Hej Brevkasse.
Jeg har haft et tab på en af mine kunder som er gået konkurs. Men det er kun arbejdstimer jeg har faktureret, jeg har altså ikke solgt dem nogle fysiske varer som jeg har haft udgifter til.
Jeg har en enkeltmandsvirksomhed.
Kan det betale sig (Regnskabsmæssigt/Skattemæssigt) at bogføre det som tab? Eller skal jeg bare udstede en kreditnota?
I så fald hvordan bogfører jeg så et tab i Summa Summarum. Jeg kan se der er en konto der hedder “Tab på Debitorer”, men jeg kan ikke helt gennemskue hvordan jeg får et beløb ind på den.
Der er to ting i dit spørgsmål: Hvornår MÅ man og hvordan GØR man.
Du må først bogføre tabet, når det er konstateret. Det vil sige, at det er ikke nok, at din kunde meddeler dig, at virksomheden (eller personen) er gået konkurs. Du skal også have forøgt at få pengene bl.a. ved at anmelde dit krav til konkursboet.
Den anden del, hvordan man gør rent praktisk: Du kan ikke udstede en kreditnota. Dvs. det kan du godt, men det er ikke den korrekte og lovlige måde at gøre det på. Når tabet er konstateret, skal du udligne fakturaen og bogføre beløbet på kontoen for tab på debitorer. I SummaSummarum gør du det rent praktisk ved at undlade afstemningskonto i den linje, hvor du udligner fakturaen. Og så på linjen nedenunder bogfører du beløbet i debet på tabskontoen, sådan at de to linjer tilsammen går op.
Hej Anette,
Tak for dit hurtige svar.
Jeg har anmeldt mit krav. Men der kan vel godt gå flere år inden man måske får nogle penge?
Og hvis jeg ikke får nogen penge, får jeg så noget skattemæssigt ud af at bogføre det som tab?
-Tue
I det du bogfører tabet i debet på kontoen “tab på debtitorer” får du et fradrag svarende til dit tab, så ja, det gør du.
Der kan godt gå lang tid ind imellem, men hvis det er mindre sager, vil man ret hurtigt få en udmelding fra advokaten om, hvordan situationen ser ud.
Super site, til stor hjælp!
Jeg har nogenlunde det samme problem som Tue og har forsøgt løsningen…
SS siger dog at jeg prøver at kontere beløbet som en udgift på en konto der normalt anvendes til indtægter, altså “Tab på debitorer”…
Skal det være sådan eller skal anvendelsen ændres til udgift?
Kontoen er lavet på forhånd af SS…
Håber lige der er en der har svaret :-)
Så har jeg endelig fået svar fra advokaten og der var desværre ingen penge til mig. Øv.
Så jeg har fulgt ovenstående fremgangsmåde og SS kommer også med fejlen hos mig. Det ser ud til at det bare er en fejl i SS. “Tab på debitorer” burde vel være angivet som en udgift i kontoplanen og ikke en indtægt.
Det ser i hvert fald rigtigt ud i årsregnskabet hvis man følger anettes anvisninger.
Tak for tilbagemeldingen, Tue. Det var kedeligt at høre -men ikke uventet. Når først konkursen er under opsejling, er der sjældent noget at komme efter.
Grunden til, at Tab på Debitorer er en “indtægtskonto” er, at der skal beregnes negativ salgsmoms, ikke købsmoms på den. Man ignorerer bare Summas advarsler, når de kommer! Alternativt kan den sættes som en udgiftskonto men stadig med salgsmoms i momskoden. Så får man også en advarsel. Men så bliver årsregnskabet ikke helt korrekt – det ser ud, som om vi har haft flere udgifter, end tilfældet er. Et tab på debitorer er jo ikke en udgift men en tabt indtægt.
/Anette
Når jeg forsøger at lave posteringerne som beskrevet, undre det mig at “salgsmoms” stiger.
Jeg kreditere beløbet på “debitor, ubetalte fakturaer”
Jeg debitere på “Tab på debitor”
Er det korrekt og i så fald hvordan ender det med at jeg får momsen retur?
Til Kenneth: Hvis du debiterer på “Tab på debitorer”, som du beskriver (og det er korrekt), og der er salgsmoms-kode på den konto, vil din salgsmoms blive mindre, og på den måde får du din moms retur.
Dbh
Anette