Brevkasse: Indtastning af åbningsbalance

Hej Anette.

Tak for en god hjemmeside. Nu har du lige skrevet om åbningsbalancer og jeg sidder netop og skal indtaste en åbningsbalance og den stemmer ikke, hvilket jeg ikke kan forstå, fordi jeg har tallene direkte fra et andet bogføringssystem. Hvad kan der være galt? Og skal der moms på salgs- og købskontiene, jeg skal til at bogføre i Saldi?

Hvis din åbningsbalance ikke passer, kan det skyldes, at resultatet ikke er ført ned: Prøv at lægge årets resultat til i egenkapitalen, så burde det stemme. Eller træk det fra, hvis resultatet er negativt. Så burde det stemme, og så er de tal, du bruger, OK.

Momsen er allerede trukket fra og skal stå på momsafregningskontiene. Derfor skal der ikke momskode på nogle af de posteringer, du laver, når du indtaster åbningsbalancen. Heller ikke “årets tilgang af anlægsaktiver” eller andre, hvor der normalt er moms på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.