. i dit tilfælde).
Med hensyn til, at du stiller kontor til rådighed selv, kender jeg ikke noget til nogle særlige regler, så en evt. refusion af udgifter må være et spørgsmål om, hvilken aftale offerrådgiverne har med politiet. Hvis du selv lægger telefon til, bør de i det mindste refundere de faktiske udgifter, og administrativt ville det være lettest, hvis der var tale om et fast månedligt beløb. Det er skattepligtigt. Men hvis du får fri telefon, skal du betale multimedieskat.
DBH
Anette
Hej Anette, Jeg arbejder ca. 10 dage om måneden med 24 timers vagter som handicaphjælper/personlighjælper.Jeg overnatter på bopælen og betaler selv for maden.Nu har min chef(Ham jeg plejer) gjort mig opmærksom på at jeg er berettiget til diæter. Jeg kan ikke rigtig finde ud af satsen, der er ikke så mange med lignende job.Synes din blog og råd er gode og nemme at forstå.Godt nytår
Hilsen Fenja
Hej Fenja
Når du selv betaler maden, er det 455 kr.-satsen, du skal beregne til kost. Det skal påføres din selvangivelse under punktet “øvrige lønmodtagerudgifter”, hvor de første 5.500 kr. ikke er fradragsberettiget.
Dbh
Anette
Hej Anette.
Jeg er bosiddende i Skanderborg og har to halvtidsjobs. Et i Ã…rhus og et i København. Det betyder, at jeg hver uge er 2-3 dage i København og de resterende arbejdsdage er i Ã…rhus. Når jeg er i København overnatter jeg privat.
Reelt er der i gennemsnit 2.5 dage/uge i København med kørsel i begge ender (frem og tilbage). Kan man lægge sammen og sige at en uge er 2*280km kørsen + storbælt + diæter * 2.5 dage?
I så fald burde jeg vel pr. uge få:
100 km * 1,95 kr/km
+ 460 km * 0,95 kr/km
+ “noget med Storebælt” (mener der er en sats)
+ 2.5 * diætsats
Eller er jeg helt galt på den? (benytter iøvrigt primært offentlig transport)
Hej Nghia
Du skal bruge rubrikken Øvrige lønmodtagerudgifter på selvangivelsen, som du får i marts måned.
Dbh
Anette
Hej Mikkel Bo
Dine satser er rigtige nok. Du skal huske, at de første 24 km. ikke giver noget befordringsfradrag. Og når du skal udfylde selvangivelsen skal du for det første tælle faktiske dage og for det andet oplyse henholdsvis diæter og kilometergodtgørelsen i to forskellige rubrikker, så du kan ikke bare lægge tallene sammen.
Diæter udløses kun, hvis du har været væk fra hjemmet i mere end 24 timer i træk, og da skal du tælle (og kunne dokumentere) faktiske hele døgn – så gem alle kvitteringer/billetter osv. for en sikkerheds skyld.
Dbh
Anette
PS til Mikkel Bo:
Fra 2010 er der kommet en ny regel omkring diæter, jeg tror ikke, den kommer til at vedrøre dig – men alligvel: Det samlede beløb må i løbet af året max. løbe på til 50.000 kr. Hvis du er i nærheden, synes jeg, du skal kontakte SKAT om det.
/Anette
Hej Anette
Jeg er afdelingsleder i en virksomhed, med domicil i århus, men med medarbejdere over hele danmark. som følge heraf har jeg en del rejsedage hvor jeg har dækket mine udgifter af arbejdsgiver. er det muligt at få fradrag i form af diæter el.lign de dage hvor jeg er udrejst (med overnatning naturligvis)?
mange hilsener
Søren
Hej Søren
Man kan få
enten:
Udgifter på rejsen betalt efter regning
eller:
Diæter/rejsegodtgørelse udbetalt af arbejdsgiveren
eller:
Fradrag på selvangivelsen, hvis ikke arbejdsgiveren dækker udgifterne.
Så som udgangspunkt kan du ikke. Men du skal se dine udbetalinger efter i sømmene, hvis du f.eks. får dækket dine kostudgifter men ikke overnatning, måske fordi du bor hos en bekendt, kan du få et beløb pr. nat som fradrag på selvangivelsen under rubrikken “Øvrige lønmodtagerudgifter”, dog skal dine udgifter være mindst 5.500 kr., før fradraget træder i kraft.
Dbh
Anette
Hej Anette
Jeg er så at du skrev en beløbsgrænse på diæter på 50.000 kr.. Jeg læste på Skat’s hjemmeside at beløbsgrænsen omfatter rejsegodtgørelse, men IKKE diæter?!?
Hilsen Allan
Hej Allan
Rejsegodtgørelse og diæter er det samme: Diæter er et almindeligt brugt udtryk, som er mere mundret end det lidt mere tunge “rejsegodtgørelse”. Så det kommer ud på et: Max. 50.000 kr., herefter kun refusion af rejseudgifter efter regning.
/Anette
Hej Anette
Har fundet dette på Skat’s hjemmeside:
Rejseudgifter: Hvis du rejser i forbindelse med dit arbejde, kan du trække udgiften fra. Der er fra og med 2010 indført et loft på 50.000 kr. pr. år for fradrag for rejse- og opholdsudgifter. (Loftet berører ikke rejsegodtgørelser (diæter)).
Jeg kan ikke finde oplysninger på loft på Skattefri rejsegodtørelse – har du evt. en henvisning
mvh Susanne
Hej Anette,
Jeg arbejder som pilot og har brug for lidt vejledning til 2 for skellige scenarier.
1. Jeg bor i Kbh men arbejder ud af Billund lufthavn. Når jeg er i Billund bor jeg på Hotel, som jeg selv betaler. Jeg kører i snit frem og tilbage 3 gange om ugen, de uger jeg er på arbejde. (ialt 510km pr. vej)
2. Bor stadig i Kbh., men arbejder i udlandet. Én måned fri, én måned arbejde.
Hvordan forholder jeg mig til, hvad jeg skal oplyse, og hvad kan jeg trække fra. Her tænker jeg : Kørsel, Hotel, Flybilletter mm. (Hvor er grænsen for om man skal/ikke skal betale skat i DK, hvis man bruger halvdelen af året på arbejde i udlandet)
Håber du kan hjælpe mig bare lidt.
Mvh.
Michael
Hej Michael
Det er mange spørgsmål og strækker sig ud over, hvad jeg kan klare her i bloggen. Især udlandsspørgsmålet er heller ikke helt ukompliceret, så jeg vil foreslå dig, at ud tager op til dit skattecenter og får noget konkret rådgivning.
Dbh
Anette
Hej Anette.
Tusind tak for hurtigt og grundigt svar. Et spørgsmål af mere generel karakter: Er der en tommelfinger-regel om, hvad der bedst kan betale sig, når man har meget kørsel/mange overnatninger (jeg overnatter privat u/betaling)? Altså om det er bedst at få arbejdsgiver til at betale (lettest for mig administrativt) eller få fradrag/diæter?
Hej Mikkel Bo
Hvis du får diæterne som et fradrag, er der jo tale om en skattebesparelse i din eksisterende løn. Får du dem udbetalt skattefrit af din arbejdsgiver, er det et tillæg til din eksisterende løn. Alt andet lige (dvs. i hurtig hovedregning) ser det ud til, at der vil være en lille fordel økomisk for dig i at få diæterne udbetalt af arbejdsgiveren frem for at få dem som fradrag. Men det er selvfølgelig dyrere for arbejdsgiveren, som dog har fuldt skattefradrag for pengene. Desuden er der den fordel, at du får pengene med det samme og ikke skal vente/indregne dem i forskudsopgørelser mv.
Dbh
Anette
Hej Anette,
Jeg arbejder som montør for et dansk firma. Og er ude ca 290 dage om året. Den ny grænse på 50.000 Diæter om året, hvad betyder den for mig? Kan jeg max have op til 50000 skattefri (109 dage) og skal derefter betale skat af resten af diæterne?
Pingback: Den nye 50.000 kr.s grænse for diæter/rejsegodtgørelse | Anette Sand
Hej Michael
Du er ikke den eneste, som er usikker på de nye regler, og derfor har jeg netop skrevet et indlæg om det her:
https://anettesand.dk/2010/den-nye-50000-krs-gr%C3%A6nse-for-di%C3%A6terrejsegodtg%C3%B8relse/
Dbh
Anette
Hej Anette
Lille spørgsmål om overnatning. Jeg bor 130 km fra min arbejde, hvor jeg arbejder som disponent, møder kl 7 og er færdig ved kl 21-22, og har der efter nattevagt skal bruge telefon og pc, chaufførne ringer ofte om natten. Jeg overnatter på arbejdspladsen i nogle små soverum, har jeg også et fradrag på 455 kr pr døgn.( 2 og 3 arbejdsdage i træk)
Mvh Jan P
Hej Jan P
Det er et spørgsmål om fortolkning, hvor det kommer an på en helhedsvurdering. Siden det er et ikke helt ubetydeligt beløb, det i givet fald vil udløse, vil jeg foreslå, at I beder om et bindende svar fra SKAT. Jeg tror, der er mulighed for, at I får ja, fordi du arbejder så sent OG skal svare på opkald i løbet af natten OG du bor så langt væk, selvom de 130 km. i sig selv ikke er nok til at udløse skattefradraget.
Bindende svar hos SKAT: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=210337
Dbh
Anette
Hej Anette
Hvor langt skal man fra sin arbejdsplads for at få Diæt? 50 km eller 90 km eller?
mvh Henrik
Hej Henrik
Der er ingen fast kilometergrænse, men der skal foretages en helhedsvurdering som går på, om det er muligt at nå hjem (f.eks. for at overholde 11-timersreglen). Hvis man f.eks. har døgnvagt og skal være til rådighed på arbejdspladsen, er der større mulighed for at få diæter, selvom der er relativ kort afstand, end hvis det ikke er tilfældet.
Jeg tror, det vil være bedst, hvis du ringer til SKAT direkte og fremlægger den konkrete situation.
Dbh
Anette
Jeg har et lille agenturfirma og besøger kunder i Scandinavien i egen bil.
Jeg får godtgørelse på 3,47/1,83
Nu vil jeg gerne vide hvad er dækket af disse talster?
Skattevæsenet siger at jeg ikke kan fratrække parkering
Er det korrekt
På forhånd tak
Poul
Hej Poul
Det kommer an på, hvilken parkering, der er tale om. Parkering foran egen bolig eller arbejdsplads: Som udgangspunkt kan du ikke trække det fra. Enkeltstående parkeringsbilletter f.eks. i forbindelse med kundebesøg mener jeg er fuldt fradragsberettigede.
Dbh
Anette
Hej Anedtte
Mange tak for svar
Det drejer sig ikke om parkering ved privat bolig.
Det drejer sig om parkering f.eks. i Illums parkeringskælder eller Industriens Hus samt ved parkering
i København hvor man skal betale.
Desuden f.eks. i Bella Center hvor der er parkeringsafgift hvis jeg besøger en boligmesse
og skal kontakte firmaer.
Mvh
Poul
jeg hedder bjørn. jeg er svejser. jeg er ikke kontormand. jeg er selvstændig med periodiske ansatte. jeg rejser i hele norden. jeg har stærkt varierende arbejdsperioder. jeg sover sommetider på hotel og sommetider på gulvet i en fabrikshal.jeg kan ikke overse et bilagsmareridt.
spørgsmål: kan jeg separat fakturere min kunde for diæter
og dermed `arbejdsfakturere` separat reel
arbejdstimeløn.
Hej Poul
Når parkeringen har direkte forbindelse med indtægtserhvervelsen, er der ingen tvivl om, at den er fradragsberettiget.
Dbh
Anette
Hej Bjørn
Jeg er ikke helt klar over, hvad du mener med at “dermed arbejdsfakturerer separat reel arbejdstimeløn”, hvis hvis du spørger, om du kan fakturerer “i flere linjer”, så diæterne fremgår, så er det helt OK.
Men det kommer ikke til at hjælpe dig med dit skattemæssige fradrag. Frem for at samle kvitteringer osv., kan du – op til 50.000 kr. om året – beregne 650 kr. i døgnet til dig selv som diæter. Når du er nået ud over de 50.000 kr., kan du kun få det skattemæssige fradrag ved at samle kvitteringer.
For at gøre det så let som muligt for dig selv: Gem alle kvitteringer for hotelovernatningerne for hele perioden. Så strækker mad-pengene lidt længere.
Du er velkommen i Inloco Regnskab til en times individuel undervisning i styring af rejseregnskaber, hvis du er i København på et tidspunkt :-). Ring 33330102.
Dbh
Anette
Hej Anette.
Jeg har forsøgt at indberette diæter i dit excel-skema for 2009 men synes ikke beregningen passer når man indtaster dato og tidspunkt.
Jeg indtaster afrejse 18/3 kl. 13 og hjemkomst 21/3 kl. 15. Dvs 3 døgn + 2 timer (74 timer). Det får jeg til 3*455 + 2t*18,96 = 1.402, 92 kr. Ifølge dit skema giver det 146 timer, kr. 2.767,92?
Når hotelophold er betalt af arbejdsgiver er det så ikke korrekt at bruge 455 kr. pr døgn? På dit skema skriver du 195 kr pr overnatning, får man det oveni?
På PWC´s hjemmeside har jeg læst følgende:
Det er væsentligt at bemærke, at rejsefradraget fra 2010 ikke længere begrænses af bundfradraget, som i 2009 og 2010 udgør kr. 5.500. Det betyder, at der kan foretages fradrag for det fulde beløb på op til 50.000 kr.
Skal de forstås sådan at man ikke længere selv skal betale de første 5.500?
Mvh Tine
Hej Tine
Du må have tastet forkert – jeg har lige prøvet med de dage, du har angivet, og skemaet regner det også ud til 74 timer.
Når du har hotellet betalt, er kostdelen 455 kr. pr. døgn. Men hvis du har morgenmad på hotellet, skal 15% af diætsatsen trækkes fra.
Send gerne lige link til din oplysning om bundfradraget, så skal jeg tjekke det og skrive om det.
Dbh
Anette
Hej Anette
tak for tidl. svar – parkeringsafgift
nu siger skat at da jeg afregner efter statens takster
henviser de til en landsskatteretsdom SKM 2008 338LSR
som klart siger at parkering er includeret
Så nu kan jeg vel ikke komme videre – men må accepterer?
Mvh
Poul
Hej Poul
Når jeg læser den dom, du henviser til, må jeg give dig ret: Hvis kørslen er medtaget med de faktiske udgifter (altså en fordeling af udgifterne mellem erhverv og privat), vil parkering være fradragsberettiget. Men hæver du kilometergodtgørelse som ejer af en personligt ejet virksomhed, mener SKAT tilsyneladende, at de 3,56 kr./km. skal dække parkeringen også.
Jeg mener dog stadig, at det kommer an på de aktuelle forhold: Kører du 10 km. og parkerer i 5 timer, er parkeringen jo dyrere, end hvad du rent faktisk får i kilometergodtgørelse – og så kan SKAT ikke sige, at beløbet skal dækkes af kilometergodtgørelsen.
Alternativt må du sætte dig ned og regne på, om det kan svare sig for dig at ændre princip for, hvordan din kørsel medregnes i virksomhedens regnskab.
Dbh
Anette
Hej jeg er handicap hjælper på 3 år og har lige fået af vide af et hold venner at jeg er berettiget til diæter når jeg har mine 24 timers vagter hvor vi selv betaler for mad. så er det virkelig sandt og hvad skal jeg gøre… har løst regnet ud med 2 døgnvagter om ugen at det bliver ca 40.000 på et år jeg kan få fra skat, og hvad med de andre år kan jeg også få for dem.
venlig hilsen ck
Hej CK
Lige netop det spørgsmål er besvaret højere oppe, da det er stillet før, så læs du spørgsmål og svar igennem i tråden her, så finder du dit svar. Er du yderligere i tvivl: Ring til den organisation, du er ansat igennem (alternativt: SKAT).
Dbh
Anette
tak for dit svar men jeg fik vidst ikke formuleret mig rigtig i forbindelse med om man kan få med tilbage virkende kraft..det er jo trods alt 3 år jeg har været ansat og skal jeg i så fald tage alle lønsedler med til skat.
venlig hilsen ck
Hej CK
Du kan henvende dig til SKAT og bede om, at din skatteansættelse for tidligere år bliver genoptaget – det vil sige, at I åbner sagen igen og beregner skat ud fra det nye grundlag. Du skal helt sikkert bruge dokumentation for, hvor mange døgnvagter, du har haft, og jeg vil foreslå, at du ringer først og aftaler et møde, så du har en kontaktperson.
Dbh
Anette
Hej anette.
Jeg er også handicaphjælper og arbejder ligeledes 24timer i træk, nogen gange 48 timer i træk og skal selv betale min egen kost. forståeligt nok. og du skriver jeg kan trække diæet fra på 455pr døgn. Kan man få et bindende svar fra skat vedrørende det tror du. Jeg har snakket med flere forskellige personer ved skat og de er meget i tvivl og nogen siger endda blankt nej. da jeg rent faktisk opholder mig på min arbejdesplads!! også selvom jeg selv skal sørge or min egen kost.
Hej Mads
Når der er så meget usikkerhed omkring emnet “diæter til handicaphjælpere” mener jeg, at det ville være en rigtig god idé at få et bindende svar. Det koster 300 kr., men så er du sikker i din sag. Du kan læse om, hvordan det foregår, her:
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=357373
Dbh
Anette
Hej Anette
Her er linket til PWC vedr. bundfradraget:
http://www.pwc.com/dk/da/publikationer/rejseregler-2010.jhtml
Mvh Tine
Tak skal du have – vi noterer: Bundfradraget på 5.500 gælder ikke for rejsegodtgørelsen.
:-) Anette
Hej Anette.
Jeg har netop fået arbejde i Aabenraa. Jeg bor pt. i Esbjerg, og kører derfor hver morgen. Dette har jeg dog ikke tænkt mig at blive ved med hver dag, men har valgt at finde en “overnatningsbolig” i Aabenraa til overnatning 2-3 gange i ugen. Ugens resterende dage vil jeg køre hjem til Esbjerg, da jeg har mine fritidsinteresser der.
Kan jeg stadig få kørselsfradrag for de dage jeg kører hjem til Esbjerg?
Tak for et godt forum.
Mvh Søren Ellegaard
Jeg har lovet Anette lige at svare på denne her:
Min umiddelbare tanke var og er, efter at have checket Krak, at afstanden ikke er lang nok til at sige at du er på rejse uden mulighed for at overnatte i hjemmet. Det betyder at du ikke er berettiget til fradrag for rejseudgifter/logi eller dobbelthusførelse. Dvs. du skal påregne at evt. merudgifter vedr. overnatning i Ã…benrå er “for egen regning”.
Hvad befordringen angår så er din sædvanlige bopæl stadigvæk Esbjerg sådan at du kan få fradrag for denne kørsel. Dette dog forudsat at du ikke bor hos forældre o.l. i Esbjerg men har egen bolig der.
Hej Anette
Jeg arbejder for en dansk virksomhed hvor jeg har en del rejsedage i udlandet, det udlandske firma betaler mine udgifter vedrørende hotel og forplejning, men kan jeg trække noget fra.
Hvis det udenlandske firma betaler alle dine udgifter er der ikke noget, du kan trække fra. Måske kan der være tale om et beløb til småfornødenheder (som er 25% af kostsatsen), men det vil typisk være penge, som den danske virksomhed udbetaler til dig.
Dbh
Anette
Hej anette Jeg har brug for at vide om man er berettiget til diæter som handicaphjælper eller ej.. har fået rettet min årsopgørelse for i år med skattekontoret og fået 13.000 tilbage for sidste år, og nu har jeg så lige fået min opgørelse tilbage for 2007 og 2008 hvor jeg har fået afslag på at få ændret grundlaget for skat. og er nu bange for pludselig at de skal kræve mine 13.000 igen som de allerede har givet mig. syntes det hele er meget usikkert og forvirrende
Hej ck
Du har skrevet før, højere oppe i tråden. Jeg mener, at man har ret til diæter, hvis ikke det er muligt at forlade arbejdsstedet og du derfor ikke kan købe og lave mad som man ellers vil gøre i en almindelig husholdning. Men jeg har ingen forudsætninger for at vurdere en konkret sag som din, og der kan være mange årsager til, at SKAT vælger ikke at godkende fradraget.
Hvis du er ansat gennem en hjælperformidling, vil jeg foreslå dig, at du beder dem udstede nogle retningslinjer. Hvis du er ansat uden om et bureau, vil det være rimeligt at bede SKAT om et bindende svar. Det koster ganske vist 300 kr., men så er du sikker i din sag.
Dbh
Anette
Hej Anette
Jeg har et spørgsmål vedr. kørselsgodtgørelse.
Er de 20000 km + 20000 km, pr. år eller er det blot de første 20000 som er til den høje takst og så alt derefter er til lavere takst ??
Mvh
Morten
Det er de første 20.000 km. pr. kalenderår, der er til den høje takst.
Dbh
Anette
Hej Anette
Tak for en super blog. Vidste ikke hvad jeg skulle gøre uden denne :-) Som nystartet enkelmands virkomhed , og absolut nybegynder i
SummaSummarum er det så under punktet 5930 Rejseudgifter at jeg skal trække rejsegodtgørelsen på de 455,- + de (logigodtgørelsen) 195,- fra ??
Har kun få rejser
Hilsen
Werner
Hej Werner.
Tak for de pæne ord om bloggen, det er dejligt, at du gør brug af den. Tilmeld dig også nyhedsbrevet (øverst på siden), så du får opdateringer om nye satser mv.
Ja, bogfør udgiften på rejseudgifter i debet og modposter på mellemregningen (hvis du ikke hæver pengene) eller banken (hvis du hæver pengene). Max. 50.000 kr. årligt fra 1.1.2010 – resten skal være efter regning.
Dbh
Anette
Hej Anette.
Jeg arbejder gratis for et S.m.b.a, men er samtidigt medejer i selskabet.
Dvs. jeg tjener penge til selskabet
Når nu jeg ikke får løn for det arbejde jeg udfører, men får betalt min forplejning, hvor går grænserne?
Må vi lette momsen for det hele?
Mange tak.
Mvh. Lasse
Hej Lasse
Nogle gange må man trække kost fra skattemæssigt men aldrig momsmæssigt. Det med fradraget kommer an på omstændighederne. Derimod kunne der godt være andre omkostninger, I ikke får med. Læs f.eks. dette kapitel fra Bogen om Fradrag om sundhedsudgifter: http://bogenom.dk/wp-content/27sundhed.pdf
Vi har lige i dag lavet et godt tilbud: Få Bogen om moms og Bogen om fradrag – begge som e-bøger – med stor rabat: http://regnskabsskolen.dk/amember/signup.php?price_group=520&product_id=11&hide_paysys=quickpay
Dbh
Anette
Hej Anette,
Må jeg som indehaver af et ApS udbetale skattefrie diæter til mig selv når jeg er væk hjemmefra i f.eks. 3 døgn?
Mvh Claus
Hej Claus
Hvis rejsen foretages af erhvervsmæssige hensyn, er der ingen problemer i at udbetale skattefri diæter til dig selv fra dit ApS efter statens takster.
Dbh
Anette
Hej Anette
Jeg er også handicaphjælper i 24 timers vagter, men får aftensmaden af den person jeg passer. Jeg skal selv stå for mad resten af døgnet. Kan jeg trække noget fra, når ikke jeg selv skal betale for aftensmaden?
Mvh Lene
Hej Lene.
Hvis du i øvrigt ville være berettiget til diæter, kan du trække udgifter fra til morgenmad og frokost. Diætsatsen minus 25% vil være taksten.
Men jeg foreslår, at du kontakter FOA, som har tegnet overenskomst for handicaphjælperne og får dem til at hjælpe dig, hvis der er konkrete spørgsmål: http://www.3f.dk/3f.dk/brevkassen.aspx
Dbh
Anette
Der bliver i et tidligere indlæg snakket om et beregnerark til diæter. Sådan et kunne jeg godt bruge.
Vi er i stærk tvivl om, om når man får diæter, om man så også kan få refunderet alt på regning også?
Kanon blog denne her. Den er guld værd.
Venlig hilsen
Tine Elise
Hej Elise.
Det er dejligt, du synes om bloggen. Rejseskemaet er her: https://anettesand.dk/2010/rejseafregning-skemaet-for-2010/. Du kan få enten diæter efter statens takster eller refusion efter regning, men ikke begge dele.
Dbh
Anette
Hej
Min kærste har en 5 mdr. ansættelse på Grønland. Kan hun bruge enten en skattefri godtgørelse fra arbejdsgiveren eller et dagligt skattefradrag ?
mvh Per
Hej Per
Hvis din kæreste kan få godtgørelse fra arbejdsgiveren, rækker pengene længst, for der er kommet en ny 50.000 kr.s regel, som gør, at skattefradraget er begrænset. Hvis ikke din kærestes arbejdsgiver betaler diæterne, skal din kæreste kontakte skattevæsenet for at få reguleret sin forskudsregistrering, så den kommer til at svare til de nye, ændrede vilkår.
Læs de nye regler i SKATs vejledning:https://anettesand.dk/2010/rejsegodtg%C3%B8relse-di%C3%A6ter-den-nye-50-000-kr-s-regel/
Dbh
Anette
Hej Anette,
Sikke dog en fantastisk side.
Jeg fandt et super svar ang. diæter.
Jeg arbejder nemlig også som handicaphjælper med døgnvagter og kan jo så også trække 455,- fra per vagt. Men min mand er lige startet som hjælper også, han arbejder 17 timers vagter fra 07-24, hvor meget kan han trække fra?
Mange hilsner
Rita Ellekær
Hej Rita
Tak for dine søde ord om bloggen.
Din mand kan ikke trække diæter fra, kravet er, at man skal være væk mindst 24 timer i træk, og hvis han kun har 17-timers vagter (og ikke meget lang rejsetid), er han ikke berettiget til diæter. SKAT vil som udgangspunkt mene, at der skal dokumenterede merudgifter til, før han kan trække f.eks. bespisning fra efter regning, men ring til SKAT og tag en snak med dem om, hvordan andre med lange vagter under 24 timer klarer det.
Dbh
Anette
Hej Anette.
Han har 1,5 times kørsel hver vej, det vil sige han kommer op på 20 timer hver gang han har en vagt, men det hjælper vel ikke på det.
Er der noget med man får mere i diæter når man er i udlandet? Jeg har nemlig været i Thailand med hende jeg er hjælper for i 14 dage, og der betalte jeg jo også selv for alt.
Mange tak for dit super hurtige svar.
Rita Ellekær
Diæterne er i øjeblikket ens, uanset om man rejser i Danmark eller i andre lande (landelisten har været suspenderet nogle år). Og nej, 20 timer er ikke 24 timer, så der er ikke fradrag for diæter.
Dbh
Anette
Hej Anette,
Jeg fik nyt job for et år siden i et firma som sælger lægeprodukter. Vi er på en del messer udstillinger i løbet af året. Når vi er på udstillinger får vi maden samt hotel betalt af firmaet, men ellers ingen form for diæter. Er der noget med at jeg kan trække 195,00 kr fra pr. overnatning på min selvangivelse selv om jeg får mad og hotel betalt.
Mvh
Birgit Bech
Hej Birgit
Nej. Rejsegodtgørelsen kan trækkes fra, hvis man selv afholder udgiften, og hvis din arbejdsgiver betaler for overnatningen, kan du ikke supplerende trække de 195 kr. fra.
Dbh
Anette
Hej Annette.
Jeg arbejder som udstationeret i Norge, og betaler norsk skat, men er ansat i et dansk firma. Hotellet jeg bor på er betalt af min arbejdsgiver i Norge. Vil jeg kunne trække 495 kr fra pr. døgn?
Mvh. Kenneth.
Hej Kenneth
De 455 kr. til kost er en dansk fradragsregel, som du ikke kan bruge i dit norske skatteregnskab. Du skal undersøge, hvordan de norske regler er skruet sammen – de er sikkert anderledes end de danske.
Dbh
Anette
Hej Anette,
Ja nu skriver jeg lige igen.
Jeg har jo været inde på sidste års opgørelse og trukket mine diæter fra, fordi jeg havde en gæld fra sidste år så blev den bare mindre, så det var jo skønt.
Men min veninde var hjælper i 2008 og den kan man jo ikke selv rette i, så hun skrev ind til skat, og fik følgende svar tilbage fra dem:
Vi kan ikke imødekomme din anmodning om fradrag, fordi der ikke gives fradrag for diæter i forbindelse med døgnvagter, i det overnatning, udefor sædvanlig bopæl er begrundet i arbejdsmæssige forhold.
Kan du hjælpe mig, nu er jeg MEGET forvirret.
Jeg er ansat af et bureau som ligger i Kbh, men jeg er hjælper i Herfølge, kan det evt. hjælpe på situationen eller hvordan ser du det hele efter det her svar fra Skat?
Jeg er bogholder i et ApS firma, hvor der er 3 udearbejdende medarbejdere, men er i tvivl om de skal have noget for udearbejde evt. godtgørelse. De kører h.h.v ca. 150 km hver dag til skiftende arb.pladser i firmaet biler uden opsatte skurvogne samt arbejder ofte 12 timer dagligt. Jeg syntes jeg har svært ved at finde noget konkret hos SKAT, kan du hjælpe mig? tak.
Vh Magda
Hej Magda
Der er jo ret frie rammer for forhandling af lønaftaler hjem, når ikke virksomheden er omfattet af en overenskomst. Når de kører i firmabiler, er der ingen kørselsgodtgørelse, og da de kommer hjem om aftenen, er der ingen diæter. Spørgsmålet er, om der skal ydes et løntillæg, som kompensation for, at det f.eks. kan være svært at finde et passende sted at spise frokost, ud over, at medarbejderne selvfølgelig skal have betaling for de timer, de arbejder – også ud over de 37 timer dagligt. I skal være opmærksom på 11-timers reglen (arbejdet skal tilrettelægges sådan, at lønmodtageren har 11 hviletimer inkl. sædvanlig befordring til og fra arbejde pr. døgn).
For mig at se, afhænger spørgsmålet om godtgørelse af, hvordan ansættelsesaftalen overhovedet er udformet, herunder hvilket lønniveau, medarbejderne i forvejen har. Så det er nærmest umuligt at svare konkret på dit spørgsmål, så længe jeg ikke kender detaljerne.
Dbh
Anette
Hej Anette,
Så du slet ikke mit indlæg?
Det er skrevet lige før Magda skrev sit indlæg.
Håbede virkelig du ku hjælpe mig, sådan så jeg ikke kommer i klemme hos Skat.
Mange hilsner
Rita Ellekær
Hej Rita
Tak for dine indlæg. Som jeg vist har nævnt tidligere, er det især iværksætteres og selvstændigt erhvervsdrivendes spørgsmål, jeg kan besvare her i brevkassen. Jeg mener, at de bureauer, som formidler kontakt mellem personer med handicaps og hjælperne må træde i karakter her og assistere handicaphjælperne i disse sager, for der må kunne lægges en række afgørelser til grund for de beslutninger – og derfor må der også findes nogle afgørelser, som beskriver, hvorfor man i din situation ikke kan få diæter – og hvilke krav, der skal være opfyldt, for at det kan lade sig gøre.
Jeg kan desværre ikke komme det nærmere.
Dbh
Anette
Hej….
Er ansat i Horsens som arbejdsted, men skal i perioder arbejde fra et arbejdssted i København a perioder på 14 dage af gangen…
Jeg kan jo naturligvis for kørselsfradrag frem og tilbage,men er lidt i tvivl on diæter til overnatning og mad…skal min arbejdsgiver betale det ??
Ser frem til at høre
Mvh
Larsen
Hej Søren
Hvis du er funktionær: Ja. Din arbejdsgiver skal betale.
Hvis du ikke er funktionær kommer det an på, hvilken aftale, du har indgået med arbejdsgiveren. Der er både mulighed for, at du får diæter mv. efter statens takster udbetalt fra din arbejdsgiver, og at du ikke får dem – men så har et modsvarende fradrag på selvangivelsen.
Det sidste er naturligvis langt det billigste for arbejdsgiveren.
Jeg foreslår, at du taler med arbejdsgiveren om at få en fornuftig aftale omkring dette.
Dbh
Anette
Hej Anette
Jeg bor i Nordjylland og skal til at arbejde på fyn og for at slippe for at køre de mange kilometer hver dag har jeg tænkt mig at leje et værelse de fleste af hverdagene. Hvordan stiller det mig rent fradragsmæssigt ? Jeg kan selvfølgelig trække kørsel fra de dage hvor jeg kører frem og tilbage men hvad med de dage hvor jeg ikke kører kan jeg trække nogen form for diæter fra ?
M.v.h.
Per
Hej Per
Ja, det kan du. Efter de ovennævnte takster (dog max. 50.000 kr. pr. år, derefter efter regning). Det påfører selvfølgelig din virksomhed nogle merudgifter til opholdet, men til gengæld sparer du samtidig kørslen for de mange kilometre.
Dbh
Anette
Hej Anette
Du er da en rigig ven, sådan at hjælpe andre med det der godt kan virke som en jungle.
Jeg har en mand der har arbejdet som montør tilbage i 2007/2008, hvilket betød at han arbejdede og sov langt væk hjemmefra 4 døgn om ugen. Han fik rejsediæter udbetalt (440kr./dag) af det firma han var ansat i. Han betale selv maden. Når han fik rejsediæter, kunne han så samtidig ha’ fået fradrag. Eller kan man ikke indberette fradrag for rejsegodgørelse når han får diæter udbetalt af firmaet.
vh Lotte Maarslet
Hej Lotte
Tak for de pæne ord. Med hensyn til diæterne: Nej. Enten får man udbetalt fra firmaet eller også får man skattefradrag. Ikke begge dele. Så I har gjort præcist, som man skulle.
Dbh
Anette
Hej Anette
Jeg går snart fra firmabil til et fast månedligt beløb og et benzinkort.
1. Både det månedlige beløb og forbruget på benzinkortet er skattepligtigt, korrekt?
2.Er det mht benzinkortet arbejdsgiveren som er pligtig til at indberette, eller er det mig?
3. Kan jeg få befordringsfradrag trods benzinkortet? Det er mig jo ikke gratis at komme på arbejde, da jeg beskattes af den “frie” benzin, og dermed betaler halvdelen?
Tak :-)
Hej Annette,
Jeg har arbejdet 3 mdr. i Odense og boet hos en bekendt, hvor jeg har betalt husleje samt mad. Det vil sige, jeg har intet fået af min arbejdsplads. Er jeg ikke berettiget til diæeter her?
Venligst Mike
Hej Mike
Det kommer an på, hvor du ellers bor og arbejder. Der skal være en del rejsetid, før du kan få fradrag for rejseudgifter (diæter) på selvangivelsen. Men hvis du ellers opfylder kravene om, at der er tale om en rejse: Ja – og du skal være opmærksom på den nye 50.000 kr.s regel, som du let kan nå at løbe ind i her.
Dbh
Anette
Hej Anette, – Jeg er blevet tilbudt et job som handicaphjælper udenfor bureau. Eneste arbejdsgiver er bruger selv. Jobbet involverer længerevarende rejser til andet europisk land. Arbejdsgiver tilbyder løn for 17 af døgnets timer (ikke om natten). Han forventer at vi deles om “variable udgifter”, som han kalder det. Indtil nu ved jeg, at han med dét mener mad og hotelovernatninger på vejen til opholdsstedet. Grunden til, at han mener, at vi skal deles om disse udgifter, er at han mener jeg vil få et fradrag på over 600 kr pr. dag, når jeg tager med på sådan en tur. Har intet hørt om diæter, – hvilket jeg ser her på siden – også spiller ind. Jeg har aldrig prøvet at rejse som hjælper før, så jeg har ingen norm, at holde mig til.
Jeg føler et vist ubehag ved, at han spekulerer i mit fradrag. Men også et ubehag ved ikke at ane, om han i virkeligheden måske er generøs?
Forestiller mig, der må være en grad af kompensation for at være længe væk hjemmefra, – og for ikke at få løn for at være der i nattetimerne. Er det fradraget, der skal kompensere for de ting? – Eller kommer der diæter oveni fradraget?
Er ked af hvis du er blevet træt af handicaphjælperes problemer. Men det er desværre et gråt marked, hvor også bureauerne ser stort på overenskomstens mindstelønninger. Og arbejdsløsheden er så stor, at vi blir desperate og må sælge os selv for en gråpære….
De venligste hilsner, Tine
Hej Tine
Du har ret i, at jeg mere eller mindre har lukket for handicaphjælpernes spørgsmål, fordi brevkassen er beregnet for selvstændigt erhvervsdrivende. Men dit spørgsmål rejser nogle væsentlige problemer, og derfor synes jeg lige, du skal have mit besyv med:
For det første: Din arbejdsgiver vælger ikke at udbetale dig diæter men henviser til, at du kan få et fradrag i din personlige indkomst. Fradraget er ikke lige så meget værd for dig, som det ville være, hvis du fik diæterne udbetalt, og du får ikke pengene udbetalt med det samme men løbende (hvis du ændrer din forskudsregistrering) – det er altså en betydeligt dårligere forretning, end hvis arbejdsgiveren udbetalte diæterne.
For det andet: Du er nødt til at vide præcist, hvad vi taler om vedrørende de “variable udgifter”. Dit skattemæssige fradrag er
Rejsegodtgørelse (diæter): 455 kr./døgn (altså mad)
Logigodtgørelse: 195 kr./døgn (altså hotel)
så hotellet skal være UALMINDELIGT billigt, før du ikke taber penge på det.
Du skal bede din arbejdsgiver om en præcis forklaring: Hvilke udgifter forventer han, at du selv afholder på rejsen frem – under opholdet – og på rejsen tilbage.
Din arbejdsgiver har fået en bevilling fra kommunen til at dække din udgift, og han skal selv administrere pengene. Det er derfor, der er tale om et gråzoneområde: Måske er der slet ikke råd til døgnvagter men kun til f.eks. 17 timer i døgnet. Men det betyder selvfølgelig også, at du kun skal være til rådighed i den tid – med mindre der f.eks. er mange fritimer i løbet af dagen, så man kan lave en handel.
Der bliver problemer med 11-timers reglen og måske andre arbejdsmiljømæssige problemer med det setup, du beskriver, hvis du er alene afsted – men ikke hvis I er to, der skal afsted sammen.
Samlet set synes jeg, du står i en vældig dårlig position, og det gør din arbejdsgiver måske også, hvis han gerne vil ud at rejse men ikke kan få bevilling til det fra kommunen.
For dig kunne løsningen være at melde dig ind i FOA, som har tegnet en overenskomst på området og derfra få noget rådgivning. Problemet er (naturligvis), at du risikere at miste dit job, hvis du ikke accepterer aftalen.
Under alle omstændigheder skal du kontakte SKAT og få bekræftet, at du har ret til diæterne, og hvis du ender med at tage på rejse med din arbejdsgiver, skal du så tale med SKAT igen og få ændret dit skattekort, sådan at du også kan se det på lønsedlen.
De 17 timers løn i døgnet bliver selvfølgelig til en del penge, men hvis du faktisk skal arbejde/være til rådighed i de 17 timer, kan man på ingen måde sige, at der er tale om en hverken fordelagtig aftale eller at du bliver kompenseret for hverken nattetimerne eller for ikke at kunne komme hjem.
Held og lykke med det – jeg håber, du finder en god og tilfredsstillende løsning.
Dbh
Anette
PS: Link til FOA: https://anettesand.dk/2009/rejsegodtg%C3%B8relse-di%C3%A6ter-for-2010/comment-page-2/#comment-21375
Tusind mange tak for dit svar. Du er da fantastisk Kh. Tine
Hej Annette
Jeg bor i KBH, men er ca. en gang om måneden i Jylland for at arbejde et par dage. Egentlig vil min arbejdsgiver gerne betale for mit hotelophold på arbejdsstedet, men mine forældre bor i en by ikke så langt derfra. Spørgsmålet er nu, om min arbejdsgiver kan godtgøre mine rejseudgifter (togbillet) imellem arbejdsstedet og mine forældre, hvor jeg overnatter? Jeg får udbetalt et beløb for udokumenteret overnatning.
Kh Helle
Jeg og min hustru er selvstændige. Vi har en lejlighed i Italien, hvor vi bor og arbejder i 4-6 måneder om året. Vi er i tvivl om fortolkningen af max diæterne på 50.000 kr for 2010.
Diæterne er på tilsammen 650 kr/døgn/pr person, og det giver knap 77 dages, og godt 2,5 måned rejse i udlandet. Vi er over denne grænse nu. Efter udløbet af disse dage får vi udgifterne dækket fuldt ud.
Vores rejser er ikke kun t/r til den by, hvor vi får vores ting produceret. Vi rejser til messer rundt om i Europa og i år var vi 10 dage i USA på forretningsrejse. Vi fortolker rejsedage på begge måder, nemlig hvis det er en dyr rejse, som USA; så dækker firmaet rejsens udgifter. Hvis vi ikke har særlige rejser, så har vi hævet diæter. Nogen gange rejser vi internt i Italien, f.eks. på indkøbsmesser i andre byer. Disse dage refunderes efter bilag.
Heri ligger indbygget, at vi selv vælger, om en rejsedag skal være efter regning eller på diæt. Tre dage i rækkefølge kan være to på diæt og den midterste efter bilag.
Mht lejligheden, så fortolker vi driften af lejligheden som firmaorienteret. Den bruges 100% som erhverv m kontor. Dvs telefon/internet, varme, osv. alt dette er drift, vi tæller heller ikke vores mobilnumre med i diæterne, togbilletter, benzin, forsendelser, altså alle udgifter, der afholdes for at sikre firmaets drift, trækkes fra både når vi trækker opholdsudgifter fra og når vi beregner diæter.
Jeg spørger for at høre om der er noget vi har overset, og eller gør forkert.
vh
Niels
Hej Niels
Jeg mener, at du tolker reglerne meget lempeligt og til jeres fordel. F.eks. lyder det som om I trækker alle udgifter til lejligheden fra, uanset om I bor der eller er på rejse andet steds. Hvis I også trækker udgifter fra til lejligheden i de perioder, I bor i Danmark, skal I kunne argumentere virkelig godt over for SKAT, for man kan vel ikke sige, at udgiften til en lejlighed, der står tom et halvt år ad gangen er nødvendig for virksomheden drift og dermed med til at “erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten”. Argumentet kan være, at det er den billigste løsning, men om det holder kan jeg ikke sige, da jeg ikke har indsigt i dine regnskaber.
Din vurdering af, hvilke udgifter der skal medtages i diæterne og hvilke, der holdes uden for er korrekt.
Jeg har aldrig hørt om, at man kan skifte princip mellem diæter og refusion efter regning midt i en rejse, men jeg har på den anden side heller ikke belæg for at sige, at man ikke kan. Jeg synes personligt, det er noget rod og man kan i hvert fald sige, at reglerne udnyttes helt til grænsen på den måde. Måske ville jeg i dit sted lige cleare med SKAT om dette ved lejlighed.
Dbh
Anette
Kære Anette,
Jeg er i forbindelse med mit arbejde ved Københavns Universitet blevet “udstationeret” i Frankrig i 4 mdr (108 døgn). Jeg har fast bopæl (ejerlejlighed) i København, og har ikke på været tilbage i Kbh på noget tidspunkt under opholdet.
Er jeg berettiget til diæt i forbindelse med mit udlandsophold, og er det 455 kr/døgn eller 650 kr jeg kan trække fra, og i hvilken rubrik skal det indføres? Jeg har desuden hørt fra kollegaer, at der er et minimumsbeløb på nogle tusind kr som man skal trække fra det endelige fradragsbeløb. Er det 5500 kr?
Mvh
Jeppe
Hej Jeppe
Jeg er standset med besvarelser af disse spørgsmål fra ansatte, fordi jeg forsøger at lave en brevkasse for iværksættere og selvstændige. Så meget kort: Ja – og bundgrænsen er 5.500, og jeg synes, du skal ringe til SKAT og høre nærmere om proceduren.
Dbh
Anette
Hej Anette.
Hvem bestemmer om der skal refunderes efter regning, eller betales diæt.
Mvh Torben
Hej Torben
Det gør arbejdsgiveren. I sjældne tilfælde, f.eks. for provisionslønnede sælgere, betaler arbejdsgiveren hverken diæter eller ophold efter regning. I de tilfælde kan man få et fradrag på selvangivelsen.
Dbh
Anette
Hej Anette,
Super informativ blog!
En lidt speciel sag: Bopæl København, Fri bolig pga arbejde i Jylland. Møder hver uge i såvel Jylland som København.
Ansættelsen er ikke midlertidigt – derfor regner jeg ikke med at Dobbelt Husførelse vil kunne gøres gældende.
Spørgsmålet er om der vil kunne trækkes Rejsegodtgørelse (kost + fornødenheder) fra? I så fald: Vil satsen på DKK 455 per døgn i Jylland kunne bruges?
Mvh + på forhånd tak,
Asger
Hej Asger
Selv tak :).
Det mener jeg godt, du kan, men du skal være opmærksom på, at der ikke må være tale om mere end 50.000 kr. årligt. Hvis du vil være på den helt sikre side, så spørg SKAT – men så vidt jeg kan se, skulle der ikke være noget til hinder for det.
Dbh
Anette
Jeg har arbejdssted i Fredericia og er ofte på vores hovedkontor i København (på rejse o 24 timer)
Jeg tager afsted kl 06:00 mandag og er hjemme igen kl 19:00 om onsdagen. Firmaet dækker hotel overnatning med morgenmad/aftensmad. Rejsen varer således 61 timer.
Jeg betaler således selv for: 3x frokost + 1x aftensmad
Kan jeg så få diæter for 61 timer a 455 minus 2x morgenmad + 2x aftensmad pr rejse?
Hej Flemming
Ja, det er præcist, hvad du kan. Du kan evt. bruge rejseafregningsskemaet for 2011, hvor de nye takster fremgår:
https://anettesand.dk/2011/rejseafregningsskemaet-2011/
Dbh
Anette
Kan man evt. gå længere tilbage, som f.eks for 2009 – 2008 o.s.v?
Det kan godt lade sig gøre. Du skal så kontakte SKAT og bede dem om at genoptage din skattefastsættelse, når du har regnet ud, hvor meget det handler om.
Dbh
Anette
Jeg har arbejdet som guide i udlandet i 10 måneder i 2010. Jeg har haft bolig stillet til rådighed, men selv betalt kosten. Kan jeg trække noget fra ??
Har hørt at man kan få refunderet arbejdsmarkets bidrag ved ophold i et andet eu land i mere end 180 dage og maks 42 i Dk. Jeg har betalt Dk´s skat.
På forhånd tak
Hej Thomas
Jeg er nødt til at begrænse mine svar til at omfatte selvstændigt erhvervsdrivende, fordi det er det område, jeg arbejder inden for. Så jeg vil foreslå dig, at du ringer til SKAT for at få svar på dine spørgsmål.
Dbh
Anette
Det er OK. Så meget var jeg ikke klar over. Men mange af de spørgsmål du svarer på er jo private… Så meget kan jeg da læse.. God weekend
Hej Anette,
jeg er tvivl med henblik på, om man både kan fratrække diæter og kørselsfradrag – eller om det skal være enten det ene eller det andet?
Vh. Louise.
Hej Louise
Ja, du kan bruge både diæter (som dækker mad/overnatning) og kørselsfradrag (som dækker befordringen) samtidig.
Dbh
Anette
Hej Anette.
Er diæter for kost og logi de samme lige meget om man opholder sig i DK eller i et andet EU-land?
VH Lærke
Hej Lærke
Ja, i øjeblikket er diætsatserne de samme overalt. Den gamle “landeliste” har været suspenderet nogle år.
Dbh
Anette
Hej Anette. Sikke en god blog, du har lavet! Jeg driver en lille enkeltmandsvirksomhed på Anholt om sommeren, hvor sæsonen varer 6 uger. Resten af året bor jeg i København. Kan jeg trække diæter, dvs 455 kr i døgnet, fra i de uger, hvor jeg er på Anholt? Og kan jeg trække rejseudgifter fra, de gange i løbet af resten af året, hvor jeg er ovre og planlægge den kommende sæson? På forhånd tak og venlig hilsen Lene
Hej Lene
Hvis virksomheden drives fra din adresse i København, og du er på Anholt i seks uger ALENE pga. virksomhedens aktiviteter (og ikke privat ferie), så kan du hæve diæter som beskrevet. Også ja til rejseudgifter.
Dbh
Anette
Hejsa
Jeg siger som Lene, sikke dog en blog du har lavet :)
Dejligt du kan hjælpe os andre :)
Da det er mange år siden jeg har arbejdet med rejseafregninger vil jeg høre dig om følgende da vi på jobbet har diskuteret det lidt :)
En medarbejder skal fra Sjælland til Ærø og arbejde. Firmaet betaler kost og logi, samt fimabil til og fra stederne.
Hvad har denne medarbejder krav på af rejseudgifter/diæter, når alt bliver betalt?
På forhånd tak
Mvh. Mia
Hej Mia
Medarbejderen har som udgangspunkt ikke krav på at få diæter, når alle måltider og rejsen bliver betalt. Dog er der mulighed for at udbetale 25% af diætsatsen til “småfornødenheder” skattefrit til medarbejderen. Diætsatsen er i år 455 kr., og derfor er beløbet til småfornødenheder 113,85 kr. pr. døgn.
Med mindre der findes en skriftlig aftale om det, f.eks. at rejseområdet er dækket af en overenskomst eller en aftale i et samarbejdsudvalg, er det alene op til virksomhedens ledelse, om beløbet til småfornødenheder bliver udbetalt eller ej. Rejsende medarbejdere kan jo være dyre, men på grund af den fordelagtige (=manglende) beskatning er beløbet et attraktivt gode.
Dbh
Anette
Hej Anette,
Mon du kan hjælpe mig? Når jeg googler dukker du hele tiden op, så det må være et tegn ;-)
Jeg har kørt en del km for mit firma, penge, jeg ikke har haft mulighed for at udbetale, da finanskrisen har kradset alt for meget i min branche. Så i princippet skylder mit aps mig ca. 40.000 kr. Kan man på nogen måde trække dem fra på selvangivelsen (ja, jeg er fandens sent på den!!!) eller er de tabt?
Hilsen
Maja
Hej Maja
Der er ikke noget tabt her. I dit regnskab bogfører du, at virksomheden har haft en kørselsudgift på xxxx kr. (vedlæg dokumentation), og i stedet for at udbetale dem, noterer du, at virksomheden skylder dig pengene – man kan sige, at der er tale om et midlertidigt indskud. I økonomisystemet skal det bogføres på en konto for “mellemregning” eller “indskudt kontant i virksomheden” i gruppen “Egenkapital”.
Dbh
Anette
Hej Anette.
Er folk der arbejder med 24 timers vagter (eksempelvis falck folk)og som ikke modtager godtgørelse fra arbejdsgiveren, omfattet af muligheden for at få at opnå fradrag med standardsatsen på kost. Og når nu arbejdspladsen er den samme hver gang, så der er vel ikke tale om en “rejse” der giver ret til fradrag?
mvh
Torben
Hej Anette
Jeg er selvstændig og skal til Tyskland og arbejde en periode. Må jeg give mig selv diæter, eller skal jeg spise på regning.?
Med venlig hilsen
Jesper
Hej Annette,
Jeg har ledt og ledt efter et svar på et enkelt simpelt spørgsmål. Din hjemmeside bliver ved med at komme frem;
Har man altid ret til en godtgørelse ved rejse?
Min arbejdsgiver betaler hotel og mad, men hos mit tidligere arbejde fik jeg noget i retningen af Dkk110 per døgn i udetillæg.
Jeg håber du har et svar, og at mit spørgsmål passer ind her i bloggen.
Med venlig hilsen,
Lars
Arbejdsgiveren kan (som en del af ansættelsesaftalen) bestemme, hvad man får betalt på rejser, så der er grundlag for forhandling men du har ikken oget egentlig krav.
Dbh
Anette
@ Jesper: Du må beregne diæter men på max. 50.000 kr. pr. år.
Dbh.
Anette
@ Torben: Nej, 24 timers vagter er ikke det samme som rejser, og almindeligvis godkender SKAT ikke diæter alene fordi man har lange vagter.
Dbh
Anette
Hej Anette. Super blog. Har haft en lille diskusion med min arbejdssky ers kontordame. Vi får altid diæter, men denne gang havde vi 4 dages uge, og fri fredag. Vi rejste til Jylland mandag morgen . Kl.7.00 og kom hjem torsdag aften kl 19.00. Jeg mener jo vi skal have 3 x 455 minus en morgenmad på hotel., og så skrev jeg en frokost på om torsdagen. Det mener hun ikke vi skal have. Hvordan er reglenerne præcist, i denne situation, når vi først kom hjem torsdag aften. Mvh Klaus
Hej Klaus
Reglerne er sådan, at diætsatserne er det maksimale beløb, en arbejdsgiver må udbetale, uden at lønmodtageren bliver skattepligtig af beløbet. Men et lavere beløb kan godt aftales. Med hensyn til diætsatsen, så regner man den ud i timer: Det vil sige, I kan optælle timerne, I har været afsted og gange med 18,95 – eller bruge rejseafregningsskemaet, som du finder her: https://anettesand.dk/2011/rejseafregningsskemaet-2011/
Dbh
Anette
Hej Anette
jeg arbejder nogle gange i Norge og det sker jeg er der oppe hen ovedr en weekend. Kan jeg få diæter for lørdag og søndag selv om jeg ikke er på kunde besøg disse dage
Hej Anette
Jeg vil lige høre om hvad virksomheden egentlig er bedst tjent med vedr. diæter eller have en medarbejder rejse på regning ? Eller bedst tjent er nok forkert men hvor stor er forskellen på omkostningerne ved de forskellige metoder. Ved godt det kommer an på udgifterne på regningerne men en overordnet tommelfinger regel. Tak for en interessant blog.
Mvh. Thomas
Hej Thomas
Jeg er glad for, at du synes om bloggen. Som hovedregel er diæter billigst. Det skyldes, at hotellerne koster meget mere end de 195 kr. (2011), man får i rejsegodtgørelse efter statens takster. Madpengene passer så nogenlunde.
Dbh
Anette
Med hensyn til weekend-over i Norge: Hvis du bliver i Norge, fordi det ikke kan svare sig tidsmæssigt og økonomisk for firmaet at sende dig hjem (herunder at du har aftaler fredag sent og mandag tidligt), vil det være rimeligt at tage diæter også for disse dage.
Dbh
Anette
Hej Anette
Jeg er ansat i et handels firma og får alle mine udgifter betalt ved mine rejser på Grønland.
Jeg er på Grønland og arbejde ca 90 til 100 dage om året og de resterende dage arbejder jeg på kontoret i firmaet.
Kan jeg også trække 50.000 fra på min selvangivelse
Mvh Preben
Hej Preben
Nej. De max. 50.000 kr. er et fradrag, du kan få, hvis arbejdsgiveren ikke betaler dit ophold og fortæring, mens du er på rejse.
Dbh
Anette
hey Anette jeg arbejder i norge 3 uger der oppe og en uge hjemme. men nu vil jeg flytte til tyskland da det ikke koster noget at bor der næsten.. men så har jeg hørt at jeg ikke skal betale skat. passer det håber du kan hjælpe mig ? hilsen lasse
Hej Lasse
Det kan jeg desværre ikke hjælpe med ud over helt generelt: Som hovedregel skal lønnen beskattes i det land, de tjenes. Det lyder ikke sandsynligt, at du kan bo i Tyskland (og nyde godt af de velfærdsydelser, de har der), uden at skulle betale skat, men mit gæt er, at der findes en dobbeltbeskatningsaftale mellem Tyskland og Norge, så du ikke kommer til at betale skat begge steder. Jeg tror, du er nødt til at søge professionel rådgivning hos en advokat med særlig viden om skatteforhold ved flytning til udland.
Hej Anette
Jeg skrev et spørgsmål her tidligere men det blev slettet. Nu prøver jeg så igen. Håber du kan svare på det :-)
Jeg arbejder som handicaphjælper for min mand. Og vil høre om jeg har samme rettigheder for fradrag som andre handicaphjælpere selv om vi er gift.
Mvh Pia
Hej Pia
Dit første indlæg blev slettet, fordi denne blog og brevkasse især henvender sig til selvstændigt erhvervsdrivende og vedrører de spørgsmål, som iværksættere og selvstændige har omkring økonomi, bogføring, regnskab, løn og administration. Jeg har fået rigtig mange spørgsmål fra handicaphjælpere, og har nogle gange svaret – andre ikke. Men det har nok været en fejl, fordi jeg bevæger mig ind på et område, hvor jeg ikke er ekspert. Dit konkrete spørgsmål kan jeg heller ikke svare på, for jeg mener egentlig ja – på den anden side: Hvis I f.eks. er på ferie sammen – er du så ikke med som hustru mere end som handicaphjælper? Og skal det offentlige så betale det? Så jeg synes, det er svært og foreslår, at du kontakter f.eks. 3F, som har overenskomst på området.
Dbh
Anette
Hej Anette.
Vi betaler selv for mad på vores arbejde, vi bliver trukket 200kr hver måned til at dække kosten.. Er det for lidt til at man kan trække “Diæter”??
Mvh
Anders Nielsen
Hej Anders
Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår dit spørgsmål rigtigt – men diæter er under alle omstændigheder noget, som kræver, at man er væk fra sin sædvanlige arbejdsplads – og hjemmet – i mere end 24 timer. Hvis I betaler 200 kr. månedligt for frokost og tilsvarende, er beløbet, som I betaler, for lavt i forhold til de satser, som SKAT har meldt ud. Da skal man betale 15-20 kr. pr. dag for frokost, alt efter om det er inkl. drikkevarer eller ej.
Dbh
Anette
hej Anette..
Jeg forklarer lige nærmere..
Jeg har mellem 7-10 døgnvagter om måneden på mit job (Bosted for utilpasset unge)..
Vi skal selv betale alt vores kost, morgenmad, frokost, aftensmad + drikkevarer, så derfor bliver vi trukket 200kr hver måned, uanset om vi har 7 eller 10 vagter.
Så hvis man kan regne det ud på mine vagter, så ligger det jo ca. på 20kr pr. dag jeg er på arbejde..
Hvor meget kan jeg trække fra, og hvor meget skal der dokumenteres over for skat, kan jeg trække fuld diæt, ca. 455kr, når vi kun skal betale 200kr selv??
Hilsen Anders
Hej Anders
Du har ikke yderligere fradrag, når arbejdsgiveren (stort set) betaler din kost.
Dbh
Anette
Hej igen Anette..
Hvor meget skal jeg evt betale for min kost på mit arbejde for at få mulighed for at trække de 455 kr i diæter?? Nu har jeg stadig kun 10 døgnvagter om måneden.. Skal min udgift på mad bare ramme de 5500kr om året?? Håber du forstår hvad jeg mener..
Hilsen Anders.
Hej Anette.
Vi nåede lige at tilføje diæter i 2011, men skal nu have indberettet vedr 2010. Revisoren er en sløv padde, men så må man jo tage sagen i egen hånd. Men når jeg har beløbet som i øvrigt nærmer sig max. Skal jeg bare taste beløbet(mens jeg skriver til SKAT for at ændre i tidligere år), og i hvilken rubrik?
Vi er 2 i firmaet, men skal jeg taste hele beløbet på den person det vedrører, eller halvdelen på os begge, som det jo egentligt normalt bliver ført i regnskabet? Håber du kan hjælpe, så vi kan se om restskatten fra 2010 lige pludselig forsvinder… Det kunne da være skønt:-) Mvh Eva.
Hej Eva
Du skal beregne diæterne og føre dem ind i virksomhedens regnskab, derfor har de ikke nogen særskilt rubrik på selvangivelsen. Og du skal notere pengene ud for den person, som har foretaget rejsen.
Dbh.
Anette
Hej Anette, jeg synes, at jeg læser modstridende svar.
“Max grænsen på 50.000 kroner” mht. diæter er grænsen for, hvad du kan fradrage på din selvangivelse, korrekt?
Men en virksomhed kan sagtens udbetale mere end 50.000 kroner i skattefrie diæter til en medarbejder, som rejser meget, korrekt?
Hej Martin
De 50.000 kr. er grænsen for
1. Rejsegodtgørelse som fradrag på selvangivelsen og
2. Hvad selvstændige (med personligt ejet virksomhed) kan udbetale sig selv
Hvis der er tale om lønnede ansatte (med skattekort, lønseddel, ATP), gælder grænsen ikke.
Dbh.
Anette
Hej Anette,
Et hurtigt spørgsmål – findes der ikke diæter, hvis man er væk under 24 timer? Jeg skal samle bon´er når jeg er ude til møder fire dage om ugen og så lave en samlet regning. Ligeledes skal min kollegaer selvfølgelig. Men der er en del uro omkring forskellen på hvad folk “spiser for”… Jeg håbede man kunne komme uden om dette ved at lave en fast daglig diæt, som man må holde sig indenfor. Er det “lovligt”…?
Tusind tak for din hjælp på forhånd.
Hilsen Maria
Hej Maria
I kan godt internt i virksomheden aftale et max.-beløb, der kan refunderet i forbindelse med måltider ude i byen. Men der skal alligevel afleveres kvitteringer for pengene – der findes ingen diætsats, som må bruges, når man er væk i firmaets tjeneste i mindre end 24 timer.
Dbh.
Anette
Hej Anette,
I starten af din blog svarer Fenja som er handicaphjælper med døgnvagter, at hun kan trække kost fra i skat som er 455 kr. Men er dette ikke kun hvis man arbejder på en midlertidig adresse? Så som ferie og andre overnatninger i forbindelse med rejser.
Så hvis man arbejder og opholder sig 24 timer i den handicappedes/arbejdsgivers private hjem, så han man vel ikke mulighed for at trække kost fra i skat?
Mvh. Lena Nielsen
Hej Lena
Jeg er sådan set holdt op med at svare på handicaphjælpernes spørgsmål og henviser til deres faglige organisation, fordi der simpelthen er for mange af dem, og denne blog handler om spørgsmål fra iværksættere og selvstændigt erhvervsdrivende. Men du har ret: Når man opholder sig i den handicappedes private hjem, er der ikke tale om rejse, og derfor gælder reglerne ikke.
Dbh.
Anette
Hej Anette,
Jeg sidder og er igang med at finde ud af, hvad fordelene er ved rejsediæter. Jeg kan sagtens se idéen fra lønmodtagerens side, men hvad med Arbejdsgiveren? Kan denne trække diæterne fra i SKAT? Eller er diæter simpelthen en god idé for måske at kunne formulere en fordelagtig kontrakt i stand, hvis en medarbejder for eksempel skal arbejde væk fra hjemmet i 12 måneder?
Jeg er igennem grøn i det her og har prøvet at få fat i SKAT for at få noget information, men det har været en hård omgang, derfor dette indlæg. Håber du har tid til at svare, ellers takker jeg for ulejligheden! :)
Simon
Hej Simon
Diæter er en fuldt fradragsberettiget udgift, når de udbetales til medarbejdere. Men selvfølgelig skal der også tjenes penge, for at kunne udbetale diæter :). Diæterne er det maksimale beløb, som en arbejdsgiver kan udbetale til en medarbejder på rejse (ikke 12 måneder – så er der tale om at skifte bopæl), uden at medarbejderen bliver skattepligtig af beløbet. Mange vælger at udbetale rejseudgifter efter regning eller måske en blanding af refusion efter regning og diæter.
Dbh.
Anette
Hej Anette,
Jeg bor i Ã…rhus og mit arbejde ligger 130 km væk fra min bopæl(krak). Dvs. køretid er ca 1,5 h. Jeg kører i gennemsnit 2 gange om ugen (en gang frem og en gang tilbage) og de dage jeg er på arbejde sover jeg på et værelse, og “lejen” trækkes fra min løn (ca 500 kr/måned). Jeg arbejder oftest fra kl 8, og arbejdstiden er oftest 8, 10 eller 17 timer i træk.
Jeg vil derfor spørge om jeg har ret til diæt for kost og logi de dage jeg arbejder længe (dvs 10 h eller 17h) da både den lange rejsetid og arbejdstid gør det umuligt for mig at opholde mig på min sædvanlige bopæl i 11 timer/døgn.
Mvh, Agnes
Hej Agnes
De 130 km. er ikke nok i sig selv til at udløse diæter, og jeg mener ikke, at man kan sige, at du er på rejse for firmaet, hvis du rejser til din arbejdsplads. Dog kan man diskutere, om de meget lange arbejdsdage som gør, at du ikke med rimelighed kan siges at nå hjem, kan udløse et fradrag. Jeg vil foreslå, at du kontakter SKAT, for hvis man læser reglerne helt bogstaveligt, er svaret nej – men lige i dette tilfælde kan jeg godt være i tvivl, så for en sikkerheds skyld: Tag op på dit lokale skattecenter: http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=kontakt og bed dem hjælpe dig med at finde den bedste løsning.
Dbh.
Anette
Rigtig fint med et link til takster og satser for 2012 i starten af indlægget. :)
Hej Anette.
Jeg har lige et opfølgende spørgsmål, på et af de svar du tidligere hat givet, det drejede sig om diæter som handicaphjælper.
Hvor vi ud fra dit svar kan trække de 455,- fra for hvert døgn vi er væk fra hjemmet, når man selv betaler mad.
Jeg fik at vide at de kun var de første 2 år at man kunne trække det fra, men det forstår jeg jo ik hvis det skulle være rigtigt, da man jo stadig skal spise, selvom man har været ansat som handicaphjælper mere end 2 år.
Håber det er noget du kan svare på.
mvh
Carsten
Hej Carsten
Som hovedregel vil man ikke kunne få rejsegodtgørelse, når man arbejder som handicaphjælper, fordi der ikke er tale om en rejseaktivitet. Der kan være nogle tilfælde – f.eks. hvis man er ude at rejse med den borger, man hjælper – hvor reglerne måske kan være anderledes. At man kun skulle kunne få fradrag de første to år, passer slet ikke ind i noget, jeg har hørt eller læst.
Du skal kontakte din fagforening, hvis du mener, at du bliver snydt for noget i forbindelse med din løn som handicaphjælper.
Dbh.
Anette
Hej Anette..
Mit spørgsmål var nok mest om de 455,- vi kan trække fra i diæter ved at ha døgnvagter, kun er gældende de 2 første år man arbejder som handicaphjælper, hvilket jeg jo synes lyder meget mærkeligt.
Går ud fra det stadig vil hedde 455,- pr døgn, og de første 5500,- ik er fradragsberettigede, og max. 50000,- før der skal fremlægges regning.
mvh
Carsten
Hej Carsten
Jeg forstår godt dit spørgsmål, men jeg er nødt til at standse diskussionen her, fordi bloggen, jeg skriver, handler om reglerne for iværksættere og selvstændigt erhvervsdrivende. Jeg vil foreslå, at du kontakter din fagforening, som bør kunne hjælpe dig.
Dbh.
Anette
Pingback: Give-away i anledning af nyt blogdesign | Anette SandAnette Sand
Hej Anette,
SKAT er ikke enig i at min kæreste har fradrag for kost i forbindelse med hendes +24-timers vagter som handicap-medhjælper.
Har du nogle afgørelser eller vejledninger jeg evt. kan henvise til. Det virker ikke som om hende madamsen hos SKAT forstår hvad det er at være handicapmedhjælper.
Mvh. Bjarne
Hej Bjarne
Satserne for diæter hører under rejsereglerne. SKAT mener (naturligvis) ikke, at der er tale om en rejse, når din kæreste arbejder som handicaphjælper i en handicappets hjem, fordi hjemmet da er den faste arbejdsplads. Derimod er der tale om en rejse, hvis din kæreste er mere end 24 timer væk med sit arbejde, f.eks. fordi den handicappede skal på ferie og have hjælp med.
Der er mange handicaphjælpere som mener, at de skal have diæter, og jeg vil foreslå, at I tager fat i FOA, som organiserer handicaphjælperne, fordi det er dem, som kan forhandle løn- og arbejdsvilkår, for en evt. regulering kommer nok ikke til at ske ved at SKAT ændrer rejsebegrebet.
Dbh.
Anette
Hej Anette
Tak for dine input, svar er afsendt til SKAT, så må vi se…
/Bjarne