Jeg skal i løbet af året til og fra arbejde 2 gange samme dag (10-20 gange). Da jeg ikke kan få kørselsgodtgørelse fra arbejdsgiveren i disse tilfælde, skal jeg altså huske at få det på når jeg laver min befordringsopgørelse! MEN hvordan bliver der hos SKAT set på at man påfører for mange dages kørsel i.f.t. normalen? Jeg kan jo ikke forklare at det er fordi jeg er afsted 2 gange samme dag!
Så længe der er tale om almindelig befordringsgodtgørelse (via oplysning på selvangivelsen), er der ikke noget problem. Skulle skattevæsenet finde på at spørge, kan du jo forklare dem situationen – altså at du er nødt til at køre frem og tilbage flere gange på en dag. Hvis der var tale om kilometergodtgørelse efter statens højrere takster med 3,56 kr. pr. km. i 2009, som man f.eks. bruger som selvstændig erhvervsdrivende, der anvender egen bil, er der andre regler, hvor der bl.a. også skal tælles dage til og fra den samme arbejdsplads. Men i dit tilfælde tror jeg ikke, der kan blive problemer.